Steffensen om Kirkeby

Kunsthandleren Børge Birch og Per Kirkeby på Læsø, ca. 1983 (foto fra bogen 'At trække en streg')

"Steffensens bog er på overfladen bygget kronologisk op efter årtier. Kronologien bliver imidlertid aldrig en spændetrøje, men giver rigelig plads til at folde Kirkeby ud i kompleks figur og skaber en perfekt balance mellem liv og værk"

Blandt andet sådan beskriver Peter Nielsen i sin anmeldelse i Information Erik Steffensens nye biografi om Per Kirkeby, der for nyligt er udkommet på Gyldendals Forlag. 

Biografien udmærker sig tilsyneladende ved at være langt mere grundig i forhold til den private side af Kirkeby, end tidligere set. 

Titlen er 'At trække en streg' - og det er måske en titel, man bør skrive sig bag øret med henblik på en senere anskaffelse?

Tyske Andreas Slominskis første udstilling i Danmark

Forleden dag åbnede en ny udstilling på Museum Jorn i Silkeborg, og tror man, at der er tale om endnu et opkog på Cobra, Kirkeby eller traditionel, abstrakt ekspressionistisk maleri, kan man godt revidere sin opfattelse, da der er tale om tyske Andreas Slominskis første udstilling på dansk grund, og han benytter sig altså af helt andre virkemidler, end man normalt oplever på museet i Søhøjlandet. 

Slominski anvender aktuelt af plastik fra produktionen af transportable industritoiletter i sine værker, og alle værkerne på udstillingen 'Sorrring' er udviklet til netop denne begivenhed. 

Jeg har netop afsluttet og sendt en anmeldelse af udstillingen, som kan ses på Museum Jorn frem til d. 3. september 2017 

Sommerudstilling "til ekstremerne"

Kunstnernes Sommerudstilling 2017: Maleri af Ulla Lundsgart

"Kunstnernes Sommerudstilling i Janusbygningen i Tistrup er nok en af de allermest spændende sommerudstillinger, Janusbygningen har lagt lokaler til. Thomas Andersson, Peter Holck, Bo Mølgaard, Else Ploug Isaksen og Lars Svanholm, som var de absolut kompetente censorer, må siges at have udført den vanskelige kunst at udvælge værker, som kunne skabe en særdeles spændende og meget varieret udstilling"

Under overskriften "Til ekstremerne" har Bryndhild Bøtker Eriksen anmeldt Kunstnernes Sommerudstilling i Kunstavisen. 

Som det fremgår af citatet, har jeg haft en finger med i spillet med at udvælge værker til den censurerede udstilling i Tistrup. 

Udstillingen kan ses frem til d. 6. august.

En weekend med jazz

Der er en tradition for, at der i den sidste weekend i juni i Silkeborg afholdes Riverboat Jazz Festival, og hvis man vil undgå de værste Dixieland-bands, er det en god idé at gennemgå programmet ret minutiøst og afkrydse de koncerter, man kunne finde interesse i.

Nu er arrangementet slut, og jeg har set og oplevet adskillige glimrende koncerter, og her vil jeg i særdeleshed fremhæve Swinghouse Orchestra, som om fredagen med en stjernebesætning af danske jazzmusikere leverede et brag af en koncert i Kedelhuset i Papirfabriksområdet.

Som vanligt flød øllet i floder - og sådan er det den ene gang om året, hvor Riverboat sætter provinsbyen på den anden ende. 

documenta 14 er ikke for de tryghedssøgende

documenta 14: Banu Cennetoglu, 'BEINGSAFEISSCARY' (pressefoto: documenta 14)

"documenta 14 er ikke for kunstens tryghedsnarkomaner. Vi er et andet sted, hvor kunst ikke er til for sin egen skyld alene. Den er ikke et helle, et refugium, et fristed, hvor man kan finde fred og ro for verdens umenneskelige trængsler. Tværtom. Kunst er blot en helt anden måde at belyse og angribe disse trængsler på, så omverdenen ikke kan overse dem. Heller ikke på en kunstudstilling"

Dagbladet Politikens kunstanmelder Peter Michael Hornung har besøgt documenta 14 i Kassel, som avisen generøst tildeler et opslag - og her er der vel at mærke ikke tale om en avis i tabloidformat. 

Hornung beskriver grundigt forskellige temaer i forbindelse med en gigantisk begivenhed, som tilsyneladende rækker længere ud i stil og udtryk end tidligere set. 

documenta 14, som Hornung samlet tildeler fire hjerter, kan ses - og opleves - i Kassel frem til d. 17. september 2017.

Den røde tegnebog

Planen er, at "Den røde tegnebog" skal følge mig - med ledsagende blyanter - gennem hele sommeren 2017. 

Jeg lægger efterfølgende tegninger ud på en side på min Flickr-konto, som kan findes HER>

Sommersøndag - nationen holder fri

Overskriften til dette lille indlæg stammer fra C.V. Jørgensens sang fra 70'erne 'Bellevue', men i dag er tilstanden faktisk den samme på en søndag på denne årstid. 

Aktuelt skal man blot skifte "Bellevue" ud med "Ballehage", hvor området omkring vinterbadeklubben er skønt - om sommeren!

Stille humor og genforenet kunstnergruppe i Kunsthal Aarhus

 'Opløsningstid: En video af Solkorset', installationsfotos.

Roman Signer: 'Rot, Gelb, Blau', 2016. Droner, træ, maling

Jeg tror ikke, det vil opfattes som en fornærmelse, hvis man beskriver schweiziske Roman Signer som en moden aktør på den europæiske kunstscene. 

Signer er født i 1938, og for nyligt kunne man i Kunsthal Aarhus opleve åbningen af en ganske interessant og stilfærdig udstilling med Signer i kunsthallens underetage. 

Her viser han, at han er meget nysgerrig vedrørende hvordan man kan få teknologien implementeret i samtidskunsten. 

Hans værker, installationer, kredser ret konstant om morsomme genstande i bevægelse eller blot som stillestående objekter. Blandt andet har han brugt droner i udarbejdelsen af visse værker, og disse kan man se flere eksempler på i forbindelse med udstillingen 'Roman Signer: Installation'. 

I kunsthallens stueplan finder man aktuelt en udstilling, der på flere niveauer overraskede mig en del. 

Her har man gendannet kunstnergruppen Solkorset, som i årene fra midt i 1980'erne til begyndelsen af 90'erne fungerede i det aarhusianske kunstmiljø. 

Gruppen, som består af kunstnerne Kim Grønborg, Robin Lybecher, Marianne Jørgensen, Jesper Rasmussen og Hans E. Madsen har forvandlet kunsthallen til et interiør, som totalt spiller på alle beskuerens sanser. 

Det kan være vanskeligt at navigere narrativt i installationerne; men det bør ikke afholde én fra at se udstillingen. 

Som bekendt er der jo fri entré til Kunsthal Aarhus, og jeg er i gang med en anmeldelse af de to udstillinger, som naturligvis kan læses på et senere tidspunkt i Jyllands-Posten. 

Begge udstillinger varer frem til d. 13. august 2017.

Besøgstal som tema og ny udstilling på ARoS

Toril Johannessen: Installationsfoto fra en tidligere udstilling (pressefoto: ARoS Aarhus Kunstmuseum)

Det er ret længe siden, at man på kunstmuseet ARoS i Aarhus begyndte at tælle samtlige, der passerede hovedindgangen, med i antallet af gæster på museet. 

Ikke desto mindre er det først for nyligt blevet et tema på forsiden af dagbladet Politiken. 

Man kan vel roligt antyde, at ARoS' ekstremt store fokus på besøgstal er noget, som medierne efterspørger - og så er der lige den detalje, at det er tydeligt, at man på ARoS i hele museets levetid har skævet til Sjælland og kunstmuseet Louisiana, som i årtier har været dét kunstmuseum, hvor flest købte billet til udstillingerne. 

En morsom detalje er, at man ikke udleverer billetter til gratister, som man gør på ARoS - dermed tæller jeg og mange andre ikke i statistikken på Louisiana, hvor man tilsyneladende går mindre op i besøgstal end på museet i Aarhus. 

Til gengæld kan ARoS nu præsentere en ny udstilling i serien 'AROS FOCUS // NEW NORDIC', og det drejer sig om norske Toril Johannessen, der ifølge museets pressemateriale "arbejder inden for en bred vifte af kunstneriske medier". 

Denne udstilling, som bærer den gådefulde titel 'Unlearning Optical Illusions', kan ses på ARoS i tidsrummet 17. juni-3. september 2017.

Ny kulturredaktør på Jyllands-Posten

Palle Weis, som hidtil har fungeret som kulturredaktør på Jyllands-Posten, overgår til andre funktioner på avisens redaktion, og derfor bliver posten overtaget af Peter Rosendal (billedet), som kommer fra dagladets egne rækker. 

Rosendal har hidtil været redaktør på navnesiden og redaktør på avisens tillæg Kulturweekend samt Indblik- og magasinredaktør. 

Det er med andre ord en person, som er vant til at have flere bolde i luften - og dette understreges af, at Rosendal for nyligt vandt sin aldersklasse ved Copenhagen Marathon. 

Årsagen til, at jeg bringer nyheden frem, er naturligvis, at jeg i de senere år har leveret kunstanmeldelser til Jyllands-Posten, hvilket jeg glæder mig til at fortsætte med under den nye redaktør.

Destruktive Aitken

Et udsnit af Doug Aitkens' installation 'The Garden'.

"Det mest destruktive værk af alle er udført af Doug Aitken i pakhuset ved havnen. Umiddelbart fremstår kunstnerens installation som et superæstetisk, hvidt designinteriør med grønne planter, men tag ikke fejl. Det er et levende kunstværk, et afreageringsrum, der bliver korporligt destrueret på kommando for at gøre opmærksom på det kunstige overfor det naturlige"

Citatet stammer fra Bente Scavenius' anmeldelse i Børsen af udstillingen 'The Garden', som kan opleves på forskellige lokaliteter i Aarhus. 

Udgangspunktet i det gengivne afsnit er et værk, som man ikke bør springe over, hvis man begiver sig til "Smilets By". Doug Aitkens' indslag har samme titel som projektet, og det kan findes på adressen Østhavnsvej 6, Aarhus C.

Konkret kunst af høj klasse i Randers

To eksempler på konkret kunst i samtidskunsten. Øverst Ruth Campaus akrylfliser, som dækker gulvet i foyeren på Randers Kunstmuseum. Lyset på væggen er en del af et værk af Olafur Eliasson. Nederst Ingrid Kæseler, 'Circle Accumulation # 1-3'. 2014. Mixed media

Paul Gadegaard, uden titel. 1953, olie på lærred

For nyligt deltog jeg i åbningen af udstillingen 'IDEALER - Konkret kunst dengang og nu' på Randers Kunstmuseum. 

Mit formål med besøget var oprindeligt at anmelde udstillingen, men da jeg erfarede, at dén version af udstillingen, der tidligere på foråret fandt sted på Esbjerg Kunstmuseum, allerede er anmeldt i avisen, valgte jeg at iføre mig "hyggehatten" og blot deltage i ferniseringen som almindelig gæst. 

Her kunne jeg dog se og opleve en udstilling, der sammenfatter den konkret-abstrakte tradition inden for dansk billedkunst, som den udviklede sig i årene efter 2. Verdenskrig og frem til i dag. 

Jeg kan sagtens konstatere, at det er en udstilling, jeg varmt kan anbefale, og min gode kollega fra Sønderjylland Lars Ole Knippel gav i det tidlige forår udstillingen i Esbjerg fem stjerner i Jyllands-Posten, og denne vurdering ligger helt i tråd med mine egne iagttagelser i Randers. 

Udstillingen kan ses frem til den 1. oktober.

Ina Olsen 1968-2017

Jeg har netop erfaret via Facebook, at maleren Ina Olsen (billedet) er død efter kort tids sygdom. 

Jeg forfattede et portræt af hende for nogle år siden til Kunstmagasinet Janus og dette havde overskriften "Den gode maler", hvilket var meget symptomatisk for Ina Olsen. 

Som kunstner var Ina Olsen blandt andet uddannet på Det Jyske Kunstakademi, hvor hun blev undervist af Erik Hagens og Niels Erik Gjerdevik. Senere supplerede hun uddannelsen ved Aarhus Kunstakademi. 

Hun har udstillet adskillige steder i ind- og udland ligesom hun helt fortjent har modtaget diverse legater og fondsmidler. 

Som maler brugte Ina Olsen de forhåndenværende midler, og ofte tog hun i udarbejdelsen af lyrisk halvabstrakte billeder både vinkelsliber og boremaskiner i brug på finér og masonit. 

Ina Olsen døde ifølge BKF-magasinet Billedkunstneren d. 15. maj. Æret være hendes minde!

Elvis har forladt bygningen, men kunstneren er der endnu

Nina Saunders her som Elvis-kopi i et udsnit af værket 'Can't Help Falling in Love'

En installation med titlen 'Can't Help Falling in Love' spiller en ret væsentlig rolle i forbindelse med Nina Saunders' aktuelle udstilling på kunstmuseet Kunsten i Aalborg. 

Dels kan værkets lydside høres i hele udstillingsarealet og dels er det fysisk bygget op omkring et værtshusmiljø, af den lags, som er ved at være sjældne. 

Kunstneren optræder på en stor tv-skærm som en Elvis-kopi, og lydsiden - kunstnerens mand som sanger - er måske ikke for den musikalske museumsgæst, men ikke desto mindre er indslaget morsomt i sin komiske form, og kunstneren glimrer faktisk ved sin tilstedeværelse - modsat Elvis! 

Der er mange sådanne pudsige og bizarre værker på udstillingen, som jeg netop har anmeldt. 

Humoristisk og grotesk i Aalborg

Nina Saunders: 'I love to hunt', 2015 (pressefoto: Kunsten/Niels Fabæk)

"Gamle tapeter og polstrede møbler, herunder de ikoniske chesterfieldmøbler, sættes i scene med Nina Saunders' udstoppede dyr. De skulpturelle tableauer transformeres til surreelle optrin, og resultatet er værker, der som billedfabler balancerer på grænsen mellem fantasi og virkelighed. De mange udstoppede dyr synes at få et eget liv og stemmer, hvorfra myriader af mulige fortællinger pibler frem". 

Blandt andet med disse ord formidler kunstmuseet Kunsten i Aalborg Nina Saunders-udstillingen med den pudsige titel 'I Heard a Voice in the Midst of the Four Beasts'. 

Jeg har planlagt en tur til Aalborg i nær fremtid med henblik på at se og beskrive denne udstilling, som kan opleves på Kunsten frem til d. 20. august.

Konkret kunst før og nu

Ole Schwalbe: KompositionP50. 1957-58, olie på lærred. 116 x 81 cm. (pressefoto)

'IDEALER - konkret kunst dengang og nu' er titlen på en udstilling, der tidligere har været vist på Fuglsang Kunstmuseum på Lolland og på Esbjerg Kunstmuseum. 

Udstillingen vises nu på Randers Kunstmuseum, og jeg har netop modtaget kataloget, og dette har animeret mig til at se nærmere på udstillingen, som sætter den geometriske og konstruktivistiske billedkunst ind i et historisk perspektiv, som rækker helt tilbage til den danske version af den konkrete kunsts tidlige repræsentanter og frem til i dag. 

Udstillingen kan ses på Randers Kunstmuseum fra d. 10. juni til d. 1. oktober 2017. 

Sgt. Pepper og mig

Jeg blev bedt om at sætte nogle ord på mine oplevelser af Beatles-albummet 'Sgt. Peppers Lonely Hearts Club Band' af Midtjyllands Avis' kulturjournalist Christian Kloch Larsen.

Anledeningen var naturligvis, at det d. 1. juni 2017 er 50 år siden LP'en udkom.

ARoS Triennale 2.0 og 3.0

 ARoS Triennal: Pia Sirén, 'VISTA', installation (udsnit)

 ARoS Triennal: Doug Aitken, 'The Garden', installation (udsnit)

ARoS Triennal: Alicja Kwade, 'Be-Hide', installation

For nyligt kunne jeg på blog'en her beskrive udstillingen 'The Garden - The Past', som finder sted på kunstmuseet ARoS i Aarhus. 

Denne udstilling er en del af et større projekt, som fuldendes i disse dage på forskellige lokaliteter i Aarhus samt langs stranden ved Ballehage. 

Hvis nogen tænker 'Sculpture by the Sea' er det ikke så mærkeligt, da netop denne begivenhed fandt sted i disse dage for to år siden ved Aarhus Bugt; men nu er der imidlertid tale om et helt andet projekt med titlen 'ARoS Triennal', og det er netop dette koncept, som man nu kan se i de nævnte områder. 

Der er meget at iagttage på udstillingen. Noget er fremragende, og andet er udmærket og naturligvis er der indslag, som måske halter lidt i kvaliteten; men sådan må det være, når samtid, historie og fremtid mødes i et så omfattende projekt. 

Jeg har netop afsendt en anmeldelse af 'The Present' og 'The Future', og inden længe bør denne kunne læses i et større landsdækkende dagblad.