jorn og grafikken snart en realitet

Jeg har ikke undgået nogen som helst lejlighed til at gøre opmærksom på den store udstilling ’JORN KOMPLET – det grafiske værk’, som åbner for offentligheden på Silkeborg Kunstmuseum 3. marts. Aftenen inden vil der være en stor fernisering for specielt indbudte gæster fra ind- og udland.

Netop Asger Jorn har været ganske meget i medierne i den senere til. Bl.a. i forbindelse med en udstilling, der finder sted i Centre Pompidou i Paris for tiden. Værkerne – på papir – til denne udstilling er udlånt af netop Silkeborg Kunstmuseum – og jeg har bestemt selv været ganske meget involveret i begge udstillinger, da jeg som bekendt er engageret ved museet for tiden.

I forbindelse med nogle grafik-demo’er, som finder sted under udstillingen, vil jeg lave nogle grafiske tryk på en trykpresse, der er placeret i ét af museets gallerier, der er indrettet som introduktionsrum i forbindelse med udstillingen. Her vises nogle eksempler på forskellige grafiske trykteknikker.

Udvidelse af grænseområder?

’Expansion’ er en udstilling, der finder sted i Ikast – i Kunstpakhuset, som under Bente Jensens ledelse er ved at udvikle sig til et ikke uvæsentligt udstillingssted i Midtjylland.

Den non-figurative billedkunst har i en årrække befundet sig i en form for vakuum på kunstscenen herhjemme. Især den del af abstraktionen, der bevæger sig i det stramme og konkrete felt, har haft svært ved at bevise sin værdi. Flader, der optræder som rene og skære billedlige elementer uden fortællende aspekt, har sjældent været toneangivende i kunstinstitutionernes bestræbelser på at skabe nye sensationer.

Kunstpakhusets stilfærdige dagsorden
Heldigvis findes der udstillingssteder, der har andre og langt mere stilfærdige agendaer, når det handler om at præsentere billedkunst på et højt niveau – og én af dem er Kunstpakhuset i Ikast, hvis kunstneriske leder Bente Jensen ikke lægger skjul på, at hendes hjerte banker for det fladebetonede og rumlige billedsprog.

Laustens eksperimenter
På trods af titlen ’Expansion’ vil det være synd at sige, at udstillingen udvider det abstrakte rums muligheder. Ikke desto mindre ligger der en synlig lyst til at eksperimentere i samme rum hos unge Dorte Lausten, som er den ene af de tre udstillere i Ikast.

Hun insisterer på, at hendes objekter, der befinder sig i grænseområdet mellem design og installation, er malerier. Hun kalder sine raffineret opbyggede værker for ’Functionel Painting’. Disse fremstår imidlertid som rumelementer, der minder om møbler, der igen fungerer som staffage for samme kunstners stramt opdelte optiske malerier. Vasarely har ikke levet forgæves.

Laustens værker fungerer, trods rodfæstet i kunsthistoriens marginalsfære, som personlige og objektive udsagn. Især i kraft af deres stærke insisteren på tilstedeværelse i det rum, hvori de placeres.

Noels geometri
Jacob Noel er jævnaldrende med Dorte Lausten (født 1968) og han befinder sig tilsyneladende også som en fisk i vandet i det abstrakte rum. Noel er muligvis endnu mere konsekvent i sin monokrome tilgang til skulpturen, som i sin gule fremtoning står som et geometrisk monument, der virker i opposition til kunstnerens let slørede fotografier og tegninger. Disse afslører en oplagt interesse for arkitekturens sprog.

En anden generation
Bjarne W. Troelstrups abstrakt-konkrete værker vidner klart om, at han er af en helt anden generation end hans to medudstillere. Troelstrup er født i 1934 – og det er livsbekræftende at opleve to generationer af kunstnere inden for det abstrakte felt spille sammen, som man ser det udført på ’Expansion’. Dermed fungerer fænomenet ”udvidelse” på flere plan.

Dorte Lausten har modtaget støtte fra Kunstrådets Billekunstudvalg til udviklingen og produktionen af ’Functionel Painting’, som ses for første gang på ’Expansion’. Jacob Noel er uddannet på Det kgl. Kunstakademi i 2000 og tilknyttet Henningsen Contemporary i København og Bjarne W. Troelstrup er autodidakt, medlem af Kunstnersamfundet og blandt andet tilknyttet Rocket Gallery i London. ’Expansion’ kan ses frem til 22. marts 2009.

Fire ferniseringer

Lars Bukdahl læser op. Øverst Bent Holstein

Det hele begyndte fredag. Åbningen af Lars Nørgårds udstilling hos Galerie MøllerWitt i Århus var præget af en balstyrisk og indiskutabelt underholdende oplæsning af forfatteren og litteraturanmelderen Lars Bukdahl. Temaet var en hel masse i stil med ”I Sunbeam Medley’en (med en Sunbeam Zulu-motor)sidder (kald mig bare) Thorleif, (kald mig bare) Thorleif, (kald mig bare), Thorleif (ham med overskægget), (kald mig bare) Thorleif (ham med overskægget og bakkenbarterne)), (kald mig bare) Thorleif og (kald mig bare) Thorleif”. Hovedelementet er en udbrændt bil af mærket Sunbeam. Netop ’sunbeam’ er titlen på udstillingen.

Der var knapt så meget at råbe hurrah for rent underholdningsmæssigt på Charlotte Fogh Contemporary. Det skulle da lige være kunstneren Pilaiporn Pethrith (ja, sådan hedder hun), som til lejligheden havde iklædt sig et par sko med sylespidse stiletter. Ja, sådan skal det være og billederne på væggene var bestemt også både fortællende og effektfulde. Men ingen taler!

Dagen efter – lørdag – gik turen så vestover til Ikast. Her hed udstillingen ’Expansion’ – udvidelse og man må sige at begreberne inden for abstrakt, konkret maleri blev udvidet på tværs af generationer. To af kunstnerne (Dorte Lausten og Jacob Noel) er født i ’68 og den tredje og sidste Bjarne W. Troelstrup er født i ´34. Udstillingen finder som nævnt sted i Ikast – nærmere bestemt i Kunstpakhuset, der ligger i bekvemmelig nærhed af stationen. Tale? Jo, da! Udstillingen blev veloplagt åbnet af Birgit Pedersen, som til dagligt har sin gang på kunstmuseet ARoS i Århus, hvor hun fungerer som inspektør.

I forhold til Silkeborg, hvor jeg til dagligt bor og arbejder, har jeg nu været østpå og vestpå. Søndag gik turen så en anelse nordpå, til Viborg, hvor Galleri NB præsenterede tre udstillinger. I galleriets NBeX-project vises en udstilling af den norske kunstner Gry Hege Rinaldo, der havde nedbragt sin norske gallerist til Viborg. Åbningstalen blev holdt af en nydeligt slipsebærende gallerimedarbejder, Kåre Nissen.

I institutionens ’main gallery’ var der fernisering på en udstilling af maleren Bent Holstein og hans åbningstale var i hvert fald underholdende. Bl.a. noterede jeg mig med tilfredshed kunstnerens lidt idiosynkratiske forhold til farven blå. En stensikker og ufarlig sællert, ellers, i de fleste sammenhænge. Kunstneren fastslog, at hvis nogen blandt det talstærke publikum kunne finde et blåt billede på udstillingen, kunne de bare tage det. Én prøvede med et violet og en anden med et grønt; men der var ingen blå billeder på udstillingen ’Tide Line II’

’Center gallery’ samme sted er et mindre rum, som til denne fernisering var tilegnet billedhuggeren Thomas Andersson, der også holdt sin helt egen åbningstale. På trods af sin status som skulptør, læste Andersson en hjemmestrikket historie op om en maler, der udstillede værker, der aldrig var blevet malet. Helt forudsigeligt blev netop denne kunstner et mega-hit i kunstverdenen. Han fik således sit eget kunstmuseum, som naturligvis heller ikke var der. Efter en stor arkitektkonkurrence stod museet der en skønne dag, så maleren kunne få sin store samling, som ikke er der, vist i ordentlige ikke-eksisterende rum. Der var vist en lille pige, der nævnte noget om, at der intet var… Hverken museum eller værker; men hende fik man hurtigt, på god pædagogisk manér tysset ned.

Således begav jeg mig til rutebilstationen i Viborg fyldt op med nye indtryk, forankret i fysisk tilstedeværende kunstværker og med inspirationen og sulten i behold. Det sidste klarede jeg med noget så sjældent i min bevidsthed som en fransk hot-dog, som ganske vist i DSB-kiosken i Viborg hedder en ”Haps-dog”. Haps! Sikken en skøn weekend!

Værksted her og der

Lige for tiden er værkstedet mere end ét sted. I forbindelse med mit midlertidige engagement på Silkeborg Kunstmuseum har jeg påtaget mig opgaven at demonstrere nogle grafiske teknikker i forbindelse med den store udstilling ’JORN KOMPLET – det grafiske værk’, som åbner på museet den 3. marts.

I den forbindelse har jeg planlagt en serie raderinger og ætsninger, som bliver trykt på Jane Muus’ gamle trykpresse i ét af museets udstillingsrum i umiddelbar forbindelse med Jorn-udstillingen.

Århus Kunstbygning - nu med overskud

I en tid, hvor der fokuseres på verdens økonomiske ynkeligheder, og hvor bankerne får krisehjælp, er det ganske rart og befriende at kunne fortælle en historie, der har en helt anden og langt mere positiv signalværdi.

Da tidligere leder af Århus Kunstbygning Thorsten Sadowsky forlod posten, efterlod han samtidigt institutionen med et underskud på 415.000 kr. Det underskud er nu, ifølge kunstportalen KUNSTEN.NU rettet til et tilsvarende overskud, hvilket sandsynligvis skyldes solide økonomiske dispositioner af Fonden Århus Kunstbygnings formand Jo Dam Kjærgaard, som indtil nytår har fungeret som institutionens forretningsfører.

Ved årsskiftet overtog Den Fries hidtidige leder Karin Hindsbo posten som kunstnerisk leder af Kunstbygningen. Dermed er udstillingsstedet i Århus’ hjerte tilsyneladende tilbage på sporet? Jeg glæder mig i hvert fald til at hilse på Hindsbo i forbindelse med engagementet som medlem af udstillingsudvalget i Århus Kunstbygning.

Jorns komplette grafiske værk

Der er ingen tvivl om, at Asger Jorn besad en næsten manisk lyst til at eksperimentere inden for de kunstneriske udtryk, han valgte at beskæftige sig med. Hvordan dét kom til udtryk inden for grafikken kan fra den 3. marts opleves på Silkeborg Kunstmuseum, hvor man på datoen, som er Jorns fødselsdag – han ville være fyldt 95 – åbner en ganske omfattende udstilling, der viser kunstnerens komplette grafiske værk.

Ingen mulige teknikker og fremgangsmåder var Asger Jorn fremmed. Han arbejdede med raderinger, ætsninger, træsnit og litografi i ét væk – og det virker som han supplerede maleriet med disse arbejder frem for at isolere grafikken i forhold til de andre ting, han var engageret i.

Jeg har i den seneste tid haft rigeligt mulighed for at følge arbejdet med den store udstilling, som er godt og vel halvvejs i ophængningen. I forbindelse med åbningen på Silkeborg Kunstmuseum præsenteres et nyt oevre-katalog over Jorns grafiske arbejder. Dette er en opdatering af et tilsvarende katalog, der udkom en gang i 70’erne.

Jeg glæder mig til at se både katalog samt den færdige udstilling.

'Etikette' åbnet i god ro og orden

Emnerne i Jonna Pedersens opstillinger - stillebens, hvis det skal være helt germansk - har i mange tilfælde helt naturligt fået tilføjet en etiket og samtidigt fremstår mine egne oliemalerier som store eller mindre labels - dog med en tekst, der i de fleste tilfælde er svær at gennemskue.

Hvordan alt dette spænder af og går i samklang, kan ses indtil 28. februar på galleriet CopenhArt i Valby. Personligt mener jeg at det er en udstilling, som bør ses; men det kan jeg jo som medudstiller sagtens sige - og det er hermed gjort!

'Etikette' lige om hjørnet

For en gangs skyld følger her en billedløs blog. Årsagen er, at jeg sidder ved en computer, hvor jeg ikke er i stand til at redigere billeder, så de må følge senere.
Udstillingen 'Etikette' på CopenhArt Gallery i Valby er så godt som ophængt. Jeg var lige forbi galleriet i går og give en hånd og et sæt øjne med. Det tegner lovende!
Udstillingen åbner torsdag (den 5.) og i morgen skal jeg kigge forbi og hjælpe med udstillingslister og lige have tilfredsstillet min nysgerrighed. Jeg har sat min medudstiller Jonna Pedersen stævne og glæder mig til gensynet med både en kær kollega og en god ven.