Tæt på New York

Udstillingen New York City Blues er netop åbnet i Kunstpakhuset i Ikast, hvor den kan ses frem til den. 28. maj. Temaet er, som titlen mere end antyder, New York, og man må sige at kunstnerne Jonna Pedersen og Bjørn Eriksen tager livtag med metropolen i samarbejde med to kunstnere, der har deres daglige virke i netop New York.

Jeg var til et lille preview på udstillingen, inden den åbnede, og mine iagttagelser bekræftede mig i, at netop New York City er en lokalitet, som rummer mange motiviske indfaldsvinkler – og at man nok er nødt til – som kunstner – at være ganske selektiv, når man udvælger disse motiver.

Modsat kan det hele ende som et gang visuelt kliché-gejl. Heldigvis besidder de fire kunstnere hver især så megen erfaring, at tingene holder hele vejen fra Manhattan til Ikast Station. Og der er langt – ikke mindst for de to amerikanske kunstnere Grace Graupe Pillard og Robin Tewes.

(foto: Herning Folkeblad/Henrik Ole Jensen)

Jeg forstod ikke "en Bjælde"

Jeg fattede ikke, at postbudet ikke var i stand til at levere den sidste udgave af Kunstavisen i postkassen; men da jeg afhentede forsendelsen på det lokale posthus, forstod jeg langt bedre sagens rette sammenhæng, da der i kuverten – sammen med avisen – var anbragt en lille bog, som jeg først – via omslagsillustrationen – antog for at være et værk med afsæt i børnekunst.

Qua mit job giver denne form for udtryk mig ofte et lidt tomt blik i øjnene og en del tyngde i skuldrene; men det viste sig at være en bog, der beskriver kunstneren Søren Bjælde, som er udstillingsaktuel på Vejle Kunstmuseum med udstillingen ’Mundus Tintinabuli – Bjældes Verden’, som efterfølgende går på turné med udstillinger på Faaborg Museum, Vendsyssel Kunstmuseum og Kastrupgårdsamlingen.

Netop kunstmuseet i Vejle har der været en del blæst om i den senere tid på grund af nogle administrative justeringer, som har resulteret i afskedigelsen af to inspektører på museet. Netop Søren Bjælde har været meget aktiv i denne diskussion, og han har angiveligt forlangt at få de værker, han er repræsenteret med på museet, tilbage.

Modernismens mesterværker

”Det med fotostater drives også for vidt med det lille maleri af Karl Larsen, 1917 ’En Trappegang’, der som baggrund har urolig klassisk forestilling, som ikke udvider forståelsen, man ødelægger Karl Larsens lille kubistiske mesterværk”

Når man laver – og iscenesætter – en kunstudstilling, er der nogle valg, man bliver nødt til at tage, og det er netop én af disse dispositioner, Erik Meistrup i Kunstavisen kritiserer i citatet herover. Det handler naturligvis om udstillingen på kunstmuseet ARoS i Aarhus ’Modernismen – Maleriets Fornyelse 1908-41’.

Jeg er helt enig med Meistrup i hans anskuelser, og til dels også hans betænkeligheder ved valget af kunstnere på udstillingen. Endnu en gang drejer det sig om tilvalg og fravalg.

Chelsea i finalen

"Synd for Barcelona - og synd for fodbolden"... Sådan afsluttede "fodboldeksperten" Per Frimann reportagen fra Camp Nou i Barcelona, da Chelsea på taktisk dygtighed - og med en del held - havde sendt den catalanske stolthed ud af Champions League.

Nu er det som bekendt længe siden, Frimann selv var udøvende fodboldspiller, og derfor er det måske heller ikke nemt for ham at erindre, at det i det fascinerende spil handler om at score mål, og ellers undgå at modstanderne scorer hos én. Så enkelt er spillet! Målene kan naturligvis scores på mere eller mindre spektakulære måder - og en af de mest opsigtsvækkende, efter min mening, er når det undertippede hold laver kasser på dygtigt udførte kontraangreb.

I Politiken analyserer dagbladets fodboldredaktør Søren Olsen kampen på et langt mere sagligt og objektivt niveau, end man ser - og hører - det hos TV3's svar på Knold og Tot. Han sammenligner Chelseas triumf med Muhammad Alis kamp mod George Foreman, hvor Ali som bekendt var presset ud i tovene, indtil han vendte det hele på hovedet og besejrede storfavoritten Foreman med en serie slag, og sendte sin modstander til tælling.

Jeg vil lige citere Søren Olsen: "...alle Chelseaspillerne kæmpede med løvehjerte og holdt hovedet koldt til det sidste, da den så udskældte Fernando Torres scorede, så tavsheden, fortvivlelsen og tristheden lagde sig over det mægtige stadion".

Olsen afslutter sin analyse med at fastslå, at Chelsea med fire mand i karantæne ikke vinder finalen over Bayern München (i München)... Måske et godt udgangspunkt for netop at vinde? Når Chelsea har alle odds imod sig, træder spillerne i karakter og fighter som gjaldt det liv eller død - eller noget langt vigtigere... En pokal med store ører!

Ned- og oprustning

Billedet her er fra åbningen af den sidste udstilling, der finder sted i Galleri NB’s Roskilde-afdeling. På galleriets hjemmeside kan man læse, at man har valgt at lukke filialen i Roskilde; men dét blot for at opruste aktiviteterne i København.

Galleri Labr overtager lokalerne i Roskilde, som NB overtog i 2002. I et kvart århundrede har Thorkild NB Nielsen dog drevet galleri i Viborg, og her fortsætter man naturligvis fremover. (foto: Galleri NB)

Benspænd m.m.

”Vores undervisere har gjort alt for at vejlede, vildlede, lave benspænd og uddele ris og ros. Kursisterne er blevet presset ud på gyngende grund. Det er nødvendigt, for det er dér, man udvikler sig som kunstner”

Udtalelsen er fremsat i Herning Folkeblad af Herning Billedskoles leder Lisbet Hauge i forbindelse med billedskolens forårsudstilling, der netop er blevet afviklet. Det kan forekomme voldsomt, at skulle være nødt til at ligefrem spænde ben for eleverne – især i disciplinen grafik, som kræver noget af dem rent teknisk. Ikke desto mindre har skolelederen en pointe, som jeg i næste sæson vil tage udgangspunkt i, da jeg har adskillige elever, der har fulgt mine forløb siden starten i 2009.

En kunstner, man husker

”De fleste vil kunne huske første gang, de så et Ourslerværk på en gruppeudstilling, hvor man træder ind i et rum og pludseligt står ansigt til ansigt med en figur, der anråber en. Det er uhyre livagtigt og effektfuldt, også selv om hovedet sidder på en klump tøj, der kun lige akkurat gør det ud for en krop, og projektoren tydeligt står lige foran ”dukken””

I Weekendavisen tager Mette Sandbye udstillingen ’Face to Face’, der på kunstmuseet ARoS i Aarhus viser mange værker af New York-kunstneren Tony Oursler, under behandling. En af Sandbyes pointer i anmeldelsen er, at udstillingen næsten fremstår som overfyldt.

Jeg har tidligere undret mig over netop denne disposition – ikke mindst på det lydbaserede plan. Men bortset fra dét, er Oursler ganske rigtigt ikke en kunstner man sådan lige glemmer.

New York City Blues

Jonna Pedersen og Bjørn Eriksen har tidligere udstillet sammen i Kunstpakhuset i Ikast. Det gør de for så vidt igen snart – nærmere bestemt fra den 28. april; men denne gang er de ikke alene, da man ved udstillingen ’New York City Blues’ samtidigt kan opleve et par repræsentanter fra Pedersens og Eriksens amerikanske netværk.

Grace Graup-Pillard og Robin Tewes supplerer således de to danske kunstnere i en visuel beskrivelse af ”The Big Apple”.

Jeg glæder mig til at se udstillingen. Desværre er jeg ikke i stand til hverken at deltage i ferniseringen eller den efterfølgende artist talk, da jeg er forhindret af et massivt arbejdsforløb. Til gengæld regner jeg med at skrive et par ord om udstillingen senere – når der falder lidt ro over lønarbejdet.

Jeg er ikke klar over, om billedet herover af Jonna Pedersen vil være at finde på udstillingen; men det rummer da overvejende farven blå og temaet er umiskendeligt New York.

Billedskoleudstilling

Hvert år er man lidt spændt på, hvor skoleleder Lisbet Hauge fra Herning Billedskole vælger at afholde den årlige elevudstilling. Sidste år fandt udstillingen sted i et nedlagt fabriksmiljø i Birk; men i år er det på en langt mere centralt beliggende adresse i centrum af Herning, at udstillingen finder sted.

Den åbner i Dalgashus lørdag d. 21. april kl. 11, og varer weekenden over plus de første dage af den efterfølgende uge.

Som det har været tilfældet de seneste år, har jeg også mine tegning/grafik-elever med på udstillingen, og det bliver så næstsidste gang, at jeg står i spidsen for et sådant hold, da min næste sæson på Herning Billedskole også bliver den sidste.

Under ophængningen i Dalgashus tog jeg et mindre antal billeder af lokaliteterne, som de tog sig ud under iscenesættelsen.

Mere KP

”KP laver ikke de store udsving. Bundniveauet er absolut hævet over det acceptable, men omvendt savner man de rigtigt gode værker. Udstillingen skal besøges, hvis man er nysgerrig efter at få et kig ned i den kunstneriske underskov”

Det er meget forskelligt, hvordan anmelderne ser på Kunstnernes Påskeudstilling 2012. Jeppe Lentz har i sin anmeldelse på kunstportalen Kunsten.nu visse forbehold; men er dog overvejende forholdsvis positiv.

Billede: Solveig Hansen, 'Grill på Weberen', maleri

Gernes i Herlev

”Men alle mennesker har en mening om kunst og det æstetiske udtryk og begrebet om, at kunst kun er et udtryk for forskellig smag og behag, er en ret udbredt holdning. En holdning, som i sin yderste konsekvens ville føre til en forfladigelse af det originale og enestående og i den sidste ende gøre sande kunstnere til invalide idioter i det sociale rum”

Citatet er et uddrag af et debatindlæg i Poliken forfattet af billedkunstneren Kehnet Nielsen.

Udgangspunktet er et emne, der er blevet debatteret ganske meget i den sidste tid, nemlig Poul Gernes udsmykning af Herlev Hospital, som blev gennemført i 70’erne. I mellemtiden har Gernes været genstand for en ret stor prosthum interesse med store udstillinger i både ind- og udland.

Aktuelt har man i kunstkredse været meget optaget af, at en del af Gernes’ farvesætning og komposition er gået tabt i Herlev – tilsyneladende som konsekvens af en større omstrukturering af hospitalet.

På den ene side har man nu de kunstfaglige instanser og på den anden de tilsvarende lægelige. Etik sat op mod æstetik, kunne man måske sige? Under alle omstændigheder en kompliceret diskussion

En nordisk romer

”En gang lavede jeg en kuglepenstegning på forsiden af en konvolut. Dette motiv kom bare af sig selv. Andre gange er jeg mange år om at gøre billedet færdigt. Det er højst forskelligt. Mine malerier kan godt forekomme drømte, men de har en masse referencer til den virkelighed, som omgiver os, og folk, der kender det sted, jeg har malet, kan altid genkende det”

Dette er sagt af maleren og grafikeren Seppo Mattinen i et interview med Lisbeth Bonde i Weekendavisen. ’En nordisk romer’ hedder det i overskriften, og Mattinen er finsk, uddannet i Danmark og i årevis bosat i den italienske hovedstad, så det kan vel dårligt siges mere præcist?

Anyway – det hele handler om, at Mattinen er udstillingsaktuel i Clausens Kunsthandel i København, og for nogle år siden rendte jeg faktisk hovedkulds ind i en fernisering med samme Mattinen på netop Clausens Kunsthandel, og her oplevede jeg en kunstner, der fremstod vital og i topform, på trods af at man vel roligt kan sige, at Mattinen tilhører det mere modne segment af kunstnerstanden. Han er født i 1930

Nu kan 'Skriget' blive dit

Hvis man skulle besidde en ambition om at erhverve sig en udgave af det ikonografiske værk ’Skriget’ af den norske maler Edvard Munch, så skal man en tur til New York og finde sig en plads på Sotheby’s auktioner d. 2. maj.

Det er nok en god idé at tage et lille møde med sin bankrådgiver, med mindre man er intet mindre end stinkende rig, da denne udgave, som er en oliepastel, er vurderet til ikke mindre end 80 millioner dollars. Vi befinder os med andre ord i omegnen af en halv milliard danske kroner; men det er vel heller ikke så galt?

Pressefoto: AP/Kirsty Wigglesworth

KP og Spring - ikke så ring' endda

Aahus Stiftstidendes kunstanmelder Henrik Broch-Lips havde i sin anmeldelse af Kunstnernes Påskeudstilling ikke meget til overs for udstillingen. Til gengæld var han væsentligt mere venligt stemt over for årets Spring, som også finder sted på samme tid i Århus Kunstbygning.

Kunstavisens Brynhild Eriksen udtrykte i sin anmeldelse i Kunstavisen betingelseløs begejstring over KP; men efter at have studeret begge udstillinger, vil jeg nok sige, at jeg lægger mig i en magelig position mellem de to anmeldere.

Især vil jeg fremhæve noget, som jeg tidligere har været temmelig kritisk over for, nemlig iscenesættelsen af KP, som jeg i år finder dynamisk og rolig på samme tid. Den tilgodeser kunstnerne, og de udstillede værker er rimelige – nogle måske blot tilforladelige; men dog udført med et vist engagement.

Billedet til højre viser et maleri fra Spring af Tino Andersen: 'Camilla', 100 x 80 cm.

Engelsen

For fire år siden var jeg med til at iscenesætte en udstilling i Århus Kunstbygning. Udstillingen havde titlen ’Ni fra Nu’ og som titlen antydede, præsenterede udstillingen ni kunstnere fra den østjyske kunstscene.

En af de udstillende kunstnere hed Elin Engelsen, som dengang viste et antal meget poetiske kompositioner, der var præget af en stor akuratesse og teknisk dygtighed.

Lørdag d. 14. april åbner Galleri V58 i Vestergade i Aarhus en separatudstilling med Elin Engelsens værker anno 2012, og jeg har lovet Kunstavisens regionalredaktør at anmelde udstillingen til det næste nummer af avisen, så derfor vil jeg naturligvis være til stede ved ferniseringen lørdag d. 14. kl. 13. Udstillingen åbnes af kunstanmelder Erik Meistrup.

Vagn Ove Jorn 1917-2012

Da Museum Jorn (dengang Silkeborg Kunstmuseum) viste den store udstilling ’Jorn Komplet – Det Grafiske Værk’ med samtlige grafiske arbejder af Asger Jorn, vistes et lille linoleumssnit som et af de allerførste grafiske arbejder, Jorn lavede som ganske ung.

Det forestillede en ung mand og modellen var såmænd Jorns yngre bror, Vagn Ove, som tog den samme uddannelse som sin senere verdenskendte storebror. De gik begge på seminariet i Silkeborg; men i modsætning til Asger, som hurtigt fandt ud af, at han skulle være kunstner på langt mere end fuld tid, blev Vagn Ove Jorn i skolevæsnet, hvor han var engageret lige indtil han gik på pension som lærer.

Op gennem dette forløb havde Vagn Ove Jorn (som for øvrigt tog efternavnet Jorn samtidigt med broderen) haft keramikken som en væsentlig fritidsbeskæftigelse. Da han så i en ret høj alder fik mere tid til rådighed, blev han en flittig udstiller af keramiske arbejder.

Jeg læste i Midtjyllands Avis, at Vagn Ove Jorn netop er død få dage inden sin 95 års fødselsdag. Jeg mødte ofte Vagn Ove Jorn i nabolaget, og han var altid hyggelig at sludre med. Han boede i mange år lige i nærheden af mit hjem i Sydbyen i Silkeborg; men i de seneste år boede han på et plejehjem i nærheden

Hul igennem!!!

Så er jeg omsider kommet i gang med – igen – at male. Pudsigt at tænke på, at det i disse dage er 38 år siden, jeg malede mit første maleri. Den gang fandt jeg det nemt, og det er blot trinvist blevet sværere og sværere siden.

Men nu er der blandet ny malerolie og de pensler, der har stået i det meste af et år i madolie, er blevet kasserede, da olien i den forløbne tid havde forvandlet sig til en elastisk masse

Fup og svindel?

”Det er altid billigere at uddanne folk til at få idéer, end det er at rent faktisk at kunne udøve deres håndværk. Det er billigere at anskaffe sig et skrivebord end et helt atelier”

Udtalelsen er, ifølge en artikel af Politikens London-korrespondent Lone Theils, fremsat af den britiske kunsthistoriker og kunstkritiker Julian Spalding, som retter et skarpt angreb på tidens kunstscene og akademierne, som han mener, uddanner folk til blot at få idéer frem for at beskæftige sig med håndgribelig billedkunst.

Udgangspunktet er nogle holdninger, som Spalding har eksponeret på det seneste vedrørende den britske kunstner Damien Hirst, som han har dømt som et stort fupnummer. Han har faktisk skrevet en bog med titlen (her oversat til dansk) ’Fupkunst – Hvorfor man skal sælge sin Damien Hirst mens man kan’. Denne titel skal naturligvis belyse, at han mener, Hirst er færdig inden længe, og at denne kendsgerning vil få priserne på Hirsts værker til at styrtdykke.

I samme udgave af Politiken antyder dagbladets utrættelige kulturskribent Camilla Stockmann, at Damien Hirst var et hotshot på både den britiske og den globale kunstscene, da han slog igennem i 90’erne; men at han nu synes fastlåst af sin egen succes. En krank skæbne, må man sige, om en kunstner, der endnu dårligt er blevet tør bag ørerne. Han er født i 1965.

Damien Hirst er en kunstner, der via en stor donation, er voldsomt repræsenteret på kunstmuseet Arken i Ishøj. På billedet herover ses i baggrunden et værk med polkaprikker i forskellige farver. Der skulle angiveligt være omkring 1400 af den slags værker i omløb, og de er produceret af Hirst’s mange assistenter. I forgrunden ses to halve køer i farmaldehyd-akvarier.

Et af Hirst’s gennembrudsværker er som bekendt en haj nedsænket i formaldehyd. Dette værk beskriver Julian Spalding som ”en haj i en beholder” – og ikke andet og mere end dét. Spalding fortsætter: ”Der er folk, der siger, han er en middelmådig kunstner; men jeg går skridtet videre, og siger, han slet ikke er kunstner overhovedet”.

Kopenhagen.dk udvider aktiviteterne

Kunstportalen Kopenhagen.dk har i en del år formidlet samtidskunst fra hovedstadsområdet. Dette er sket ved hjælp af et ugentligt nyhedsbrev, som interesserede kan abonnere på.

Nu udvider portalen imidlertid med et magasin, som skal supplere den eksisterende side, der mest har fungeret som en kalender med enkelte omtaler af hovedsageligt konceptbaseret samtidskunst samt interviews med denne scenes udøvere.

Om Kopenhagen dermed er i stand til at fungere som en konkurrent til kunstportalen Kunsten.nu, er svært at sige; men Kunsten.nu har under alle omstændigheder skabt en relevant kunstformidling efter man gjorde op med princippet om udelukkende at dække Aarhusområdet – sitet hed Aarhus.nu til at begynde med – og ikke mindst begyndte at dække kunstverdenen bredt frem for udelukkende at beskæftige sig med dét, som man med en lidt underlig betegnelse kalder ”samtidskunst”.

Det sidste er efterhånden blevet synonym med billedkunst udført af yngre kunstnere og idébaserede projekter. Hvis Kopenhagen holder fast i dén filosofi, er det nok sandsynligt, at de henvender sig til et snævert segment af kunstforbrugere.

Nye akvareller

Mens de hvide lærreder står på værkstedet og venter på at blive bemalede, er det som bekendt godt at lave nogle hurtige akvareller for ligesom at finde ud af, hvad en pensel egentligt er for et redskab.

Det hvide monster

Nu skal overskriften til dette indlæg ikke tages alt for bogstaveligt. Det hvide lærred har ofte jaget en skræk i livet på en masse kunstmalere; men burde jeg ikke efterhånden besidde så meget erfaring og rutine, at det blot er et spørgsmål om tid, inden fladen er blevet bearbejdet? Eller rettere, fladerne, da der står 6-8 opspændte lærreder på værkstedet i størrelserne 73 x 100 cm. og 114 x 146 cm.

På kunstmuseum med Google

Google Art Project er et projekt, der gør det muligt for kunstinteresserede websurfere at besøge en masse kunstmuseer i hele verden og nærstudere værker fra museernes samlinger. Gengivelserne ligger i høj opløsning, og det hele er opbygget således, at det er muligt at gå tæt på f.eks. malerier og studere penselstrøgene langt mere minutiøst, end det er muligt på almindelige gengivelser på nettet.

På nuværende tidspunkt deltager Statens Museum for Kunst og Ny Carlsberg Glyptotek i projektet med henholdsvis 159 og 48 værker; men mon ikke disse tal bliver højere med tiden, akkurat som flere museer fremover vil bruge denne mulighed som promovering af deres samlinger? Kunst bør som bekendt ses i virkeligheden!

Da jeg log’ede ind på Google Art Project med Internet Explorer, blev jeg bedt om at downloade et værktøj, så jeg kunne åbne for portalen; men da jeg log’ede ind med browseren Google Chrome kom jeg helt problemfrit ind – og måske dette er en konsekvens af, at Explorer har genvundet noget af dét terræn, som man i begyndelsen tabte til Google, da disse lancerede deres angiveligt mere effektive Google Chrome Browser?

Blog'en er illustreret af et værk fra Statens Museum for Kunsts samling: Nicolai Abildgaard: 'Den sørede Filoktet'

Kritik af KP12

”Jeg har efterhånden oplevet en snes KP-udstillinger, og jeg mindes ikke så mange ligegyldige værker uden sjæl og kunstnerisk tæft. Ud fra en kunstfaglig, kritisk bedømmelse er niveauet nu dalet så alarmerende, at både bestyrelse, censorer og ophængningsudvalg seriøst bør reflektere over alternativer, der kan sikre talenternes vej ind på kunstscenen”

Aarhus Stiftstidendes kunstanmelder Henrik Broch-Lips er alt andet end begejstret for Kunstnernes Påskeudstilling årgang 2012.

Det er naturligvis OK - som anmelder bør man være kritisk, og jeg vil heller ikke afvise, at han har adskillige pointer i forhold til årets udstilling; men hans angreb på konstruktionen (at det er kunstnere, der foretager censureringen) har jeg det til gengæld svært med.

Hans påstand er, at kunstnere i deres vurderingsproces er "reaktionære" med reference til, at Duchamps velkendte urinal blev afvist for 100 år siden.

Jeg savner et relevant alternativ fra anmelderen i forhold til, hvor man burde rekruttere censorerne. Skal disse findes blandt popsmarte ku­ratorer med kunsthistorisk baggrund? Dette segment omklamrer i forvejen kunstmiljøerne i en grad, så det ligner en endeløs cirkel af gensidig akademisk rygklapperi.

Jeg har ikke set udstillingen i sin færdige form, men Broch-Lips’ anmeldelse har langt fra svækket min nysgerrighed.

Illustration: Charlotte Neel Ritto: Scene # Jonestown, maleri

Hvad har fodbold med kunst at gøre?

Ikke meget, vil nogle sige; men ikke desto mindre har man fundet ud af, at Asger Jorn udviklede et fodboldspil for tre hold på en sekskantet bane.

En sådan bane har man nu udført – ganske vist i en minimeret udgave – på området foran Museum Jorn i Silkeborg. Den blev indviet d. 31. marts med en fodboldkamp, der havde deltagelse af tre hold på hver to mand.

Et udvalgt hold fra museet mødte her et hold fra AGF samt et lokalt hold fra Silkeborg IF. Faktisk udgjorde begivenheden et nostalgisk tilbageblik på dengang Silkeborg IF vandt klubbens første og hidtil eneste danske mesterskab, da hele tre af aktørerne ved arrangementet ved museet, spillede på det danske mesterhold fra 1994.

Hvordan denne triolektiske fordboldbane rent æstetisk indgår i området ved museet, vil jeg ikke komme nærmere ind på. Så har jeg ikke sagt for meget!

Kunstnernes Påskeudstilling 2012

Det vil være et brud på en årelang tradition, hvis ikke jeg får set Kunstnernes Påskeudstilling årgang 2012. Især efter et kort preview under ophængningen i Århus Kunstbygning, er jeg blevet motiveret til at opleve, hvad debutanter og gengangere på KP har at byde ind med