Max Ernst på Louisiana

Det er, som om surrealismen er ved at få en genfødsel – og det sker jo som bekendt fra tid til anden. Således er der netop dumpet et fornemt katalog ind gennem brevsprækken omhandlende kunstmuseet Louisianas meget omfattende udstilling med én af genrens helt store skikkelser, Max Ernst (1891-1976). Udstillingen åbner for offentligheden 6. februar og man afholder sandsynligvis et større pressemøde i løbet af ugen op til udstillingen.

Jeg er ganske vist i hovedstadsområdet; men spørgsmålet er, om jeg orker en tur fra Albertslund til Humlebæk? Naturligvis er det en udstilling, man bør se. Ud af kataloget, kan jeg iagttage en masse billeder, som jeg har beundret siden min kunstneropstart for mange år siden. Udstillingen med Max Ernst kører frem til den 1. juni.

Klar til 'Etikette'

De sidste arbejder på papir er netop blevet afhentet fra rammemanden, så derfor er mit bidrag til udstillingen ’Etikette’ klar. Udstillingen åbner på CopenhArt Gallery i Valby den 5. februar og min medudstiller Jonna Pedersen arbejder til stadighed med sine værker op imod udstillingen. I øvrigt har jeg aldrig tidligere samarbejdet med en så professionelt indstillet kollega.

Således har hun produceret nogle ferniseringsindbydelser, som jeg har fået tilsendt – og disse bliver for tiden kastet i grams til relevante personer og institutioner.

Det nærmer sig for alvor. Jeg glæder mig til – denne gang – at tilbringe nogle dage i hovedstadsområdet op til udstillingen, og her forventer jeg samtidigt at få mulighed for at se, hvad der sker i udstillingslandskabet i København.

The kids are alright

”Det kunne et barn da også lave”. Hvor mange gange har man ikke hørt dette udsagn fra en udenforstående kunstiagttager. Skulle man bruge udsagnet fornuftigt, kunne man så spørge som Picasso gjorde: ”Ja, men kan De!?”

For tiden er vi i gang på Silkeborg Kunstmuseum med at lave årets børneudstilling, som finder sted i vinterferien – og det er interessant, hvilke måder børnene, som kommer fra forskellige skoler i Silkeborg-området, tolker årets tema, som er ’Krig og Kaos – Kærlighed og Knus’. Herover har Christopher fra 4. klasse på Bryrup Skole fabuleret over emnet.

Kunstavisen 1/09

Når man er skribent på Kunstavisen, får man tilsyneladende publikationen før alle andre? I årets første udgave har jeg bidraget med en artikel om Palle Nielsen-udstillingen på Vejle Kunstmuseum og én om ’Swingtime: Freestyle’ på Charlotte Fogh Contemporary.

Ellers er Ove Bjørn lidt lunken over Koloristernes udstilling på Den Frie og Tom Jørgensen væsentligt mere begejstret over Corner på Sophienholm. Erik Meistrup skriver bl.a. om ARoS’ jubilæumsudstilling og Tom Krøjers visioner på Randers Kunstmuseum. Leo Tandrup giver en karakteristik af Anne Juul Christophersens kunst og Kirsten-Marie Hedeland hylder det gode humør i en anmeldelse af en naivist-udstilling i Fredericia.

ArtHerning

Den årlige kunstmesse ArtHerning åbnede den 23. januar under det sædvanlige hurlumhej.

Hvorfor jeg dukker op år efter år? Jo, nysgerrighed og så for lige at – aktuelt – at hilse på folkene bag Kunstavisen samt de forskellige udstillere inden for galleri- og kunstbranchen – også selv om de fleste er lidt fraværende præcist til dette arrangement.

Asger Jorn som grafiker

Jeg må indrømme, at jeg til tider har lidt af noget, der kunne minde om en Asger Jorn-idiosynkrasi. Det bunder sandsynligvis i, at jeg er vokset op i Silkeborg, hvor myterne om Jorn nærmest svæver rundt i luften. Til tider har det været noget, der næsten kunne give mig en mæthedsfølelse, der tangerede en kvalme af dén slags, der sidder helt oppe i halsen.

Cobra-kunst, Jorn og ikke mindst alle efterlignerne, epigonerne, har været meget fremme på visse gallerier; men det er intet imod, hvordan indbyggerne i den lille købstad savler, når de beskriver den store maler, som man i øvrigt nærmest gjorde en landsbytosse ud af, da han var bosat her.

Nu har jeg imidlertid i den senere tid haft mulighed for, gennem mit midlertidige engagement på Silkeborg Kunstmuseum (det eneste job, jeg i mit liv har haft, jeg kan li’) at komme i nærkontakt med nogle af Asger Jorns arbejder, som ikke har været så meget fremme gennem årene. Nemlig kunstnerens grafiske arbejder. Og her må jeg sige, at jeg har fået et nyt syn på Jorn – eller i det mindste fået mine oplevelser med kunstneren revurderet.

I begyndelsen af marts åbner på Silkeborg Kunstmuseum en udstilling, man har valgt at kalde ’JORN KOMPLET’ og den viser faktisk stort set hele Asger Jorns grafiske produktion, som er i museets besiddelse.

Arbejder på papir – tegninger, tryk; whatever – har i sagens natur ofte et helt andet udtryk end f.eks. et maleri. Det ligger muligvis i materialets beskaffenhed, som næsten indbyder til at arbejde intuitivt med det billedlige. Nu er det naturligvis aldrig intuition, der mangler i forbindelse med Asger Jorns værker; men i grafikken oplever man en mere instinktiv tilgang til motiv og stof hos kunstneren, end man gør i maleriet.

Jorn har arbejdet med alle mulige grafiske virkemidler. Radering, træsnit, ætsninger og litografi – og han har eksperimenteret flittigt gennem årene. Hans samarbejde med Bramsens grafiske værksted i Paris er vel legendarisk, går jeg ud fra? Ikke fordi mit kendskab til Asger Jorns liv og levned er stort; men ét og andet hører man naturligvis på museet. Blandt andet en lille sjov én, der gik ud på, at Jorn faktisk var i stand til at drikke de fleste op i hegnet. Dette havde museets tidligere leder og nuværende seniorkonsulent prøvet på egen krop, hvilket han storgrinende fortalte mig til kunstmuseets julefrokost.

Men nu er væggene ryddet i Silkeborg Kunstmuseums sal for skiftende udstillinger. Værkerne til ’JORN KOMPLET’ er sat frem og nu kan man gå i gang med det omfattende arbejde, som det bliver at disponere udstillingens mange hundrede værker.

I forbindelse med udstillingen udkommer en total oversigt over Jorns grafik. Det er en opdateret udgave, der erstatter en tidligere, der udkom for omkring et kvart århundrede siden. I modsætning til dengang er samtlige gengivelser i farve – selv de sort-hvide!

Blog nr. 250 plus én!

Bloggen herunder om Palle Nielsen er min 250. siden jeg startede bloggeriet her på Blogger.com i april 2007. Det er da alligevel noget, synes jeg. Disse blogs skal ses som en form for dagbog, som jeg deler med læserne omkring nogle af de ting jeg oplever i kunstens verden og udenfor. Jeg valgte på et tidspunkt at fjerne muligheden for at kommentere, da der kom kommentarer, der ikke havde det fjerneste med mine blogindlæg at gøre; men blot henviste til en odiøs hjemmeside. På den måde er det blevet til énvejskommunikation; men da det faktisk aldrig har været meningen at dette skulle være et debatforum, er denne lille detalje af mindre betydning.

Palle Nielsen - igen...

I sidste uge modtog jeg en bog fra Vejle Kunstmuseum, som museet har udgivet om tegneren og grafikeren Palle Nielsen. Her i weekenden havde jeg så mulighed for at se den udstilling, som underbygger bogen – eller er det omvendt?

Palle Nielsen er en kunstner, der er svær at ”blive færdig med”. Man bliver ved med at finde nye detaljer i hans omfattende værk og hele tiden bliver man mindet om koldkrigstidens frygt og konsekvenserne af det værst tænkelige scenarium.

Nu gik det jo ikke som man havde frygtet; men krigsspøgelset og menneskets angst er som bekendt eviggyldige fænomener. Derfor er Palle Nielsen, trods at han døde i 2000, stadig aktuel.

Der er blevet skrevet meget om Palle Nielsens metaforiske profetier og dermed sammenfaldet med angrebet på Twin Towers i NYC den 11. september 2001. Dette terrorangreb fandt sted næsten på årsdagen for Palle Nielsens død.

Han befandt sig således et andet sted på dét tidspunkt; men han har fundet sin egen fremtrædende plads i kunsthistorien. Det bliver endnu en gang bekræftet med udstillingen i Vejle, som hermed stærkt kan anbefales, hvis man er på de kanter inden den 22. marts.

Årets sidste maleri

Maleriet her blev færdiggjort præcist nytårsaftensdag, da jeg blev henvist fra nytårsforberedelserne i køkkenet til værkstedet. Fair nok, selv om jeg anser hjemmets køkkenregion som mit område. Denne dag var der dog mere end en sammenkogt ret over blusset og en pizza i ovnen. Skulle jeg ikke kunne stege en oksemørbrad og koge nogen aspargeskartofler? Jo, men jeg havde alligevel sat mig for at få dette billede ind i 2008-databasen og der skulle kun laves nogle få justeringer, før den var hjemme.

I og for sig udmærket, da jeg ikke var mange sure karrysild værd nytårsdag. Men da havde – om ikke andet – sjælen da ro i bevidstheden om at maleriet var, netop, færdigt.

Hvad forestiller sådan et skilderi så? Jo, i bund og grund ikke meget mere end et antal bogstaver, der sammenfattet danner et ord. Hvilket ord, vil jeg ikke komme nærmere ind på her, da det i princippet kun har en marginal betydning. Hvad der er væsentligt er maleriets koloristiske og kompositoriske elementer. Jeg har en fornemmelse af, at nogle ting er lykkes i dette værk.

Historien er ganske kort, at jeg ved årsskiftet sidste år begyndte at male disse såkaldte ordbilleder. Efter, at jeg havde forarbejdet nogle ting på papir (med tusch og pen) kastede jeg mig ud i et maleri i størrelsen 130 x 195 cm. Skulle der være fest, så lod jeg der være fest! Og faktisk synes jeg at dette første ordmaleri – som endnu ikke har været udstillet – blev meget vellykket. Siden har jeg afprøvet ordbillederne i forskellige udgaver. Nogle har været ret stramme og stringente i udførelsen, andre igen mere løse i sproget.

Mest vellykket har det været, når disse to principper har fungeret i en vis balance. Men der skal i fremtiden arbejdes mere på sagen. Emnet er langt fra udtømt; om det nogen sinde bliver det?

Hele årets produktion af malerier og et stort udvalg af arbejder på papir kan ses på udstillingen ’Etikette’ på CopenhART Gallery i Valby, hvor jeg fra 5. februar deler vægge med den talentfulde unge maler Jonna Pedersen.

Blade fra historien

Danmarks store grafiker Palle Nielsen bliver nu beskrevet i en bog, som er udgivet af Vejle Kunstmuseum.

Der er kunstnere, hvis værker er så personlige og gennemført originale, at man aldrig er i tvivl om, hvem og hvad man har med at gøre. Én af disse er tegneren og grafikeren Palle Nielsen (1920-2000). Ikke desto mindre kan man læse spørgsmålet ”Kender du Palle Nielsen?” i en overskrift i en helt ny bog, som Vejle Kunstmuseum har udgivet om kunstneren.

Spørgsmålet kunne muligvis forekomme relevant, hvis man ser på navnet alene uden at sammenfatte det med det kolossalt store antal grafiske arbejder og tegninger, der udgik fra kunstnerens hånd. Tager man et blad fra den 59 tryk store serie ’Orfeus og Eurydike’ genkender de fleste udtrykket. For, som det hedder i bogen:
”Palle Nielsens billedverden har det med at brænde sig ind i ens bevidsthed. Værkerne i ’Orfeus 1959’ er ganske vist små og sort-hvide, men deres billedsprog er stærkt og deres kunstneriske format monumentalt”.

Dermed bliver man indført i en del af Palle Nielsens kunstneriske metoder. De kompositoriske principper, som han benyttede sig af, var godt gennemprøvede i kunsthistorien og han brugte dem som afsæt for sine forelæsninger på Grafisk Skole ved Kunstakademiet i perioden 1967-73.

Naturligvis er denne bog grundigt illustreret af dels Palle Nielsens mange træ- og linoleumssnit, dels et lige så stort antal tegninger, som i mange tilfælde rummer velkendte temaer. Og disse er desværre evigt aktuelle. Angsten, krigen, fortvivlelsen og truslen på menneskelig eksistens er grundmotiver i Nielsens værkforløb. Ofte bruges det velkendte bymotiv med de karakteristiske bygninger som baggrund for de humane katastrofer, der udspiller sig i de mange arbejder. Arkitekturen bliver i flere tilfælde skabt af kunstneren selv, netop med henblik på at kreere et miljø, der kunne bære f.eks. titlen ’Den Fortryllede By’.

Bogen har titlen ’Orfeus og Erydike og Andre Værker’. Uanset om gengivelserne viser de særegne sort-hvide grafiske arbejder eller de nænsomt kolorerede arbejder, er den kunstneriske integritet gennemgående i højsædet. Netop i farven opstår en næsten fatamorganisk kontrast i relation til den sort-hvide verden, man oplever i en langstrakt proces.

Gentagelser var i Palle Nielsens verden en kvalitet, for som han en gang udtalte:
”I kunstens verden går det ikke opad, men nedad, - fordybelsens vej. Fornyelsen ligger ikke i at gå fra et udtryk til et andet, men i en udvidelse inden for det givne. Det udelukker ikke, at ethvert nyt billede er et nyt eventyr, som byder på overraskelser”.

Det sidste citat forekommer det mig, at jeg kan genkende fra Jytte Rex’ store monografi om Palle Nielsen, som udkom sidste år. Men det skal ikke afholde mig fra at læse også denne beskrivelse af en kunstner, der havde så meget kunstnerisk at bidrage med i sin samtid – og langt derudover.

Ny bog om Palle Nielsen

Jeg har netop modtaget en bog, der belyser Vejle Kunstmuseums samling af Palle Nielsens grafiske arbejder. Jeg glæder mig til at læse bogen med henblik på en senere anmeldelse.

I forbindelse med udgivelsen har man lavet en udstilling med Palle Nielsen (1920-2000) på museet. Denne åbner lørdag den 10. januar.