”Jeg har efterhånden oplevet en snes KP-udstillinger, og jeg mindes ikke så mange ligegyldige værker uden sjæl og kunstnerisk tæft. Ud fra en kunstfaglig, kritisk bedømmelse er niveauet nu dalet så alarmerende, at både bestyrelse, censorer og ophængningsudvalg seriøst bør reflektere over alternativer, der kan sikre talenternes vej ind på kunstscenen”
Aarhus Stiftstidendes kunstanmelder Henrik Broch-Lips er alt andet end begejstret for Kunstnernes Påskeudstilling årgang 2012.
Det er naturligvis OK - som anmelder bør man være kritisk, og jeg vil heller ikke afvise, at han har adskillige pointer i forhold til årets udstilling; men hans angreb på konstruktionen (at det er kunstnere, der foretager censureringen) har jeg det til gengæld svært med.
Hans påstand er, at kunstnere i deres vurderingsproces er "reaktionære" med reference til, at Duchamps velkendte urinal blev afvist for 100 år siden.
Jeg savner et relevant alternativ fra anmelderen i forhold til, hvor man burde rekruttere censorerne. Skal disse findes blandt popsmarte kuratorer med kunsthistorisk baggrund? Dette segment omklamrer i forvejen kunstmiljøerne i en grad, så det ligner en endeløs cirkel af gensidig akademisk rygklapperi.
Jeg har ikke set udstillingen i sin færdige form, men Broch-Lips’ anmeldelse har langt fra svækket min nysgerrighed.
Illustration: Charlotte Neel Ritto: Scene # Jonestown, maleri
