Kunstnerisk kolonisering af Jylland

 

'Sky to the East, Sky to the West': Gerhard Richter: '1025 farver', 1974. Lakfarve på lærred (udsnit)

For tiden kan man på kunstmuseet Kunsten i Aalborg se en mindre udstilling med titlen 'Sky to the East, Sky to the West', som rummer værker fra kunstmuseet Louisianas samling. 

Dette er ikke så mærkeligt, da Kunsten og Louisiana for nogen tid siden indledte et determineret udstillingssamarbejde. 

Under et besøg på museet tog jeg nogle billeder af værker fra udstillingen og nogle af dem lagde jeg ud på det sociale medie Facebook, og her kom der en relevant reaktion fra en førende dansk kunsthistoriker, der blandt andet skrev følgende i kommentarfeltet: »Gad vide om SMK med Thyprojektet og Louisiana med Kunsten er i gang med at kolonisere Jylland? Jylland som i forrige århundrede var foregangsland inden for kunstmuseer og foretog egne kunstindkøb og opfandt nye koncepter for kunstudstillinger. Hvad er sjællandsk kunstpolitik, hvad er jysk spareøvelse eller handler det om national kærlighed til udbredelsen af et bestemt kunstsyn?« 

Personligt er jeg ikke den store tilhænger af, at man skaber en distance Østdanmark og Vestdanmark imellem; men kommentaren rummer ikke desto mindre centrale pointer, og problematikken især hvad angår Kunstens rolle som filial af Louisiana har vi da ofte talt om hen over middagsbordet på husstanden her. 

Statens Museum for Kunsts filial i Thy bliver også nævnt i kommentaren, men denne har efter min mening nogle andre præmisser at eksistere på i relation til forholdet Kunsten/Louisiana. 

Thyprojektet har til hensigt, som jeg læser det, at sprede nationalgalleriets aktiviteter ud til en fjern afkrog af landet. 

Dette greb vil jeg ikke lige forholde mig til, da projektet stadig er i en indledende fase.

Stjerner og hjerter til P.S. Krøyer i Skagen

 

Berthe Morisot: Eugène Manet og hans datter i haven i Bougival', 1881.

»Se Berthe Moriots intime maleri af den legende datter og den tilbagelænede husbond fra 1881. Se Monets helt utroligt moderne 'På stranden ved Trouville fra 1870. Så tidligt at være malerisk suggestiv med sit motiv«

Kort uddrag fra Mathias Krygers anmeldelse i Politiken af udstillingen 'Krøyer og Paris. Franske forbindelser og nordiske toner' på Skagens Museum.

 

»Lige netop fordi årene i Paris var afgørende for Krøyer, er det så fint at se ham sammen med den kunst og de kunstnere, han mødte der. Se hvor inspirationen kom fra, og hvor han lægger sit eget til. Hvor den nordiske blå farve kommer ind, og hans værker bliver til det, alle i dag tænker som skagensmaleri«

Uddrag af Troels Laursens anmeldelse i Nordjyske af samme udstilling i Skagen.

 

Man kan roligt antyde, at udstillingen, der fokuserer på P.S. Krøyers rejse til Paris, på Skagens Museum fremstår i to afsnit. Det ene med lyset rettet mod Krøyers direkte kilder i Paris og den anden med fokus på samtidens store impressionistiske malere. 

De to anmeldelser, som jeg bringer korte uddrag fra herover, beskæftiger sig heldigvis med begge aspekter af udstillingen. Kryger giver fem hjerter (ud af seks) i Politiken, Laursen seks stjerner (ud af seks) i Nordjyske - og selv gav jeg seks stjerner i Jyllands-Posten til udstillingen, der kan ses frem til d. 18. september.

Det er ikke størrelsen, det kommer an på

 

Christen Købke: 'Nedgang til køkken', ca. 1845. 37,5 x 34 cm. Vurdering.: 2.000.000-3.000.000 kr. (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

Når auktionshuset Bruun Rasmussen d. 8. juni blænder op for auktion over ældre malerier og tegninger, vil en masse kendte kunstneres værker komme under hammeren. 

Lad mig blot nævne navne som Paul Fischer, P.C. Skovgaard, C.W. Eckersberg, Martinus Rørbye samt skagensmalerne Krøyer, Ancher, Locher og Tuxen. 

Alle mulige formater - såvel fysiske som kunstneriske - er repræsenteret ved auktionen. Det er dog et lille maleri af Christen Købke, man har de største forventninger til, når hammeren forhåbentlig falder over et maleri fra ca. 1845 af den store guldaldermaler, der levede fra 1810 til 1848. 

Købke blev dermed ikke ret gammel og deler således skæbne med en anden stor maler fra perioden, nemlig J. Th. Lundbye, der døde samme år blot 29 år gammel. 

Købke-maleriet måler beskedne 37,5 x 34 cm., men som bekendt er det ikke størrelsen, der handler om, når man vurderer et kunstværks værdi.

Ny udstilling på ARoS

 

Jakob Kudsk Steensen: 'Berl-Berl'. Live simulation (foto: Timo Ohler)

Ganske snart skal jeg til et presseview på en ny udstilling, der åbner på kunstmuseet ARoS d. 4. juni. Det drejer sig om et omfattende projekt af den danske kunstner Jakob Kudsk Steensen, der viser udstillingen 'Berl-Berl', og den udstilling skal jeg gerne beskrive, når tiden er inde. 

Det er heller ikke denne udstilling, der fylder om ARoS i avisernes spalter lige for tiden. For nyligt kunne jeg her på siden berette, at ARoS har lavet fratrædelsesaftaler med museets overinspektør LisePennington og HR-chef Rikke Stengaard Madsen. 

I en artikel i JP Aarhus har man prøvet at få en kommentar til disse fratrædelser af museets direktør Rebecca Matthews, som dog har "takket pænt nej" til en redegørelse. Hun har i stedet henvist til ARoS' presseansvarlige Anne Riis, som har videresendt en udtalelse fra direktøren. Her hedder det: »Jeg har talt med medarbejderne og er blevet klogere på organisationen og på, hvordan fremtiden skal se ud...«. 

Den slags kryptiske udsagn uden egentlig formidlingsværdi kalder naturligvis på diverse spekulationer hos dem, der læser dem, og selv har jeg naturligvis tænkt over, hvad der er gået forud for, at to nøglemedarbejdere på en stor offentlig institution er fratrådt uden redegørelse. 

Én årsag kunne være, at de to har besiddet en vis loyalitet over for museets tidligere direktør Erlend Høyersten, og dermed er blevet direkte afskediget som en konsekvens heraf - og/eller muligvis af andre årsager forankret i faglige problematikker. 

Det er tillige muligt, at de to tidligere medarbejdere selv har opsagt deres stillinger af den ene eller den anden grund. Man kunne også forestille sig, at Matthews har afskediget Stengaard Madsen og Pennington for at statuere et eksempel over for museets øvrige medarbejdere. Med andre ord: Ret ind, eller det er ud!! 

Det er naturligvis nogle hårde antagelser, jeg her har udviklet; men sådanne udvikles selvfølgelig ud af uvidenhed, og de skal bestemt ses som et udkomme af, at jeg holder meget af ARoS som museumsinstitution og dermed ønsker alt det bedste for institutionen, men det lader til at uroen stadig ulmer bag museets tykke mure.

Jens Adolf Jerichau på auktion

 

Jens Adolf Jerichau: 'Landskab med palmer, Sydfrankrig', 1916, olie på lærred. 51 x 61 cm.. Vurd.: 60.000-75.000 kr. (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

Til juni vil man hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner åbne for auktionshusets sommerauktion, og denne begivenhed vil naturligvis bliver naturligvis omtalt på siden her - især de auktionsrunder, der drejer sig om salg af billedkunst. 

Af disse er det interessant, at man d. 14. juni kan byde på hele ni værker af maleren Jens Adolf Jerichau (1890-1916), som nogle måske husker fra en stor udstilling på Louisiana for nylig. 

Jerichau blev kun 26 år gammel, men allerede i levende live fremstod han som en fornyer af den moderne billedkunst, og det er bestemt værd at tænke over, hvilken karriere han kunne have fået, hvis ikke han havde skudt sig en kugle for panden som ganske ung. 

Som nævnt vil jeg løbende beskrive auktionerne hos Bruun Rasmussen og sikkert også give nogle vurderinger af de priser, som de indleverede kunstværker opnår.

Værkstedet d. 23. maj 2022

 

ARoS siger farvel til nøglemedarbejdere

 

Lise Pennington, da hun i 2015 blev udnævnt til overinspektør på ARoS (foto: Montgomery/ARoS Aarhus Kunstmuseum)

Mens jeg opdaterer denne blog, sidder jeg med et annoncetillæg fra dagens udgave af Jyllands-Posten, og denne publikation har kunstmuseet ARoS i Aarhus som tema. 

Her citeres museets direktør Rebecca Matthews for følgende udsagn: »Om to år er ARoS meget mere end et museum«. 

Citatet er naturligvis et uddrag af et længere interview, men det er ikke desto mindre påfaldende at blive opdateret på, hvilke visioner Matthews har på museets vegne. 

Måske er planen, at ARoS på længere sigt skal fungere som et kulturelt forsamlingshus; men det må tiden selvfølgelig vise. 

Ikke desto mindre kunne man i samme avis' Aarhus-sektion online samme dag læse, at to af museets medarbejdere, museumsinspektør Lise Pennington og HR-chef Rikke Stengaard Madsen, fratræder deres stillinger. 

Det fremgår ikke rigtigt klart, om der er tale om fyringer eller om fratrædelserne har bund i gensidige overenskomster. 

Især er jeg ret forbavset over, at Pennington nu tilsyneladende er fortid på museet. Hun fungerede som konstitueret direktør, da museets tidligere direktør Erlend Høyersten fratrådte sidste sommer efter en masse palaver vedrørende arbejdsklimaet på ARoS. 

Museets bestyrelsesforkvinde Laura Hay Uggla har ikke mange kommentarer til fratrædelserne, hvilket kan synes besynderligt, og der bliver heller ikke formidlet noget vedrørende betingelserne for de to medarbejderes fratræden. 

I det hele taget har formidlingen hængt voldsomt i bremsen på netop ARoS i den senere tid. Således kunne jeg f.eks. erfare ved at læse det før omtalte annoncetillæg, at man på museet har planlagt en samlingsudstilling med titlen *Sten saks papir'. 

Denne udstilling, som er kurateret af museumsinspektørerne Jeanett Stampe og Maria Kappel Blegvad, har overhovedet ikke optrådt på museets hjemmeside over kommende udstillinger. Den kan ses fra d. 25. juni til d. 4. december, og hvad der eller sker på udstillingsfronten på ARoS resten af året, fremgår heller ikke på hjemmesiden. 

Måske er ARoS meget mere end et museum allerede???

Marmor, marmor og atter marmor

 

Man kan muligvis godt insinuere, at det bliver lidt ferskt med al den marmor i et museum, der er opført i netop marmor.

»Marmor, marmor og mere marmor... Alt i alt er udstillingen som at spise en trerettersmenu, hvor alle retterne er lavet med samme ingrediens. Cremefraiche for eksempel«

På kunstmuseet Kunsten i Aalborg har man valgt at markere museets 50-års jubilæum med en udstilling, der viser værker, som gennemgående er udført i marmor, og netop denne udstilling bliver nu af Mathias Kryger anmeldt i Politiken, og det er fra anmeldelsen citatet herover stammer. 

Dagbladets anmelder er ikke helt så begejstret for udstillingen som avisen Nordjyskes var. Lokalavisen tildelte udstillingen seks stjerner i sin tid, hvor Politikens anmelder nøjes med tre (ud af seks) hjerter. 

Jeg landede selv på fire stjerner i min anmeldelse i Jyllands-Posten, og så kan man jo sætte sig til at tænke lidt over det, inden man eventuelt besøger udstillingen, der kan ses ind til d. 21. august i marmorpaladset i Aalborg.

Da P.S. Krøyer rejste til Paris

 

"Før Krøyer indskriver sig i kunsthistorien som den mytiske skagensmaler, rejser han i 1877 til Paris, og i sin korrespondance fortæller han om en by, der er kæmpestor, og de første indtryk konsumeres på byens utallige kunstudstillinger..."

Blandt andet sådan beskriver jeg i min anmeldelse af udstillingen 'Krøyer og Paris. Franske forbilleder og nordiske toner' P.S. Krøyers første besøg i Paris.

I videoklippet herover fortæller museumsinspektør på Skagens Kunstmuseer, hvor udstillingen finder sted, Mette Harbo Lehmann om baggrunden for Krøyers første besøg i den franske hovedstad. 

Jeg vil ikke røbe for meget af indholdet i min anmeldelse, som netop er afsendt til redaktionen på Jyllands-Posten; men jeg vil dog gerne antyde, at den aktuelle udstilling bestemt er seværdig, og den kan opleves på Skagens Museum frem til d. 18. september 2022.

Fra Paris til Skagen - eller omvendt?

 

P.S. Krøyer: 'Skagboere gaar ud paa nattefiskeri. Sildig sommeraften', 1884

Claude Monet: 'Indtryk. Solopgang', 1872.  

Jules Bastien-Lepage: 'Den lille kommunikant', 1875  

August Hegborg, 'Ebbe ved kanalen', 1879  

I skrivende stund er jeg i gang med at forfatte en anmeldelse af udstillingen 'Krøyer og Paris. Franske forbindelser og nordiske toner', som netop nu kan ses og opleves på Skagens Kunstmuseum. 

Det drejer sig naturligvis om historien om P.S. Krøyer og dennes forhold til sine franske og nordiske kollegaer, og især fortællingen om malerens første rejse til Paris i 1877. 

Historien er omfattende og det samme er publikationen (350 sider), der ledsager udstillingen, som viser et omfattende antal værker fra den sidste del af 1800-tallet - blandt andet et antal malerier, som muligvis ikke har så meget med Krøyer at gøre; men Claude Monet og impressionisterne udgjorde for så vidt en form for avantgarde på Krøyers tid og i et historisk perspektiv er tilstedeværelsen af impressionisternes malerier absolut relevant. 

Udstillingen i Skagen kan ses sommeren over frem til d. 18. september.

Næstved som graffiti/street art-hovedstad

 

Brasilianske Osgemeos står bag denne gavludsmykning i Næstved, men om jeg vil kalde værket graffiti, ved jeg ikke rigtigt? (foto: naestvedkunstby.com)

»Et mareridt eksempel er Næstved, hvor en by i uoverlagt fortvivlelse har udråbt den stakkels, døende, lille provinsby til at være international graffiti hovedstad... og nu ligner den bare aggressivt, hadefuldt forurenet lort«

Man bør være forsigtig med at offentliggøre uddrag fra private mails, men i dette tilfælde vover jeg så forsøget, da indholdet i forhold til et enkelt emne burde have offentlighedens interesse. 

Det er således billedkunstneren Per Arnoldi, der har gjort mig bekendt med, at Næstved har udnævnt sig selv til "graffitihovedstad". 

Det var jeg faktisk overhovedet ikke klar over, men måske har man i købstaden ikke fundet det ulejligheden værd at formidle byens nye rolle på landsplan? 

Jeg er naturligvis nysgerrig, og vil omgående google Næstved som graffitihovedstad, og dermed blive klogere på fænomenet.

Man kan altid genkende "en Moseholm"

 

»Maleren arbejder med store, løse penselstrøg; men samtidig er der en - oplevet, ikke virkelig - fotografisk resonans i hans motiver, som gør, at man altid kan genkende »en Moseholm«, hvad enten han maler storbyen eller skoven«

Sådan kan man læse i Weekendavisen, hvori kulturredaktionen anbefaler diverse kulturbegivenheder, der finder sted i landet i den kommende tid. 

Således har KunstCentret Silkeborg Bad netop åbnet udstillingen, som rekommanderes i citatet herover, nemlig 'Way Out of Me' med værker af maleren Anders Moseholm. 

Det er rigtigt, at skoven udgør et primært tema i udstillingen, men den rammer langt bredere end, hvad man kan opleve ude i naturen. 

I et motivisk yderområde har Moseholm blandt andet beskæftiget sig med cirkulære temaer blandt andet i kraft af nogle ret corny malerier fremstillende diskokugler. 

Det ene udelukker som bekendt ikke det andet, og jeg er i skrivende stund i fuld gang med en anmeldelse af udstillingen på Badet. 

Den kan ses frem til d. 18. september.  

Ny udstilling på Kunsten åbner sidst på måneden

 

Pierre Huyghe: Still fra 'De-Extinction', 2014 (pressefoto: Kunsten Museum of Modern Art)

»For Huyghe er udstillingen ikke blot et sted for passiv beskuelse fra gæstens side, men inviterer til fordybelse i et sanseligt miljø, der opfatter og genererer nye muligheder for alliancer mellem begivenheder eller ting, der udspiller sig - uafhængig af menneskelig tilstedeværelse«

Citatet herover stammer fra kunstmuseet Kunstens formidlingsmateriale vedrørende udstillingen 'Offspring', der viser værker og koncepter af den franskfødte kunstner Pierre Huyghe, der er født i 1962. 

I formidlingsteksten hedder det i øvrigt: »Hans værker udvisker grænserne mellem det levende og det livløse, fiktion og virkelighed, natur, mennesker og teknologi«. 

Hvis alt dette lyder en anelse langhåret, må jeg vel se, om jeg kan anskueliggøre det tydeligt, når jeg anmelder udstillingen, når den åbner d. 25. maj. 

Den kan ses frem til d. 30. oktober.

Værkstedet d. 13. maj

 

'Way Out Of Me' på Silkeborg Bad

 

De mange malerier i udstillingen 'Way Out Of Me' rummer flere farveholdninger, som her i et maleri med titlen 'Før vi vidste det' fra 2021 (pressefoto: KunstCentret Silkeborg Bad)

»Udstillingen er stedsspecifik, for så vidt at værkerne er ekkoer af skoven, som det naturskønt beliggende Silkeborg Bad er omgivet af. Det tidligere kurbad ligger tæt på Arnakkekilden, der tidligere forsynede det med rent kildevand. Siden 1992, da det åbnede for kunsten, har det været den smukkest beliggende kunsthal i Danmark. Anders Moseholms motivvalg er således ikke tilfældigt. Det er tænkt ind i konteksten. Udstillingstitlen Way Out Of Me spiller dels på bevægelsen hen ad vejen, dels på den mentale ekspansion, der ligger i det at bevæge sig, når man søger ud i naturen og væk fra sig selv«

Citatet herover er et kort uddrag af en tekst, som kunstanmelderen Lisbeth Bonde har forfattet til kataloget i forbindelse med udstillingen 'Way Out Of Me' med værker af maleren Anders Moseholm. 

Som det tydeligt fremgår finder udstillingen sted på KunstCentret Silkeborg Bad, og den beskæftiger sig især med naturen i almindelighed, og den kan sandsynligvis sagtens ses som en illustration af landskabet omkring Silkeborg, der som bekendt har udnævnt sig selv til "outdoor-hovedstad". 

Dette begreb er jeg selv ret skeptisk over for, og måske får jeg sneget denne kritik ind, når jeg anmelder udstillingen til et større dansk dagblad. 

Udstillingen kan ses på Badet i perioden 13. maj-18. september.

Marie Nipper ny direktør på Arken

Marie Nipper her fotograferet mens hun var overinspektør på ARoS

Mens jeg gik og socialiserede på kunstmessen Art Herning, erfarede jeg, at det bliver den nuværende direktør for Copenhagen Contemporary, Marie Nipper, der til august afløser Christian Gether som direktør for kunstmuseet Arken i Ishøj. 

Netop Arken har i de seneste måneder været i mediernes søgelys på grund af et påstået kritisabelt arbejdsmiljø på museet, så en stor opgave, som desværre ikke er særlig kunstfagligt forankret, venter Marie Nipper. 

Til gengæld føler jeg mig overbevist om, at hun i kraft af en stor erfaring hentet som overinspektør på ARoS og Artistic Director og Senior Curator på Tate Liverpool samt naturligvis stillingen på CC er i stand til at gøre Arken til et af landets virkelig interessante kunstmuseer.

 

Billeder fra Arne Haugen Sørensen 90 år

 

Jeg har netop sat sidste punktum i en anmeldelse af udstillingen i anledning af Arne Haugen Sørensens 90-års fødselsdag.

Udstillingen kan, som tidligere nævnt her på blog'en, ses på Vestjyllands Kunstpavillong og Arne Haugen Sørensen Museum i Videbæk frem til d. 17. juli.