Van Gogh i Ishøj

Vincent van Gogh: 'Slugten' (Les Pelroulets)', 1889. Tilhører Museum Kröller-Müller, Otterloo (foto: Arken)

"Hvor van Gogh ser det åndfulde materialiseret i naturen, lader han det hele materialisere sig i billederne. En af de store gaver ved denne udstilling er, at man som besøgende naturligvis er til stede sammen med værkerne. At man kan se de pastose penselstrøg, som når en mark består af lavendelgrå, klare blå, orange og svagt rosa klatter. Det er en pointe i maleriet - ikke blot i dette, men i alt maleri - at det er fysisk til stede i verden"

Citatet er et kort uddrag af Mathias Krygers ganske grundige anmeldelse af udstillingen 'Van Gogh', der vises på kunstmuseet Arken i Ishøj fra d. 1. september 2018 frem til d. 20. januar 2019. 

Udstillingens mange værker af Vincent van Gogh, som det naturligvis drejer sig om, er for en stor dels vedkommende udlånt af det fine museum Kröller-Müller i Holland, og jeg har besøgt netop dette museum flere gange, og netop den fine samling af van Goghs værker på museet, gjorde et stort indtryk på min kone og mig, da vi besøgte museet for første gang for mere end 20 år siden.

Berlinmuren genopføres

Sådan tog den virkelige berlinmur sig ud i 1988, da den skar sig gennem byen - som her - ved Niederkirschnerstrasse, hvor den spærrede for hovedindgangen til museumsbygningen Martin-Gropius-Bau, der var beliggende i det, der dengang hed Vestberlin. Det er museumsbygningen, man kan ses til venstre på fotografiet. Faktisk kan en del af muren netop i dette område stadig ses, da den danner et symbolsk "bagtæppe" for museet Topographie des Terrors, som er nabo til Martin-Gropius-Bau(foto: Wikimedia/Roland Arhelger)  

Bare rolig, kære potentielle berlinfarere! Den tyske hovedstad vil ikke blive delt i en øst- og en vestsektor, som den var i perioden fra 1961 til 1989. 

Der er sikkert en enkelt "ossie" eller to, der kunne finde tanken besnærende, men der er altså blot tale om et kunstprojekt, der skal finde sted i Berlins indre by omkring området ved Unter den Linden, som alligevel fremstår som byggeplads. 

Ifølge The Art Newspaper vil man opføre en kopi af Berlinmuren som et projekt, der skal være med til at markere, at det er 29 år siden, at muren blev jævnet med jorden - og personen bag er den russiskfødte filmskaber og kunstner Ilya Khrzhanovsky, som i samarbejde med Berlins kulturråd Berliner Festspiele vil kreere et lukket område, hvortil besøgende skal erhverve sig et visum. 

Og der står noget på spil for disse besøgende, da de bliver bedt om at deponere deres mobiltelefoner for at få disse visa og dermed adgang til området. 

Her vil man blive forsynet med en enhed, som vil give gæsten "en individuelt skræddersyet rejse" gennem området. 

Arrangørerne lover de besøgende "et specielt oplevelsesrum" og "historiske ekkokamre". Og det er vel ikke så ringe endda? 

Projektet kan angiveligt - også ifølge The Art Newspaper - opleves fra d. 3. oktober og frem til d. 9. november.

Mursten på Museum Jorn

En mindre kendt, men væsentlig side af Per Kirkebys kunst, markerer posthumt kunstnerens 80 års fødselsdag på Museum Jorn i Silkeborg, og der er ingen grund til at lægge skjul på, at det i høj grad handler om Kirkebys murstensskulpturer og kunstnerens arbejde med arkitektur. 

Udstillingen, som jeg netop har deltaget i et preview på, har fået titlen 'Per Kirkeby - Maskiner for lys og skygge', og jeg må sige, at det er imponerende, når det lykkes en udstillingsinstitution at få et murersjak til - under et veritabelt byggeboom ude i samfundet - at opbygge ikke mindre end 18 større og mindre skulpturer i mursten i museets sale for skiftende udstillinger. 

Det er dog også værd at hæfte sig ved nogle modeller af projekter, som Kirkeby arbejdede med sideløbende med maleriet, grafikken, bronzeskulpturerne og alt det andet, som han beskæftigede sig med. Især er det interessant at iagttage Kirkebys forslag til en museumsbygning i Aarhus, men her blev hans forslag som bekendt overmatchet af Schmidt Hammer Lassens projekt, der i 2004 kunne indvies under navnet ARoS, som senere fandt sin totalitet med Olafur Eliassons 'Your Rainbow Panorama' på toppen. 

Jeg har netop afsendt en anmeldelse af udstillingen, og den vil være at læse i et større dagblad ganske snart.

Kunst som investering

At man ikke behøver at være velhavende med henblik på at erhverve sig forsvarlig kunst, vidner værket herover om. Maleriet 'Parklandskab' af Evgenij Klenø er solgt hos auktionshuset Bruun Rasmussen for beskedne 1.200 kr. (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

"Den bedste investering er at kunne se kvaliteten i noget, som ingen andre kan lide - før meget, meget senere. Det kan ligefrem udvikle sig til en god forretning. Det er derfor, at profetiske evner med hensyn til kunst kan være så efterspurgte. Det er næsten lige så godt som at gøre rent på sit loft og så finde et gammelt mestermaleri, der bare trænger til at blive støvet af"

I kraft af, at der stadig er agurketid i dagbladenes spalter med hensyn til anmeldelser af aktuelle kunstudstillinger, må skribenterne i sagens natur beskæftige sig med andre temaer.

I Politiken, som for tiden anmelder kalkmalerier i landets kirker, har avisens kunstredaktør, Peter Michael Hornung, taget emnet om investering i kunst op. 

Han antyder i artiklen, at han ofte bliver spurgt om, hvilke kunstnere man bør investere i - altså, hvem man kan forvente stiger eksplosivt i pris. 

Her erklærer Hornung ganske klart, at netop dét, ved kunstanmeldere ikke så meget om, og det har han da så helt klart ret i. 

Jeg bliver ofte selv stillet spørgsmålet, hvis jeg har været deltager i en åbning af en galleriudstilling, angående salg og den aktuelle kunstners priser - og her må jeg for det meste melde pas, da hverken tal eller små røde prikker interesserer mig det fjerneste. 

Så er der langt mere direkte substans i samme avis, når det handler om bagsidens satirespalte ATS, hvor borgmester i Ny Væmmelse Kommune, Aage Nielsen, udtaler sig om kommunens investeringer af kunst, som begrænser sig til den mundlamme fodmaler Birgitte Aabo, kunstner og kraniefækalterapeut Kukur Olafsson og borgmesterens egen hustru, den nonfigurative Aase Nielsen. Her er der ingen tvivl om, hvor investeringerne skal foretages. 

I øvrigt er der sjældent nogen, der spørger denne blogs redaktør - og kunstanmelder - hvilke værker af hvilke kunstnere, man bør investere i. Og godt det samme!

Berlinerindringer

Jeg har desværre ikke haft mulighed for at besøge Berlin siden begyndelsen af året. 

Til gengæld lagrer visse elementer fra den tyske hovedstad sig heldigvis i hukommelsen og forleden dag, da jeg var ved at rydde op på værkstedet - hvilket tilsyneladende sker lidt for sjældent - fandt jeg disse tre små akvareller, som formentligt er lavet efter mit sidste besøg i Berlin. 

De er i hvert fald dateret 2018.

Nybegyndere med succes

Farshad Farzankia: 'Atlas #2'. 2017, olie, akryl og oilstick på lærred (foto: Richard Heller Gallery)  

"Når Farshad Farzankia tegner, finder virvaret ud under de sorte krøller. Minder, mennesker, stemninger og følelser skitseres, før de ender som store og ekspressive og farverige malerier". 

Blandt andet sådan beskriver Astrid Rasmussen maleren Farshad Farzankia i dagbladet Politiken, der i anledning af kunstmessen Chart Art Fair i København har forvandlet det sædvanlige ibyen-tillæg til en sektion om billedkunst. 

Det usædvanlige ved Farzankia er ikke, at han er maler og faktisk er hans metode - tydeligt inspireret af kunstnere som Baselitz, Picasso, Matisse, Basquiat og Tal R - heller ikke synderlig original. 

Hvad der er interessant, er at kunstneren faktisk kun i et par år har beskæftiget sig koncentreret med billedkunst. 

Tidligere beskæftigede han sig med grafisk design, og havde faktisk succes i branchen. Denne succes er nu overført til billedkunsten, og der er som oftest røde prikker ved alt, han udstiller på diverse gallerier i ind- og udland. 

For nyligt kunne man tilsvarende i Jyllands-Posten læse et portræt af en anden dansk billedkunstner, der kun i ganske få år har beskæftiget sig med kunst efter en karriere i reklamebranchen. 

Her beklager Ole Aakjær sig over, at han føler sig ramt af Janteloven på trods af, at han omsætter for ikke ubetydelige millionbeløb. 

Ikke desto mindre giver journalisten Signe Haahr Lindegaard kunstneren et vist spillerum, som han bruger til at fortælle om, hvordan han klæder sig, og at hans kone laver mad og passer forretningen. 

Der er langt mere substans i historien om Farshad Farzankia, som kom til Danmark i begyndelsen af 1980'erne, hvor hans familie flygtede fra præstestyret i Iran. 

Han udtaler i interviewet i Politiken:"Min største professionelle frygt er at miste inspirationen. Men jeg har fundet ud af, at jeg ikke skal dvæle ved det. Det handler om at holde sig i gang. At møde op her klokken 8 om morgenen, sætte sig ned og tegne i fire timer, og så fuck, om det er godt eller dårligt. Det finder jeg ud af bagefter". 

Se, det er en kunstner på vej!

Louisiana 60 år

Meget har ændret sig på Louisiana i løbet af 60 år. Blandt andet har man indført aftenåbning på visse dage (foto: Louisiana Museum of Modern Art)

"I disse dage fylder Louisiana 60 år. Museets stifter, Knud W. Jensen ændrede måden at vise kunst på i Danmark. Allerede ved sin åbning blev museet et symbol på det moderne Danmark". 

Således markerer Berlingskes kunstanmelder, Torben Weirup, kunstmuseet Louisianas 60 års jubilæum, og der er som bekendt meget at se tilbage på, hvis man skal gå i detaljer vedrørende museets udstillinger. 

Heldigvis kan man også se fremad, og i løbet af de kommende måneder kan man f.eks. se en udstilling med månen som tema. Den varer fra d.13. september til d. 20. januar 2019. 

8. november åbner en udstilling med den britiske, ekspressionistiske maler Cecily Brown (f. 1969). 

Den markante, schweiziske video- og installationskunstner Pipilotti Rist (f. 1962) indtager museet d. 28. februar 2019 med, hvad man på Louisiana beskriver som"et farvestrålende og sanseligt brag". 

Dette er blot et udvalg af begivenheder, som finder sted på det fine museum i Humlebæk.

Maskiner for lys og skygge

Eksempler på værker i udstillingen 'PER KIRKEBY' Maskiner for lys og skygge' (fotos: Museum Jorn, Silkeborg)

"På Museum Jorn venter der publikum en overvældende udstilling. De 18 større og mindre murstensværker vækker associationer til det klassiske danske parcelhus, mellemamerikanske pyramider og middelalderens borge og himmelstræbende katedraler. Den højeste skulptur i udstillingen består af ca. 10.000 mursten og er over tre og en halv meter høj og seks meter bred"

For et par måneder siden var jeg på besøg på Museum Jorn i Silkeborg, og traf ved den lejlighed museumsinspektør Lucas Haberkorn, der gav mig en hurtig omvisning i, hvad der på dét tidspunkt var opbygget af udstillingen 'PER KIRKEBY Maskiner for lys og skygge'. 

Brudstykket af udstillingens pressemeddelelse, som kan læses herover, giver vel nok et udmærket billede af, hvad man har sat i scene i forhold til Per Kirkebys arkitektoniske eksperimenter. 

Jeg besidder i hvert fald en ret stor forventning til udstillingen, der kan ses på Museum Jorn frem i tidsrummet 31. august-9. december, og jeg vil være på plads ved pressemødet og vil dermed være i stand til både at beskrive udstillingen her på siden samt i en anmeldelse, der - som sædvanligt - vil kunne læses i et større, dansk, landsdækkende dagblad.

Den Gyldne Koldnål til Karin Birgitte Lund

Eksempel på et af Karin Birgitte Lunds grafiske arbejder (foto: karinbirgittelund.dk)

Foreningen Danske Grafikere uddeler hvert år en hæderspris til en kunstner, der præger grafikken, og i år bliver denne pris tildelt tegneren og grafikeren Karin Birgitte Lund, som er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i årene 1967-73, hvor den grafiske uddannelse på akademiet blev varetaget af professorerne Palle Nielsen og Søren Hjort Nielsen. 

I en beskrivelse af kunstneren i livsstilsmagasinet Bo Bedre i 2015 beskrev kunstanmelder og forfatter Lisbet Bonde Karin Birgitte Lund som"en meget respekteret kunstner, men hun er ikke noget højhastighedstog, der som en anden postmoderne billedstormer kan levere en kæmpe produktion. Hun arbejder meget langsomt, fordi hun både er perfektionist og dyrker en myldrende detaljerigdom". 

Disse egenskaber er efter min mening elementære for en grafiker, da metoder kalder på langsomhed og fordybelse. 

Tildelingen af Den Gyldne Koldnål fejres med en reception i Danske Grafikeres Hus i Sølvgade 14 i København lørdag d. 25. august kl. 14-16.

Linoleumssnit af Asger Jorn udsttilles i København

Et af de 52 Jorn-tryk, som er blevet fremstillet hos Borch Jensen i København.

"I foråret fik vi en henvendelse fra Museum Jorn, der var kommet i besiddelse af en kuffert med trykstokkene til 52 linoleumssnit af Asger Jorn udført mellem 1933 og 1939. Ingen vidste, at stokkene var blevet bevaret, og af mange af dem fandtes ingen aftryk. Museet spurgte derfor, om vi ville lave nogle aftryk af hver. Vi sagde selvfølgelig ja, og som trykningen skred frem, bredte der sig en slags nysgerrig begejstring på værkstedet"

Udtalelsen herover er fremsat af Niels Borch Jensen, indehaver af det grafiske værksted af samme navn i København, og årsagen er naturligvis fundet af de nævnte linoleumsstokke, som blev overgivet af Asger Jorns slægtninge til Museum Jorn i Silkeborg, da man havde fundet en mystisk kuffert indeholdende de mange utrykte værker hos Asger Jorns bror Vagn Ove i hans hus i Silkeborg Sydby. 

Jeg har netop modtaget en pressemeddelelse fra Borchs grafiske værksted, hvori det publiceres, at man i værkstedets showroom, Borchs Butik, i Bredgade i København udstiller de 52 tryk. 

Udstillingen kan ses i perioden fra fredag d. 24. august (fernisering kl. 17-19) og frem til d. 4. oktober. 

Siden foråret har trykkene kunne ses på Museum Jorn i Silkeborg, men snart får man altså mulighed for at se dem i København. 

Hollandsk samtidskunst på Badet

 'Beyond the Body': Esther Bruggink: 'Rusalka', 2006. Mixed media (foto Simon van Boxtel)

'Beyond the Body': Roy Villevoye: 'The Clearing', 2011. Mixed media (foto: Mike Bink)

Den hollandske kurator Anne Berk har inviteret 17 kunstnere til at vise værker som reflekterer over kroppens foranderlighed, døden og mindet efter døden i vores sekulariserede nutid i udstillingen Beyondthe Body. Med moseliget, den "sovende" Tollundmand i den samme by og KunstCentrets egen fortid som et kurbad, hvor de helsesøgende siden 1883 søgte at holde døden stangen en stund, er nutidens kunstcenter på stedet den perfekte ramme om denne udstilling. 

Det er 17 hollandske samtidskunstnere, der er blevet udvalgt til udstillingen med titlen, som er skitseret i KunstCentret Silkeborg Bads pressemeddelelse, der kan læses i et kort uddrag herover. 

Hvis man skal dømme ud fra Badets visuelle pressemateriale, adskiller hollandsk samtidskunst sig vel kun marginalt fra, hvad vi de seneste årtier har kunne iagttage på den hjemlige samtidskunstscene, men det er dog altid spændende at se, hvad der rører sig i de øvrige europæiske miljøer på kunstfronten. 

Udstillingen 'Beyond the Body' kan ses på KunstCentret Silkeborg Bad i tidsrummet 1. september-9. december. 

'Ultima Thule' åbnet på Randers Kunstmuseum

På grund af uforudsete omstændigheder - eller blot noget så banalt som en togaflysning - var jeg desværre forhindret i at deltage i åbningen af udstillingen 'Ultima Thule', der viser fotografier af Henrik Saxgren. 

Udstillingen finder sted på Randers Kunstmuseum, og heldigvis havde jeg et par dage efter ferniseringen en bil til rådighed, og således kunne jeg i ro og mag tage den interessante udstilling i øjesyn. 

Saxgrens formål med de mange fotografier er at skildre livet i Nordvestgrønland, og gengivelserne på de skarpe fotos er ganske imponerende og smukke, men det er ikke områdets storslåede scenarie, der giver næring til en serie fantastiske billeder. 

Det handler helt enkelt om at vise en jæger- og fangerkultur, der måske snart er fortid. Og her står man faktisk med Saxgrens billeder over for en kultur, der går direkte i kroppen på én. 

Man kan næsten mærke kulden og døden i de store fotografier, og det såmænd både i forhold til mennesketomme miljøer samt lokaliteter, hvor beboerne i det kolde klima går på jagt på helt oprindelig facon. 

Udstillingen kan ses på Randers Kunstmuseum frem til d. 4. november. 

Jeg har skrevet en anmeldelse, som sikkert kan læses i Jyllands-Posten ganske snart.

Jyllands-Posten præsenterer ny kulturredaktør

Steffen Moestrup (foto: Jean-Luc Bertini)

"Med Steffen Moestrup får vi et menneske, der på den ene side er en kapacitet med ekstrem stor viden - både i praksis og på teoretisk niveau. På den anden side en mand, som på ingen måde er prætentiøs eller gør kulturen sværere end, den er. Han er hug-og-stikfast i sin overbevisning om, at kulturen fortjener samme oprigtige, kærligt kritiske interesse og journalistik som resten af samfundet"

Udtalelsen er fremsat af Jyllands-Postens chefredaktør, Jacob Nybroe, i forbindelse med, at man i avisen har offentliggjort nyheden om Jyllands-Postens nye kulturredaktør, der - som det fremgår af citatet - hedder Steffen Moestrup. 

Hvis man ikke kender Moestrup, er det nok ens eget ansvar, da hans journalistiske virke har været forankret på så forskellige medier som Kristeligt Dagblad, Politiken, Information og altså Jyllands-Posten. 

Moestrup har tillige en stor vifte af uddannelser - heriblandt en kandidatgrad i medievidenskab og en bachelorgrad i filosofi, antropologi og filmvidenskab. For tiden er han i gang med at afslutte et ph.d-stipendiat på Københavns Universitet. 

Steffen Moestrup afløser d. 1. november Jyllands-Postens hidtidige kulturredaktør, Peter Rosendal, som valgte at blive i København, hvor han er bosat, da man besluttede at flytte avisens kulturredaktion fra København til Aarhus. 

Jeg har været glad for mit samarbejde med Peter Rosendal i min funktion som kunstanmelder på Jyllands-Posten, og håber naturligvis, at det samme vil være tilfældet, når Moestrup tiltræder til november.

Gjerdevik-udstilling hos Danske Grafikere

Tidligt tryk fra 1984 af Niels Erik Gjerdevik (foto: Danske Grafikere)

Den norsk-danske billedkunstner Niels Erik Gjerdevik levede fra 1962 til 2016, og ud fra disse tal kan man regne ud, at kunstneren døde i en alder af 54 år. 

Da Gjerdevik i 2012 var udvalgt som ugens kunstner på webportalen kunsten.nu, skrev man blandt andet, at "Niels Erik Gjerdeviks værker er kendetegnet ved fabulerende former, men også ved en effektfuld brug af syrede eller sarte farveskalaer". 

Dette er dog en forenkling af kunstnerens udtryk, og netop alsidigheden er et tema i en udstilling, der viser Gjerdevik som grafiker i et retrospektivt forløb i forbindelse med en udstilling i Danske Grafikeres Hus i Sølvgade i København. 

Her optræder for eksempel det tidligste grafiske værk fra 1982 - to år før han kommer ind på kunstakademiet. 

Udstillingen 'Niels Erik Gjerdevik 1982-2015' kan ses i Danske Grafikeres Hus fra d. 17. august til d. 2. september. 

Det er altså en ganske kortvarig udstilling, og derfor kan det forekomme hensigtsmæssigt at nævne udstillingsstedets åbningstider: Torsdag til søndag kl. 13-17.

Per Kirkeby i Tønder

For nyligt besøgte jeg Kunstmuseet i Tønder, hvilket man kan læse om andetsteds på blog'en her.

For tiden - og frem til d. 6. januar 2016 - kan man på museet se et antal værker af Per Kirkeby, og det er netop disse værker, der kan ses i gengivelser herover.

Markant i helheden står fire afstøbninger af bronzereliefferne, som udgør en del af udsmykningen af Operaen i København. Det er de fire øverste værker herover.

Den 1. september - på dagen, hvor Per Kirkeby, der døde i maj - ville være fyldt 80 år, åbner en stor udstilling på Museum Jorn i Silkeborg.

Denne udstilling kredser om Kirkebys rolle i forhold til skulpturer forarbejdet i mursten samt værker af arkitektonisk karakter. 

Udstillingen får titlen 'Maskiner for lys og skygge' og kan ses frem til d. 9. december.