Double Fantasy med Christian og Sonja fra Sydhavnen

Christian Schmidt-Rasmussen: 'Fuglene', vægrelief (pressefoto)

Sonja Lillebæk Christensen: 'Overgang', videoinstallation (pressefoto)

Når billedkunstnerne Sonja Lillebæk Christensen og Christian Schmídt-Rasmussen åbner deres fællesudstilling i Kunstpakhuset i Ikast lørdag d. 4. november, er det i kraft af titlen med reference til John Lennon og Yoko Onos sidste album 'Double Fantasy', som dengang i 1980 ganske vist blev lanceret som en John Lennon-LP, men i et historisk perspektiv vel huskes som en sag mellem parret Lennon/Ono. 

Udstillingen 'Fuglene (Double Fantasy II)' viser til gengæld et kunstnerpars parallelle skildringer af livet i Københavns Sydhavn og daglige ekskursioner i området omkring Valbyparken. 

Her sker ofte de samme ting dag efter dag - akkurat som man ser det i andre tilsvarende lokaliteter rundt i dronningeriget. 

Sonja Lillebæk viser en installation med titlen 'Overgang', og den består af en træbro og en videoinstallation. 

Christian Schmidt-Rasmussens bidrag på udstillingen er en serie malerier og et stort vægrelief. 

Udstillingen kan ses i Kunstpakhuset ved Ikast Station frem til d. 10. december.

For 4000 år siden

'Farao. Magtens ansigt': Sestosris III som sfinx (pressefoto: Metropolitan Museum of Art)

"Omregnet til den tidsregning, der har Kristi fødsel som krumtap, er vi mellem ca. år 2000 og 1700 før Kristus. Man tør ikke tænke på, hvad vore danske forfædre gik og lavede i samme fjerne tidsrum. De frembragte i hvert fald ikke kunstværker, der kan vises på en udstilling, som fortjener at blive kaldt årets bedste på Dantes Plads"

Hvis man ikke er helt opdateret på, hvad der menes med en udstilling på Dantes Plads, bør det naturligvis bekræftes, at på netop dén adresse i København ligger Ny Carlsberg Glyptotek, og det fremgår da også af Peter Michael Hornungs anmeldelse i Politiken af udstillingen 'Farao. Magtens ansigt', som er en udstilling, der forener historie og kunst på en - efter forlydende - overbevisende måde. 

Udstillingen er kurateret af ægyptologen Tine Bagh og ligner ifølge Hornungs seks-hjertede anmeldelse en udstilling, man bør se. Den varer frem til d. 25. februar 2018.

Cronhammars "småtingsafdeling"

Der var sindssvagt mange mennesker til stede, da udstillingen 'Ingvar Cronhammar - Design' åbnede på kunstmuseet HEART i Herning d. 8. september. 

I det perspektiv var det en besynderlig oplevelse, da jeg genså udstillingen på en vandkølig og grå formiddag den første tirsdag efter efterårsferien. 

Jeg var helt alene på museet, og dette skal sandsynligvis tilskrives tidspunktet og det halvtriste efterårsvejr. 

Alt i alt var det faktisk en fordel, at jeg kunne iagttage udstillingen i ro og mag, da den faktisk allerede nu er genstand for en anmeldelse, som jeg er i gang med at skrive. 

Udstillingen danner, som titlen antyder, grundlag for Cronhammars designobjekter, men den tager også publikum ind i kunstnerens mere arkitektoniske univers - og her bliver værkerne formidlet via modeller og fotografier. 

Selv i "småtingsafdelingen" bliver der tænkt store tanker hos Cronhammar, som fylder 70 år til december. 

Udstillingen kan ses på HEART indtil d. 18. februar 2018. Derefter viser museet udstillingen 'Farvekraft af Helvede til' - naturligvis med værker af Jens Søndergaard.

Kunstnernes Efterårsudstilling med interessant debutant

Lene Smed Kjær er uddannet ved Designskolen i Kolding, og deltager med dette værk 'Alt det plastik' (mixed media) på KE 2017 (privatfoto)

Det er morsomt at følge med på sociale medier, når afslutningen af censuren er tilendebragt på f.eks. en udstilling som Kunstnernes Efterårsudstilling, som finder sted hvert år i Den Frie Udstillings bygning i København. 

På Facebook kan man blandt andet følge med i, hvem der har haft held i sprøjten og er blevet optaget på den traditionsfyldte udstilling. 

KE er som bekendt en åben censureret udstilling, hvor nogle fagligt kompetente personer fra kunstverdenen vurderer de indsendte værker - og dette princip har man fulgt i mere end 100 år. 

I år har KE en ekstra dimension, da der er familie blandt de mange kunstnere, som er komme igennem nåleøjet. Min kones søster Lene Smed Kjær er således blevet optaget på udstillingen med et objekt, som faktisk består af en dynejakke, som er produceret af plastikposer og husholdningsaffald. 

Værket bør nok ses som en kommentar til det forbrug, som man i hele verden har af primært plastik, men det kan sagtens iagttages som et indlæg i debatten om en civilisation, som er ved at "vækste" sig ihjel. 

Sådan vælger jeg i hvert fald at anskue min svigerindes værk - og kunstværker er som bekendt frie for fortolkninger. 

Kunstnernes Efterårsudstilling kan ses på Den Frie lige over for Østerport Station på Oslo Plads i København fra d. 27. oktober frem til d. 12. november.

Cronhammar med tyngde

I forbindelse med udstillingen 'Ingvar Cronhammar - Design', som finder sted lige nu på kunstmuseet HEART i Herning, er der udgivet en rigt illustreret bog, som beskriver og gengiver et stort antal værker af Cronhammar, der er kendt for adskillige offentlige udsmykninger og arkitektoniske indslag i hele Danmark. 

Cronhammar er født i den skånske by Hässleholm, men har gennem det meste af sit snart 70-årige liv fungeret i Danmark. 

En lille detalje, som jeg synes er morsom angående den netop lancerede bogudgivelse er, at pappet, som udgør publikationens omslag, ifølge mit skydelære, er 3,4 mm. i tykkelse, og dette er med til at give bogen en vis tyngde, som ganske fint modsvarer Ingvar Cronhammars ofte store og imposante værker. 

Jeg vender tilbage med meget mere om udstillingen på HEART, når jeg har genset den. Den varer i øvrigt frem til d. 18. februar 2018.

Flotte anmeldelser til Londonmalerne

Foto fra udstillingen 'Bacon, Freud and the London Painters' med maleriet 'Reclining Woman' fra 1961 af Francis Bacon i baggrunden

"I en slags omvendt logik fremhæver ARoS kun den manglende sammenhæng ved at orkestrere udstillingen, som var den et absurd teater. Kunstmuseet har tit en tendens til at skabe dramatiske udstillingsdesigns - så værkerne bliver roller i et spil, de har sat op - men denne gang er jeg i bund og grund ligeglad med udenomsværket. Det væsentlige er, at man lige nu i Danmark kan se nogle enestående malerier, der hver især er en tur til Aarhus værd"

Weekendavisens anmelder Maria Kjær Themsen har fuldstændigt ret i, at ARoS ofte laver udstillingsscenografier, som har en tendens til at overskygge, hvad det egentligt handler om - nemlig kunst! 

Heldigvis findes der kunstværker, som lever helt på deres egne betingelser, og dermed distancerer sig fra en ellers fin iscenesættelse, som f.eks. udstillingen 'Bacon, Freud and the London Painters', som for kort tid siden åbnede på museet. 

Weekendavisen giver ikke stjerner eller hjerter; men det gør Børsen, og her giver avisens kunstanmelder Bente Scavenius fem stjerner til udstillingen. Hun afslutter sin anmeldelse med følgende udsagn: "Som helhed er udstillingen overvældende, da den griber om nerverødderne gennem malerier, der ofte intimiderende handler om mennesker og deres gerninger". 

Udstillingen med Londonskolens malere kan ses på ARoS frem til d. 4. februar 2018.

Fem stjerner til 'Åndehuller'

"Siden midten af 1980'erne har Finn Haves uofficielle stillingsbetegnelse været landskabsmaler, selv om det ikke var comme il fait i en tid med dyrkelsen af de unge vilde og udfordrende eksperimenter, men han har gennem årene fastholdt sin egen agenda med studier i naturen, der har kastet et højt udbytte af sig"

Jeg har beskæftiget mig med Finn Haves udstilling 'Åndehuller' på denne blog tidligere, og der er naturligvis en årsag til, at jeg ikke har anmeldt udstillingen i en dansk morgenavis, men opfordret min gode kollega Lars Ole Knippel til at foretage denne opgave. 

Grunden er den enkle, at jeg for første gang i min tid som anmelder på den pågældende morgenavis har følt mig inhabil i relation til en kunstner, som jeg føler et vist kammeratskab med. 

Dette bytte har imidlertid vist sig frugtbart både i forhold til udstillingen og Randers Kunstmuseum, som lægger lokaler til Haves skildringer af de mange lokaliteter, som han i en overordnet filosofi kalder 'Åndehuller'. 

Knippel giver fem velfortjente stjerner til udstillingen, som kan ses på Randers Kunstmuseum frem til d. 21 januar.

Billederne herover er taget ved åbningen d. 13. oktober. 

Udstilling med Erik Nyholm på Silkeborg Bad

Da udstillingen 'Keramiske billeder' med værker af Erik Nyholm (1911-1990) åbnede på KunstCentret Silkeborg Bad for nyligt, udgjorde åbningen samtidigt en markering af udgivelsen af en biografi om Nyholm forfattet af tidligere direktør for Silkeborg Kunstmuseum, Troels Andersen. 

Biografi og udstilling går således fint i samklang, da bogen er rigt illustreret med værker, som af gode grunde ikke kan være repræsenteret på udstillingen af den simple årsag, at der er tale om nagelfaste arbejder, der fungerer som udsmykninger rundt omkring i det ganske land. 

Bogens illustrationer er primært foretaget af Silkeborg Kunstmuseums (nu Museum Jorn) mangeårige faste fotograf, Lars Bay - og man må sige, at det er noget af en kraftpræstation, som forfatter og fotograf i samarbejde med Forlaget Vandkunsten, har publiceret. 

Udstillingen på Silkeborg Bad kan ses året ud med sidste udstillingsdag d. 30 december.

Fem hjerter og fem stjerner

'Bacon, Freud and the London Painters': Paula Rego, 'The Betrthal: Lessons: The Shipwreck, after 'Mariage a la Mode' by Hogarth'. 1999.

"Men det hele hænger sammen. Dels fordi disse kunstnere var venner, elskere, elever og undervisere på kryds og tværs, dels fordi de deler en verdensanskuelse, der stadig er aktuel i dag. Og ikke mindst fordi, der hele vejen rundt, er tale om mesterværker, der ikke forlader hverken nethinde, hjerne eller hjerte med det samme"

Anmelder på dagbladet Politiken Trine Ross og jeg er i hver vores anmeldelse på bølgelængde, når det drejer sig om, hvor mange hjerter og stjerner, som skal tildeles udstillingen 'Bacon, Freud and the London Painters' på ARoS i Aarhus. 

De to anmeldelser blev lanceret i Politiken og Jyllands-Posten samme dag, og i det hele taget udgør temaet omkring "Londonskolen", som er en fælles betegnelse af de ti malere, som optræder på udstillingen, en tilsyneladende eviggyldig tematik, i hvert fald når det går ud på det kropslige og nøgenheden, som der er meget af på udstillingen. Så er de kropsforskrækkede advaret! 

Udstillingen kan ses på ARoS frem til d. 4. februar 2018, men mon ikke de fine anmeldelser giver et gedigent ryk-ind på museet allerede i efterårsferien? Det kunne man godt forestille sig!

Udstillingen 'Åndehuller' åbnet på Randers Kunstmuseum

Finn Have - 'Åndehuller': 'Parkmøde - Berlin - Tyskland', 2016. Akryl på lærred.

Opslag fra bogen, som ledsager udstillingen 'Åndehuller'

Udstillingsrummet for skiftende udstillinger på Randers Kunstmuseum var bugnende fyldt med mennesker, da man afholdte fernisering på udstillingen 'Åndehuller' d. 13. oktober. 

Udstillingen viser et stort antal værker af maleren Finn Have, som har sat sig for at skildre temaet, der giver titel til udstillingen, gennem en koncentreret rejseaktivitet, som har ført ham rundt i verden og givet næring til, hvordan man kan finde nogle lokaliteter til fordybelse og afslapning i selv de mest hektiske metropoler. 

Dog kan man også finde afbildninger fra langt mere stilfærdige egne af verden. Alt i alt bliver man ramt af den store autenticitet, som udstillingen indeholder. 

Jeg tror, at alle, som har beskæftiget sig med skildringer af steder, man har besøgt, kan nikke genkendende til en langt større fascination af det tegnede og malede værk frem for fotografiet som medie. 

Udstillingen 'Åndehuller' kan ses på Randers Kunstmuseum frem til d. 21. januar 2018.

Londonskolen på ARoS

'Bacon, Freud and the London Painters': Installationsfoto med triptykon af Francis Bacon.

Det hører til sjældenhederne, at man fremhæver kataloget i forbindelse med en kommende åbning af en kunstudstilling. 

Det vil jeg imidlertid gerne gøre, når det drejer sig om udstillingen 'Bacon, Freud and the London Painters' på kunstmuseet ARoS i Aarhus. Dels fordi værkerne i kataloget er smukt gengivet - endda med opslag, som blandt andet viser Francis Bacons triptykoner i fuld udstrækning, og dels på grund af den grundige indføring i den britiske gruppering af malere, som historien har døbt "Londonskolen". 

Naturligvis er en udstilling med dette tema fremragende. Jeg vil næsten sige, at det kræver en vis dygtighed at lave en dårlig udstilling ud af, hvad som rummer det ene gedigne maleri efter det andet. 

Kunstnerne er - i vilkårlig rækkefølge - Francis Bacon, Lucian Freud, David Bomberg, William Coldstream, Leon Kossoff, Michael Andrews, Frank Auerbach, Euan Uglow, R.B. Kitaj og Paula Rego. 

Udstillingen kan ses i en spektakulær iscenesættelse på ARoS frem til d. 4. februar 2018, og på et tidspunkt kan man faktisk læse min anmeldelse i et større dansk dagblad.

De Koonings sene værker udstilles

Malerier af Willem de Kooning i galleriet Skarstedt i London (pressefoto: Skarstedt. London)

Det bedste, der ofte kan ske for en kunstner i et historisk perspektiv, er hvis kunstneren dør forholdsvist ung, hvilket jo som bekendt også forekommer. 

Det modsatte sker selvfølgelig også, og i disse tilfælde har man oplevet, at kunstneren arbejder videre for fuldt tryk - især hvis pågældende besidder så stor status, at der er salgspotentiale i værkerne. 

Desværre ses der samtidigt eksempler på, at f.eks. malere slet ikke i deres ældre år når tidligere tiders kvaliteter. 

Hvad en kendt dansk maler har beskrevet som "alderens arrogance" er ikke nødvendigvis en styrke; men showet må gå videre, og står gallerister og samlere i kø for at erhverve sig en aldrende kunstners værker, er der vel ingen grund til at trykke på bremsen? 

Den  amerikanske maler Willem de Kooning var vel den ypperste inden for genren abstrakt ekspressionisme i midten og sidste halvdel af 1900-tallet. Han levede fra 1904 til 1997, og blev altså temmelig gammel. 

For få dage siden åbnede galleriet Skarstedt i London således en udstilling, som viser de Koonings sene værker, og her vil man opleve en kunstner, som vistnok totalt har mistet ungdommens vitalitet. 

Han fik blandt andet konstateret Alzheimers i 1980'erne, og man må sige at de malerier, han skabte i de år, ligner en form for terapi - eller tidsfordriv. 

Ikke desto mindre kan man nu se de Kooning i galleriet, som er beliggende i den mondæne del af London på adressen 8 Bennet Street i det eksklusive SW1.

Værker stjålet ved indbrud i galleri i Horsens

For tiden afholder Galleri Franz Pedersen i Horsens en separatudstilling med maleren René Holm, og denne udstilling har i hvert fald fristet nogle, som ikke er ordinære kunder i det fine galleri på Carolinelundsvej. 

Således har to maskerede indbrudstyve for få dage siden foretaget et indbrud i galleriet og stjålet hele seks værker fra udstillingen. 

Såvel gallerist som kunstner er naturligvis meget kede af denne begivenhed; men da flere af værkerne faktisk er solgt, er der en vis mulighed for at købere også er ret kede af det. 

Jeg synes, det er sørgeligt, når indbrudstyve går efter kunst; men jeg håber selvfølgelig at indbruddet bliver opklaret og at de forsvundne kunstværker kan tilvejebringes igen. 

Der er tale om de seks værker, der er gengivet herover, og disse gengivelser er ikke alle lige skarpe.