Syge børn i nordisk kunst på Skagens Kunstmuseum

 

'Englens kys': Michael Ancher: 'En syg ung pige. Tine Normand', 1883. (pressefoto: Skagens Kunstmuseer)

»De her malerier handler ikke om incidenstal og smitteprocent og alt det, der relaterer sig til det, vi går igennem nu. Jeg synes, at udstillingens værker kan noget helt andet. De tematiserer nogle af de følelser, der rører os nu, men de går på tværs af tid og sted. De giver et mere universelt perspektiv«

Teksten er forfattet af Mette Bøgh Jensen, og hun er kunsthistoriker, museumsinspektør og kurator bag udstillingen 'Englens kys', som i skrivende stund er under opførelse på Skagens Kunstmuseum. 

Som det antydes i teksten, som er en del af udstillingens pressemeddelelse, handler det om sygdom med vægten lagt på børns sygdomme i et historisk perspektiv. 

Vi skal med andre ord tilbage til en tid, før antibiotika og penicillin var udviklet. Og mere præcist formuleret: Da den type lidelser langt oftere end i dag havde dødelig udgang. 

Jeg har planlagt et besøg på museet i Skagen med henblik på at beskrive udstillingen, der kan ses i perioden 8. maj - 5. september.

Jerichau-Baumann på ARoS

 

Elisabeth Jerichau-Baumann: 'En egyptisk fellahkvinde med sit barn', 1872. Statens Museum for Kunst (pressefoto: ARoS)

»Efter Den Første Slesvigske Krig var tiden præget af en stærk nationalfølelse, og den danske kunstscene var præget af motiver med udgangspunkt i det danske folk, det danske landskab og den nationale fortid. Det var denne virkelighed, som Elisabeth Jerichau-Baumann landende i, da hun kom til Danmark i 1849. Som følge af sin baggrund på kunstakademiet i Düsseldorf blev hun ved sin ankomst fejlagtigt taget for at være tysker, hvilket fra et dansksindet synspunkt, var stort set det værste, man kunne være i de år«

Teksten herover er forfattet af Jakob Vengberg Sevel, som er kurator på en større udstilling, der åbner snart med værker af maleren Elisabeth Jerichau-Baumann på ARoS i Aarhus. 

Der følger en omfattende historie med Jerichau-Baumann, som havde en ganske usædvanlig karriere. 

Hun blev født i 1819 i nærheden af Warszawa og døde i København i 1881 i København, og i årene derimellem blev hun gift med den meget anerkendte danske billedhugger Jens Adolph Jerichau. 

Hendes ægteskab med den stærkt humørsvingende Jerichau var dog besynderligt, da hun som en del af sin kunstneriske praksis rejste en del, hvilket nok i sig selv var usædvanligt for en kvindelig kunstner på den tid. 

Udstillingen 'Elisabeth Jerichau-Baumann - Mellem verdener' kan ses på ARoS i tidsrummet 8. maj-12. september. 

Jeg har tilmeldt mig pressevisningen til udstillingen, så der kommer meget mere senere på blog'en her.

Kæmpefald i antallet af besøgende på landets museer

 

På Louisiana i Humlebæk kunne man, trods en frekvens med nedlukning, i 2020 se en udstilling med Per Kirkebys bronzeskulpturer.

2020 vil nok blive husket, når historien skal skrives for alvor, som coronaåret. Ganske vist hærger den omfattende pandemi stadig verden, og adskillige steder med monumentale tab af menneskeliv som resultat. 

Det er en tragedie, der i det sidste års tid har udspillet sig, og i det perspektiv er det vel af mindre betydning, at museerne her i Danmark har oplevet et markant fald i antallet af besøgende i 2020, og det bør naturligvis tilskrives, at samme museer har været nedlukket i lange perioder af 2020. 

Jyllands-Posten har i en artikel redegjort for de præcise besøgstal for 2020, og som sædvanligt - fristes man til at sige - er kunstmuseet Louisiana topscoreren, når det drejer sig om gæster på museet. 

403.000 fandt vej til det fine museum i Humlebæk, men det er til gengæld også et fald på 354.000 i forhold til året før. Her er altså næsten tale om en halvering. 

Samme mønster ser man på de øvrige museer. ARoS i Aarhus havde 381.000 mod 547.000 i 2019 og længere nede på listen finder man f.eks. Statens Museum for Kunst, der oplevede en nedgang på næsten 100.000 besøgende. 

Efter en nedlukning, der har varet fra midt i december til d. 21. april, er museerne nu klar til at tage imod gæster; men der er sikkert meget, der skal indhentes, hvis man skal bringe besøgstallene op på 2019-niveau.

Ny grafisk serie af Julie Mehretu

 

Julie Mehretu: 'Slouching Towards Bethlehem - Second Seal', 2020. Akvatinte, fotogravure og løftegrund. 170 x 208 cm. (foto: Borch Gallery & Editions)

Da jeg befandt mig i et månedslangt legatophold i Berlin i 2016, besøgte jeg kobbertrykkeriet Borch Jensens showroom i Kreuzberg, hvor jeg var ved at falde bagover, da jeg oplevede et dengang nyt værk af den amerikanske billedkunstner Julie Mehretu. 

Der var tale om et seks-delt grafisk tryk, som har titlen 'EpigraphDamascus' og samlet set måler værket 250 x 575 cm. 

Det er i sig selv usædvanligt at lave dybtryk i det format; men nu kan man imidlertid opleve en ny serie af grafiske arbejder af Mehretu hos Borch i Berlin, der i mellemtiden er flyttet til en ny adresse i Charlottenburg. 

Hvis man befinder sig i staden, kan man indtil d. 24. juli opleve fire tryk af Mehretu i Borch Galleri Berlin på adressen Goethestrasse 79, som jeg besøgte for et par år siden under et af mine mange besøg i Berlin. 

'Slouching Towards Bethlehem' er fællestitlen på de fire tryk, som udgør serien.

Robert Rauschenbergs liv og død

 

Jeg faldt lige over denne dokumentar, som BBC har produceret, om Robert Rauschenbergs farverige liv og ikke mindst hans død.

Fem stjerner til Kirchner og Nolde

 

Ernst Ludwig Kirchner: 'Siddende kvinde med træskulptur', 1912. Foto: Travis Fullerton)

»Man erfarer imidlertid også de frigørende og humanistiske aspekter af Noldes og Kirchners kunst. Hvordan de er med til at etablere frisindede kunstnerkolonier, der på mange måder minder om 1960'erne hippiebevægelse, og hvordan deres farvestærke og kraftfulde malerier revolutionerer kunsten«

Citatet stammer naturligvis fra en anmeldelse af udstillingen 'Kirchner og Nolde - til diskussion', som for tiden kan ses på Statens Museum for Kunst i København. 

Tom Jørgensens anmeldelse, som kan læses i Jyllands-Posten, tager faktisk flere forskellige afsæt i Ernst Ludwig Kirchner og Emil Noldes grundlæggende billeddannelse, som ofte har kvinden og tidligere primitive kulturer som udgangspunkt. 

Historien ændrer sig som bekendt, og hvad der måske var eksotisk og spændende, da de to kunstnere virkede, vil i dag muligvis ses som den hvide mands tro på egne guddommeligheder. 

I de senere år har der således været et omfattende fokus på Noldes flirt med de nationalsocialistiske idéer. 

Udstillingen, som Jørgensen tildeler fem ud af seks stjerner, kan ses på nationalgalleriet frem til de. 1. august 2021.

Jamen, så gå dog på museum!

 

»Det er et af museumsverdenens hyppigst afprøvede troper: Sæt en kendt kunstner sammen med en anden kendt kunstner«. Således skriver avisens kunstanmelder Mathias Kryger i Politikens fredagstillæg om udstillingen 'Miró & Jorn' på Museum Jorn i Silkeborg. Under rubrikken "Jeg er så træt/sulten/liderlig. Jamen, så gå på museum!" anbefaler skribenten et større antal kunstudstillinger, man kan opsøge efter genåbningen.

»Kunstoplevelsen er jo på mange måder et socialt anliggende, vi er fælles om. Det gælder, både når vi er der fysisk med andre, og gennem de samtaler, vi efterfølgende har om, hvad vi har set. Og her spiller museerne en vigtig rolle«

I Politiken er avisens I byen/weekend-sektion fredag d. 23. april stort set helliget billedkunst og den for nyligt gennemførte genåbning af landets museer. 

Rasmus Holmboe, som er postdoc ved forskningscentret Kunsten som Forum ved Københavns Universitet, sætter med citatet herover fokus på museernes rolle som sociale enheder. 

Genåbningen har i landets førende dagplade ført til, at kunst med ét har fået en fremtrædende plads, og det bør nok tilskrives, at kulturbrugerne har følt sig "hjemløse" i forholdet til de mange oplevelser, som kunst og kultur kan give. 

Måske har dette overrasket nogle; men ikke mig!

Genåbning - og hvad skal man se?

 

'This is not Africa - Unlearn what you have learned': Bronwyn Katz: 'Chateau vert' (detalje,)2018. Mixed media

I skrivende stund er det dagen før dagen, hvor landets museer og kunsthaller langt om længe genåbner efter en lang lock down-periode. Jeg har heldigvis været så privilegeret, at jeg har haft mulighed for at se nogle af de udstillinger, der er aktuelle, når genåbningen finder sted, og jeg laver lige en kort anbefaling af udstillinger, som det er værd at kigge nærmere på, når dørene til udstillingsinstitutionerne åbnes. Og der er ingen vej tilbage! Det er bare med at få vatpinden op i snuden og få opdateret sin covid-situation, for der er meget at kigge på.

Museum Jorn: 'Miró & Jorn'. Udstillingen har været iscenesat igennem længere tid, og på museet i Silkeborg kan man ikke vente med at åbne for publikum til normal åbningstid. Her åbner man onsdag d. 21. april kl. 00:01... Altså et minut efter midnat! De mener det alvorligt nede på Gudenåvej!!

Holstebro Kunstmuseum: 'Alt dette er Deres - Albert Mertz 100 år'. Man bør ikke snyde sig selv for udstillingen, der belyser en af de mest originale og facetterede personligheder i den danske kunsthistorie Udstillingen, der er med til at markere 100-året for Albert Mertz' fødsel kan ses og opleves på Holstebro Kunstmuseum frem til d. 16. maj, så der er ikke så lang tid at løbe på.

ARoS: 'This is not Africa - Unlearn what you have learned'. Der er ikke sparet på virkemidlerne, når ARoS Aahus Kunstmuseum blænder op for en helt ny og meget omfattende udstilling med Afrika som primært tema. Jeg har set udstillingen, og den rækker ud i mange forskellige retninger, hvilket er både godt og mindre godt; men den er bestemt værd at opleve. Ikke mindst på grund af en blændende flot iscenesættelse.

Værkstedet d. 20. april 2021

 

Kunst fra det mystiske kontinent på ARoS

 

'This is Not Africa - Unlearn What You have Learned' - installationsfoto (foto: Anders Sune Berg)

"En bred vifte af værker skabt af 26 toneangivende samtidskunstnere fra eller med tilknytning til det afrikanske kontinent". 

Således hedder det i kunstmuseet ARoS' pressemeddelelse vedrørende udstillingen 'This is Not Africa - Unlearn What You have Learned', som åbner på museet den dag den generelle genåbning af museer og udstillingsinstitutioner, finder sted, nemlig onsdag d. 21. april. 

Jeg tror, at kunstscenen i Afrika er præget af lige så meget mystik som kontinentet generelt. Oftest, når man hører nyheder fra verdensdelen, handler det om brutalitet, fattigdom, korruption og hungersnød, men naturligvis skabes der kunst på et grundlag eller måske nærmere på trods af de nævnte forhold. 

Det vil jeg glæde mig til at opleve, når museet afholder pressevisning et par dage, inden udstillingen åbner for publikum. 

Den varer i øvrigt helt frem til d. 24. oktober 2021.

Albert Mertz 1920-1990

 

Albert Mertz er i det seneste halve år blevet fejret med udstillinger på Sorø Kunstmuseum og Holstebro Kunstmuseum i anledning af 100-året for kunstnerens fødsel. 

Jeg er lige i gang med en anmeldelse af udstillingen i Holstebro, som jeg var oppe og se for nyligt, men det haster også med at få skrevet lige netop denne anmeldelse, da udstillingen kun varer frem til d. 16. maj, hvilket kun er godt og vel tre uger efter museerne genåbner d. 21. april. 

Jeg kan godt sige - uden at røbe for meget - at udstillingen er klart seværdig.

Værkstedet d. 15. april 2021

 

Til udstilling med hr. HuskMitNavn

 

Uden at røbe for meget i forhold til en anmeldelse, som jeg netop har afsendt til redaktionen på et større dansk dagblad, kan jeg sige, at det var en fornøjelse at besøge Charlotte Fogh Gallery på galleriets nye adresse i Aarhus.

Besøget drejede sig naturligvis om en udstilling med kunstneren, som alle kender, men ingen ved, hvem er.

Enkelte udvalgte værker fra HuskMitNavn-udstillingen kan ses herover, og som sædvanligt, når det handler om netop denne kunstner, er det den danske folkesjæl og spidsborgerlighed, der bliver taget under kærlig behandling. 

Svanholm om Drachmann, historie og kulturarv

 

For snart længe siden kunne man her på blog'en se et kort uddrag af en videosekvens, som blev produceret af Søgaard Film til brug for udstillingen 'Vores værker' på Skagens Museum.

Nu er klippet, der drejer sig om mit valg til udstillingen - en stor tegning/skitse af Holger Drachmann, tilgængelig på YouTube, og den kan I såmænd godt få at se. Sekvensen er optaget på mit værksted i efteråret 2020.

Udstillingen? Den var åben i beskedne 11 dage af en alt for velkendt årsag.

Virtuel tour i 'Vores værker'

 

11 dage! Det var, hvad det kunne blive til, da Skagens Kunstmuseum åbnede udstillingen 'Vores værker', hvor 63 personer - kendte som ukendte - udvalgte hvert sig værk fra museets samling til udstillingen.

Heldigvis har museet ladet producere en lille virtuel præsentation produceret af Søgaard Film, og det er dén, der netop kan ses herover.

Værkstedet d. 12. april 2021

 

Genåbningen nærmer sig

 

HuskMitNavn: 'Back to Nature (Again)', 20121. Akryl på lærred, 120 x 160 cm. (pressefoto: Charlotte Fogh Gallery)

Den 21. april er en dato, jeg tror rigtig mange udstillingsinstitutioner glæder sig til. Ikke mindst kunsthallerne og museerne har været fanget i et svært dilemma med udstillinger, man gerne ville vise, men som det desværre ikke har været muligt at lukke publikum ind til. 

Nu lysner det imidlertid! Det kommer også til at påvirke min hverdag, og jeg har planlagt flere udstillingsbesøg inden for de næste uger. 

Først er det en soloudstilling med kunstneren alle kender, men ingen ved, hvem er: HuskMitNavn kan snart ses hos Charlotte Fogh Gallery i Aarhus. 

Så besøger jeg Holstebro Kunstmuseum, der - når museet åbner - viser en udstilling med kunstneren, der kogte alt ned til de to primærfarver rød og blå, Albert Mertz, og den udstilling kan ses indtil den 16. maj, så den kan lige nå at blive anmeldt. 

Jeg har anmeldelser liggende af Miró & Jorn på Museum Jorn og de to aktuelle og heldigvis forlængede udstillinger i Viborg Kunsthal, så der bliver noget at sende til redaktionen på et større dansk dagblad i den næste tid. 

More to follow, som man siger...

Alternative og kryptopiske landskaber på Trapholt

 

Installationsfoto fra udstillingen 'Mie Mørkeberg - Kryptomania' på Trapholt i Kolding (pressefoto: Trapholt)

"Kunstværkerne - maleri og keramik - er skabt til udstillingen og udfolder et komplet univers - en verden i sig selv. Motiverne indeholder golde landskaber, kosmiske væsner og drømmende menneskekroppe. Udtrykket indeholder Mørkebergs maleriske signatur med at skabe stemninger og rum, som på en og samme gang forekommer tiltrækkende og urovækkende"

Teksten herover er et kort uddrag fra pressemeddelelsen til udstillingen 'Kryptomania' på kunstmuseet Trapholt i Kolding med værker af Mie Mørkeberg (f. 1980). 

Udstillingen, som jeg er inviteret til preview på, inden Trapholt åbner for publikum d. 21. april, ligner en serie stærke symbolladede udsagn, som rækker klart bagud i kunsthistorien. 

En umiddelbar tanke rammer kunstnere som J.F. Willumsen og Edvard Munch, men skal man læne sig op ad nogle af kunsthistoriens historiske skikkelser, er de nævnte vel heller ikke så dårlige forbilleder. 

Jeg er dog sikker på, at Mørkeberg - som det også antydes i pressemeddelelsen - er helt sin egen, når det drejer sig om at skildre et alternativt og kryptopisk landskab. 

Jeg glæder mig under alle omstændigheder til at besøge det fine museum i Kolding.

For 434 millioner kroner "kryptokunst"

 

Beeple/Mike Winkelmann: 'Everydays: The First 5000 Days' (foto: Christie's Auction House/AFP/Ritzau Scanpix)

"Jeg ved ikke helt, hvor det lander i fremtiden, men jeg tror god, at det kan betyde, at man kan tjene penge på digitale værker. Folk synes, det er spændende. Der er dog også mange, der ikke helt kan begribe, hvad det går ud på. Jeg er inde i maskinrummet for at trykke på alle knapperne, for jeg bliver nødt til at prøve det for at kunne forholde mig til det"

Personen, der her giver et indblik i sin erfaring med fænomenet NFT - non-fungible-token, er billedkunstneren Ida Kvetny, som i et interview med Jyllands-Postens Sarah Kott beskriver sit forhold til den ny digital funktion inden for billedkunsten. 

Det hele har grebet voldsomt om sig i kraft af, at et digitalt kunstværk med titlen 'Everydays: The First 5000 Days' er blevet solgt hos auktionshuset Christie's for hele 434 mio. kroner. 

I artiklen beskrives værket som "kryptokunst" i form af en såkaldt NFT. Kunstneren, som kalder sig Beeple, men som hedder Mike Winkelmann, har i postet et værk dagligt i perioden fra 2007 til 2020, og det er et koncentrat af disse værker, som Beeple nu har skabt et unikt værk ud af, som ikke kan genskabes. 

Hvad meningen med dette kryptokunsthalløjsa dybest set er, kan jeg ikke gennemskue på nuværende tidspunkt, men enhver ved jo som bekendt, at man ikke skal afskrive nye udtryksformer eller metoder som en modedille inden for billedkunsten, men den aktuelle NFT-form fascinerer sandsynligvis et antal kunstnere på grund af det høje beløb, der er kommet for dagen her.