Modstand i moden

Inden for moden oplever man ofte, at dét man ser som kontroversielt og provokerende, efter nogen tid fremstår som mainstream - og måske oven i købet lidtsmåkedeligt. 

På udstillingen 'CLASH - Modstand i Moden' kan man opleve et antal etablerede designere, som stadig har lidt "kant", i dialog med et antal elever fra danske designskoler. 

Udstillingen finder sted på kunstmuseet HEART i Herning i tidsrummet 4. oktober til 1. februar 2015. 

Roben, der er gengivet herover, er kreeret af legendariske Vivienne Westwood (pressefoto: HEART)

Orden!

Billedet af det ryddede arbejdsbord på værkstedet er ikke et udtryk for en pludseligt opstået ordenssans. 

Det kommer sig ganske enkelt af, at der har været en mand på besøg, som skulle installere en fjernaflæser på vandmåleren - og derfor måtte jeg lige rydde et hjørne, så han kunne komme til. 

Jeg bringer ikke billeder af værkstedet i øvrigt. Det vil ødelægge helhedsindtrykket. 

Læg mærke til de tre zinkplader! De skulle gerne ende med at blive de sidste af et antal grafiske arbejder, der skal udstilles på Vilhelmsdal til november.

Elmgreen og Dragset - uskadelig underholdning?

"Man behøver ikke frygte løftede pegefingre eller vrængende fuckfingre, for kritik er forvandlet til tom stil her. Biography er tættere på en temapark eller et legeland, som i konkurrence med oplevelseskulturen i øvrigt inviterer til let underholdning med indlagte uskadelige chok, som ikke vil hjemsøge nogen om natten, ikke genere nogens drømme, eller forhindre, at man nyder en god kop kaffe i museets café og på vejen tager en selfie foran spejltypografien, der på væggen skriver udstillingstitlen og hipt opfordrer til deling af resultatet på de sociale medier under #smkselfie"

Kunstnerduoen Elmgreen og Dragset er et foretagende, der har opnået en gigantisk international succes i de seneste år. 

Jeg vil afholde mig fra at opremse duoens mange meritter og blot konstatere, at citatet herover stammer fra en anmeldelse i dagbladet Information, hvor Rune Gade bringer nogle iagttagelser frem, som har været aktuelle i de senere år, når talen er gået på billedkunst contra oplevelseskultur. 

Sidst dette emne blev behandlet bredt, var i forbindelse med udstillingen 'Riverbed' med Olafur Eliassons "landskab" på Louisiana. 

Det er tydeligt, at Rune Gade ser en uheldig udvikling hos det dansk-norske kunstnerpar, som han antyder tidligere har stået for en kritisk kunstpraksis, hvor man nu i langt højere grad oplever et tandløst set-up i stort format. 

Udstillingen 'Biography', som det hele handler om, kan ses på Statens Museum for Kunst frem til d. 4. januar 2015. 

37 værker af 22 kunstnere på INSIDE 2014

INSIDE 2014: Maleri af Eva Marie Storm

Censorerne - billedkunstneren Zven Balslev, leder af Kunsthal Nord i Aalborg Henrik Broch-Lips samt kurator og billedkunstner Tijana Miskovic - har gennemgået de indsendte værker til den censurerede udstilling IINSIDE 2014, der løber af stablen i Kunstpakhuset i Ikast fra d. 4. oktober. 

37 værker af i alt 22 kunstnere blev slutresultatet, og man kan se ud af formidlingen på Kunstpakhusets hjemmeside, at der hovedsageligt er tale om maleri og skulptur samt enkelte installationer og tegninger. 

Der var indsendt 292 værker af 58 kunstnere til bedømmelse.

Fjerde del af Systemics-serien åbnet i Kunsthal Aarhus

'Aarhus Rapport - avantgarden som netværk (eller, det ultralokales politik)' udgør Systemics "4 i Kunsthal Aarhus, og udstillingen har en historisk vinkel, da den beskriver en epoke i det aarhusianske kulturscene - nemlig 60'ernes avantgardescene, der var meget livlig og på flere måder anarkistisk og nyskabende. 

Når man bruger den slags termer om et kunstunivers i dag, kan det godt virke en anelse provinsielt, hvad der skete i Aarhus dengang; men alt bør naturligvis iagttages i perspektivet af den tid, hvor tingene foregik. 

Tiden i dag er anderledes; og det anskueliggøres på udstillingen i kraft af et antal samtidskunstnere og deres bud på, hvordan man kan gå i dialog med fortidens avantgardister. 

Det hele er meget pædagogisk bygget op, og det er sandsynligt, at det ikke er under en fernisering, hvor vinen flyder i floder, og som jeg deltog i d. 26. september, man sætter sig grundigt ind i en sådan udstillings præmis. 

Jeg håber da at få "samlet op" og få gennemset projektet snarest muligt. Der er meget at se på og meget at gå i detaljer med. 

Alt dette vender jeg formentligt tilbage med på et senere tidspunkt.

Nyt galleri i Aarhus

Der er højt til loftet i det nye galleri, som er beliggende i det nedlagte Ceres-bryggeri i Aarhus. 

Med den nævnte lofthøjde og et tilsyneladende lige så højt ambitionsniveau har Galleri Jacob Bjørn netop åbnet med en udstilling af unge Jan S. Hansen. 

Jacob Bjørn er i øvrigt ikke en ren novice i galleriverdenen. Han har tidligere drevet det lille Lunchmoney Gallery i Vestergade i Aarhus. 

Jan S. Hansen er født i 1980 og bor og arbejder i København. Han er uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi (foto: Galleri Jacob Bjørn)

Efterårstemperaturer og sommerminder

Efteråret står for døren. Det kan man vist roligt påstå her ved indgangen til oktober. 

Så meget desto mere grund er der til at kaste et blik bagud i tiden. 

Nu hører jeg ikke til blandt de mest tilbageskuende mennesker på Jorden; men et par måneders iagttagelser tilbage er vel til at leve med. 

Herover et par tegninger fra Fanø og Søren Jessens Sand.

Transparens hos Charlotte Fogh

Ruth Campau: 'NY Vinyls (between white)' (udsnit), 2014 (pressefoto)

Udstillingen 'Transparent - between the base and the surface' åbner hos Charlotte Fogh Gallery d. 26. september. 

Tre kunstnere - Christina Malbek, Martin Aagaard Andersen og Ruth Campau forholder sig til temaet "tranparens", og - som det hedder i galleriets formidlingsmateriale - "viser igennem malerier og collager tre forskellige kunstneriske tilgangsvinkler til begrebet tranparens, som er alt det der foregår mellem kunstværkets baggrund og dets overflade". 

Udstillingen kan ses hos Charlotte Fogh Gallery i Mejlgade i Aarhus frem til d. 25. oktober.

Skal anmelderen finde sig i hvad som helst?

(Pressefoto: Nils Stærk)

Et interessant debatindlæg har for nyligt set dagens lys på portalen Kunsten.nu - og indlægget handler for dén sags skyld ikke om portalen eller dens redaktionelle linie; men derimod om en anmeldelse som debattens ophavsmand, Torben Sangild, har foretaget i dagbladet Politiken. 

Sangild giver skulptøren Tove Storchs udstilling hos Galleri Nils Stærk (billedet) fire hjerter og er overvejende positiv over for udstillingen og Storchs værker, der består af et antal kasseformede skulpturer tilsyneladende udført i rustent stål. Disse suppleres med nogle enheder, der optræder på gulvet i galleriet i samme materiale. 

Så langt så godt! Men anmeldelsen har tilsyneladende provokeret en unavngiven dansk akademiuddannet kunstner så meget, at han har sendt adskillige smædemails til Torben Sangild, hvor han beskylder anmelderen for at gå galleriernes ærinde og i øvrigt kalder ham "galleriernes lakaj og lejesvend"! 

Det hele begynder med "Jf din saakaldte KUNST anm i politiken - du har knald i laaget". Sådan fortsætter det - og den protesterende fortsætter sin svada og spørger om, hvad Sangild har fået for at rose udstillingen - og anfører herefter, at Ekstrabladets nu afdøde kunstanmelder Alex Steen modtog whisky i kassevis fra udstillingsstederne, når han havde skrevet pænt om en kunstudstilling. 

Min pointe er, at en kunstanmelder til enhver tid bør kunne stå til regnskab for sine iagttagelser; og hvor mange af den slags mails kunstanmeldere i danske dagblade får, kan jeg i sagens natur ikke vide; men blot skabe en erindring om, at et antal kunstnere reagerede på en overordnet negativ anmeldelse, jeg foretog i et magasin for længe siden. 

Disse valgte dog at skrive deres reaktion på en sober måde i det efterfølgende nummer af magasinet - og sådan burde den fornærmede læser naturligvis have ageret frem for at sende rasende mails til anmelderen. 

I øvrigt fremstår Sangilds kritiker anonym; men det er tydeligt, at disse mails er skrevet på et tastatur uden æ, ø eller å. Hermed kan man konkludere, at vedkommende sidder et sted i udlandet og har ondt i røven over, hvad der foregår på den københavnske kunstscene. Der befinder sig f.eks. mange danske kunstnere i Berlin. 

Ifølge Torben Sangilds artikel på Kunsten.nu er det ikke første gang, at han modtager hademails; men han er samtidigt også indstillet på, at man - når man har en mening, og udtrykker den - må stå til regnskab. Og han påpeger, at man heller ikke altid kan påregne en velargumenteret kritik. Men hvorfor egentligt ikke? 

Jeg vil besvare spørgsmålet ved at henvise til denne teksts overskrift.

Inside 2014

Normalt er bedømmelsen og udvælgelsen af kunstværker til censurerede udstillinger noget, der foregår bag lukkede døre; men sådan forholder det sig ikke ved udstillingen Inside, som har fundet sted hvert andet år i Kunstpakhuset i Ikast gennem en kort årrække. 

Censureringen finder sted med publikum på, og det er faktisk ret underholdende for både de interesserede og for censorerne, at det foregår på dén måde. Det ved jeg, da jeg selv var én af de tre censorer i 2010. 

I år er censorerne billedkunstneren Zven Balslev, leder af Kunsthal Nord i Aalborg Henrik Broch-Lips samt kurator og billedkunstner Tijana Miskovic. 

Den offentlige censurering finder sted d. 27. september i tidsrummet kl. 12-17, og udstillingen åbner i Kunstpakhuset d. 4. oktober.

Art Copenhagen er skrumpet

I forhold til tidligere, kan man vist roligt sige at den årlige kunstmesse Art Copenhagen i 2014-udgaven er blevet reduceret kraftigt. 

Jeg ved ikke helt, hvordan den har set ud i de seneste år; men i skrivende stund er den i hvert fald i fuld gang, og lad mig blot sige det som det er: Der er langt mellem snapsene! 

Alt for mange uambitiøse gallerier med alt for megen kunst, der ser ud som, det er produceret af smilende damer med stråhat og hennafarvet hår i Nordsjælland, præger i nogen grad arrangementet. 

Dette er naturligvis synd for de - trods alt - seriøse gallerier, der optræder på messen. 

Flere af de toneangivende gallerier i Danmark deltager ikke længere i Art Copenhagen, og enkelte har oven i købet lavet deres egen messe, CHART, som løb af stablen på Charlottenborg for nyligt. 

Den skulle man måske interessere sig for til næste år?

Art Copenhagen 2014: Kirsa Andreasen har i dette maleri 'Licking Earth' brugt et af mine landskabsfotografier som oplæg til baggrunden.

Pladsen foran Statens Museum for Kunst nytænkt

Landskabet foran Statens Museum for Kunst har i mange år været præget af en symmetrisk komposition med et stisystem, der førte op til nationalgalleriets hovedindgang. 

Sammen med en markant bevoksning har denne iscenesættelse måske givet indtryk af Statens Museum som en utilnærmelig størrelse. 

Det er slut nu! I kraft af en helt nyt landskabsarkitektur har museet nu i bogstavelig forstand "åbnet sig". 

Som et beroligende element har man placeret et cirkulært bassin, som - hvis man er en vittig sjæl - kan opfatte som en soppebassin. 

Da jeg så anlægget, var det dog ikke endnu indviet; og jeg formoder, at der vil blive tændt et springvand, når pladsen bliver indviet.

Kunstskatte i Holstebro

Hvad har kunstsamlere i Holstebro indkøbt af kunst de sidste mange år? 

Måske er dét spørgsmål ikke det mest stillede; men ikke desto mindre giver Holstebro Kunstmuseum fra d. 20. september bud på nogle svar. 

Udstillingen 'MIN SKAT - Kunst i Privateje' viser en bred vifte af kunstværker, der i sagens natur ikke til dagligt er offentligt tilgængelige. Der er tale om alment anerkendte kunstnere fra ca. 1930 og frem til i dag. 

Blandt værkerne finder man navne som Cobra-malerene Jorn, Alechinsky, Bille, Heerup og Appel samt fra samtidsscenen Michael Kvium (billedet: 'The Twist of Memory', 2003), Christian Lemmerz, Lars Nørgård, Erik A. Frandsen og Kaspar Bonnén. 

Udstillingen kan ses på Holstebro Kunstmuseum frem til d. 23. november.

Et gammelt billede

Billedet til højre blev malet som en protest imod, at sylten blev fjernet fra julefrokostbordet, da jeg arbejdede i det pulserende, private erhvervsliv for 16 år siden.

Maleriet blev vistnok udloddet i en konkurrence, og ude af øje er som bekendt det samme som ude af sind.

Jeg fik en mail fra "vinderen" af værket i dag - og hun fortalte mig, at billedet har fulgt hende i tykt og tyndt lige siden.

Nogle mails er sjovere end andre!

Ny kunsthal i Silkeborg

Da kunsthistorikeren Lone Just Andersen fik idéen til en kunsthal foran sin privatbolig på Baggesensvej i Silkeborg, kunne man godt tro, hun havde skævet lidt til Thomas Anderssons tilsvarende i nærheden af Skanderborg. 

Som hos Andersson er der i tilfældet Silkeborg Kunsthal ikke tale om et stort udstillingssted; men blot et lille hus på størrelse med en telefonboks. Gennem vinduerne i facaden, kan man så opleve det udstillede syv dage om ugen, 24 timer i døgnet. 

Hvad var vel mere nærliggende, da kunsthallen officielt blev indviet d. 6. september, end at Thomas Andersson stod for åbningen og for at klippe båndet over, der symboliserede indvielsen af det alternative udstillingssted.

Et tilbageblik på Aarhus-avantgarden

Efter et par udstillinger med ret traditionelt forankrede kunstværker, er man i Kunsthal Aarhus fra d. 27. september igen klar til lidt kunst-nørderi. 

Denne gang tager kunsthallen et blik tilbage til den lokalt forankrede kunsthistorie med udstillingen 'Systemics #4: Aarhus rapport - avantgarden som netværk (eller det ultralokalespolitik)'. 

Bag denne kryptiske - og lange - titel kan man opleve en udstilling, der har sit afsæt i en bog med titlen 'Århus Rapport 1961-1969', som blev udgivet i 1969 af Århus Kunstforening af 1847. 

Redaktionen bestod af Kristen Bjørnkjær, Mogens Gissel og William Louis Sørensen, og bogens formål var at afdække denaarhusianske avantgarde-scene i den nævnte periode. 

Alt dét kommer der en udstilling ud af, som kan ses i Kunsthal Aarhus og på udstillingsstedet Spanien 19C frem til nytår.

Opslag fra bogen 'Århus Rapport 1961-1969'

Kulturministeren åbner udstilling på Silkeborg Bad

På KunstCentret Silkeborg Bad har man netop åbnet udstillingen 'Beginning', der kredser om den syrisk-fødte nordmand Moustafa al Yassin, som selv deltager i udstillingen sammen med et antal danske og norske kollegaer. 

I Silkeborg Bads pressemateriale hedder det bl.a.: "Fælles for kunstnerne er, at de bruger deres udtryk til at kommunikere håb og tro på menneskets gode sider. Samtlige værker i udstillingen forholder sig til Moustafa al Yassins historie". 

Udstillingen blev åbnet af kulturminister Marianne Jelved (billedet).

Fire stjerner til Wiig Hansen i Herning Folkeblad

"Figurernes former er gerne muskulære og svulmende, og motiverne dramatiske. Motivisk og stemningsmæssigt favner han hele det menneskelige følelsesregister. Til stadighed fornemmes den usynlige grænse mellem det mere private og det universelle. Det fornemmes, at her er tale om en kunstner og et menneske, der sætter sig selv på spil igennem en række voldsomme kunstneriske udladninger"

Citatet er et uddrag fra Bente Jensens anmeldelse i Herning Folkeblad af den aktuelle udstilling med Svend Wiig Hansen på Carl Henning Pedersen og Else Alfelts Museum og HEART i Herning, som hun giver fire ud af seks hjerter. 

De to udstillinger i Birk ved Herning suppleres af en udstilling på Brundlund Slot i Aabenraa. 

Bente Jensen afslutter i øvrigt sin anmeldelse med "Det er svært ikke at blive berørt af de heftige følelsesmæssige storme, som Svend Wiig Hansens kunst kaster én ind i. Det er en kvalitet i sig selv". Hun tilføjer spørgende...: "Hvor megen kunst i tiden formår det?" 

Så tror jeg, at Svend Wiig Hansens insisterende betydning i den danske kunsthistorie er blevet bekræftet grundigt.

Opsamling fra sommeren

Fanø har fyldt en del her på blog'en i den senere tid, og årsagen skal naturligvis findes i den uge, jeg befandt mig på øen i sommer. 

Vejret var godt og indbød til besøg på stranden ved Søren Jessens Sand, og herfra stammer tegningerne herover.

Grotesk grafik

Blandt de 51 grafiske arbejder på ARoS kan man bl.a. se dette groteske selvportræt af Svend Wiig Hansen, der som bekendt er udstillingsaktuel andre steder i Jylland for tiden (pressefoto: ARoS)

Det er gået min opmærksomhed totalt forbi, at man på ARoS Aarhus Kunstmuseum netop har åbnet en udstilling med 51 udvalgte grafiske arbejder fra museets samling. 

Udstillingen viser værker af danske og internationale kunstnere, der har arbejdet med det "groteske" som tema i deres forløb, og blandt de kunstnere, man kan opleve på udstillingen, er navne som danske Jørgen Boberg, Julie Nord og Svend Wiig Hansen samt Picasso, Miro, Max Ernst og - ikke mindst, efter min mening - tyske Horst Janssen. 

Grafikudstillingen 'Grotesk' kan ses på ARoS frem til d. 7. december.

Manet og Goya

"Det grafiske værk er gennemsyret af vrede, indignation og ønsket om at vise, hvor elendigt nogle mennesker har det, og her er således tale om et stærkt politisk værk, længe før den slags blev moderne"

Trine Ross nævner i sin anmeldelse i Politiken af den grafiske udstilling, der på Statens Museum for Kunst parrer Édouard Manet med Francisco Goya, den manglende introduktion som en mangel i forhold til udstillingen. 

Formidling er naturligvis en følsom størrelse i vore dage. Nogle udstillinger skæmmes af ord og beskrivelser op og ned af stolper, hvor andre ikke ledsages af noget som helst. 

Ross giver fire hjerter til 'Manets Goya', som kan ses frem til d. 18. januar 2015.

Efterårets første store auktion med moderne kunst

Auktionshuset Bruun Rasmussen er utvivlsomt det største og mest velrenommerede i Danmark, og en serie dokumentarprogrammer i TV har yderligere skærpet kendskabet til virksomheden blandt de alment kunstinteresserede danskere. 

Ganske vist er Bruun Rasmussen andet og mere end moderne kunst; men det er vel i nogen grad naturligt, at jeg interesserer mig mest for denne side af auktionshusets aktiver. 

Derfor følger jeg også med, når Bruun Rasmussen annoncerer efterårets første auktion med moderne kunst i dagene 23.-24. september. Her kan man finde og byde på værker af danske og internationale kunstnere som f.eks. Asger Jorn (billedet), Tal R, Oluf Høst, Pierre Alechinsky, Karel Appel, Jonathan Meese, Per Kirkeby, Erik A. Frandsen, Michael Kvium og Richard Mortensen. 

Og her nævner jeg blot nogle få i den perlerække af kunstnere, hvis værker kommer under hammeren.

GIGANT - udstillinger med Svend Wiig Hansen

Billedet herover er fra åbningen af den tre-delte udstilling med værker af Svend Wiig Hansen (1922-1997) på HEART i Herning. 

Man kan næsten sige, der er tale om et dobbeltportræt, da fotoet viser HEARTs direktør Holger Reenberg foran en kæmpe fotostat af Wiig Hansen. 

De tre udstillinger finder sted på Brundlund Slot i Aabenraa, Carl Henning Pedersen og Else Alfelts Museum og HEART i Herning.

Niels Corfitzen i 101 Kunstnere

Maleren Niels Corfitzen lærte jeg at kende ved vort fælles engagement hos Copenhart Gallery for nogle år siden.

Man kan roligt sige, at Corfitzen har fået sin kunstneriske karriere placeret i et godt spor. Blandt andet har jeg skrevet om ham, da han udstillede hos Galleriet Jørgen Østergaard i Ikast for noget tid siden. 

For nyligt fik jeg så mulighed for at skrive mere om Corfitzen, da han spurgte mig. om jeg ville lave et portræt til bogen 101 Kunstnere, som redigeres og udgives af Tom Jørgensen, der tillige fungerer som kunstanmelder på Jyllands-Posten samt som chefredaktør på Kunstavisen. 

Jeg synes, der er kommet en god og beskrivende tekst ud af mine anstrengelser og teksten kan læses i et opslag fra bogen herover.

HEART og publikum

"Hvis du insisterer på at drive et museum med en hovedmission, der går i retning af samtidskunst og nye medier, kommer du til at leve med røven i vandskorpen. Medmindre du har ubegrænsede midler og tonstung politisk opbakning"

Udtalelsen er fremsat af museumsdirektør Holger Reenberg, kunstmuseet HEART i Herning i forbindelse med en artikel af Kjeld Hybel i Politiken. 

Dermed melder Reenberg sig ind i diskussionen om, hvorvidt kunstmuseer blot skal vise, hvad publikum angiveligt gerne vil se, eller om samme museer skal tage chancer med mere eksperimenterende udstillinger. 

Debatten har kørt i nogen tid, og begyndte vel for alvor, da Politiken satte et kritisk lys på kunstmuseet Louisianas udstillingsprofil. 

HEART er som bekendt aktuel med en stor udstilling med Svend Wiig Hansen - og netop dén udstilling besidder man fra museet visse forhåbninger til, når det drejer sig om besøgstal. 

Man kan læse om Wiig Hansen andet steds på blog'en her.

Svend Wiig Hansen i tre dele

Når man skal beskrive billedkunstneren Svend Wiig Hansens kunstneriske løbebane og livsforløb, kan man umuligt gøre det gennem blot én udstilling. Derfor viser hele tre udstillingsinstitutioner en stor udstilling med kunstneren. 

Svend Wiig Hansen blev født i 1922 og døde i 1997, og i de mellemliggende år spillede Wiig Hansen som maler, grafiker og billedhugger en væsentlig rolle på den danske kunstscene. 

Flere af hans værker blev af samtiden betragtet som kontroversielle i kraft af deres ligefremme og direkte udtryk. En af de store skandaler var en skulptur, som kunstneren kaldte 'Moder Jord', som forestillede en frodig kvinde i siddende stilling, som ikke lagde skjul på, at det var en kvinde, man havde med at gøre. 

Skulpturen var skabt som offentlig, kommunal udsmykning; men den pågældende kommune ville hverken eje eller have skulpturen - og derfor blev den placeret i Herning Kunstmuseums samling. 

I dag hedder Herning Kunstmuseum HEART, og netop her samt hos naboen Carl Henning Pedersen og Else Alfelts Museum og Brundlund Slot i Aabenraa, kan man opleve udstillingen 'GIGANT' om og med Wiig Hansen. 

Jeg regner med at være på plads, når de to af udstillingerne åbner i Herning fredag d. 5. september.