Art Herning for jeg ved ikke hvilken gang?

 

Galerie MøllerWitt udstiller blandt andet dette værk ’Maurisk Katedral (Nord)’ af Jes Fomsgaard på Art Herning 2025 (pressefoto: Galerie MøllerWitt)

Det er de små og beskedne forandringer, man skal opleve, når man besøger den årlige kunstmesse Art Herning, der finder sted i Herning Kongrescenter i dagene fra d. 31. januar til d. 2. februar. 

Jeg kan godt undre mig over, at begivenheden trækker så ufatteligt mange mennesker, når billedkunst tilsyneladende ikke fænger, når dagbladene beskæftiger sig med emnet. 

I år afholdes åbningstalen af cirkusdirektør Søren Østergaard, der samtidigt er en ganske ivrig kunstsamler, og det er netop kunstsamlerne, som Art Herning nok primært henvender sig til – og så vi andre, der kommer med henblik på at socialisere og drikke et glas rødvin, og måske kigge på lidt kunst i det store udvalg, som bliver udstillet af en bred vifte af gallerier i kongeriget.

Flere nye raderinger

 

’Strand’. Streg/akvatinteætsning og koldnål på Zerkall kobbertrykpapir. 16,2 x 20 cm.

’Strand’. Streg/akvatinteætsning og koldnål på Zerkall kobbertrykpapir. 16,2 x 20 cm.

Det er stadig grafikken, der har det store ord at skulle sige på værkstedet, og i den forbindelse har jeg gået og overvejet, om det at lave raderinger har udviklet sig til lidt af en vinterbeskæftigelse? 

Det ved jeg nu ikke rigtigt; men aktuelt kan man i hvert fald sagtens antyde, at der er noget om snakken. 

Ikke desto mindre er det stadig sommermotiver, der præger billedfladerne, så rigtig vinter bliver det aldrig.

Peter Carlsen på HEART

 

For omkring 10 år siden anmeldte jeg en Peter Carlsen-udstilling på Randers Kunstmuseum, og billederne herover stammer fra netop denne udstilling. Den havde titlen ’Realitymaleri’ og jeg gav fem stjerner, som jeg måtte forsvare i et interview på DR P1. Et indslag, jeg aldrig selv hørte, da jeg var bange for, at jeg sagde en masse sludder. Nu er alt glemt – forhåbentligt!

For et års tid siden mødte jeg en herre på Vester Allé i Silkeborg. Han spurgte mig om vej til Gl. Skovridergård, og jeg kunne blot fortælle ham, at han var på gale veje, og at hvis han fortsatte ud ad den vej, han gik, ville han havne i Herning, hvis han vel at mærke fortsatte. 

Jeg viste Peter Carlsen, som der er på tale, vejen til hotellet, men man nu kan man så sige, at Carlsen alligevel havnede i Herning, da der om få dage åbner en udstilling med værker af Carlsen på HEART i netop Herning. 

Om udstillingen ’Lost’ skriver HEART på museets hjemmeside blandt andet: »Titlen refererer til Carlsens nyeste malerier af uddøde dyrearter, men der er dobbeltbund i titlen, som også fortæller om en vildfaren menneskehed«. 

Jeg laver noget om udstillingen, som kan ses i tidsrummet 1. februar-7. december 2025.

Sylvesters farveeksplosioner på KunstCentret Silkeborg Bad

 

Billeder fra Leif Sylvester-udstillingen 'Som jeg ser det' på KunstCentret Silkeborg Bad

»Det er smag og behag, men ikke lige min kop te«. 

Sådan lød kommentaren fra en af mine gode bekendte, da jeg havde lagt nogle billeder ud på Facebook fra den for nylig åbnede udstilling ’Som jeg ser det’ på KunstCentret Silkeborg Bad med værker af Leif Sylvester. 

Jeg må medgive, at havde jeg et værk af Sylvester placeret i mit hjem, ville det sandsynligvis overdøve husets øvrige kunstværker alene på grund af farveeksplosionerne, der er en del af Sylvesters udtryk. 

I det perspektiv vil en del sikkert finde det besynderligt, at jeg beskæftiger mig med Sylvesters kunst i en overvejende positiv tone i min anmeldelse på kulturinformation.org, hvor jeg ”begaver” udstillingen med fire stjerner. 

I øvrigt er der kun at tilføje i relation til min bekendtes udsagn, som er nævnt i indledningen her, at jeg er inkarneret kaffedrikker uden dog at være ekspert i kaffebønner på baristaniveau. 

Min anmeldelse af udstillingen, der kan ses på Silkeborg Bad indtil d. 21. april, kan læses HER>

Original islænding på KunstCentret Silkeborg Bad

 

Værker af Helgi Fridjonsson på KunstCentret Silkeborg Bad

Der er stor forskel på, om en billedkunstner er original eller en original. Jeg vil betragte den islandske billedkunstner Helgi Fridjonsson respektfuldt som original i ordets mest oprigtige betydning. 

Åbningen af hans udstilling på KunstCentret Silkeborg Bad blev i nogen grad overskygget af en fernisering på samme udstillingsinstitution med værker af en celebritet på den danske kultur- og kunstscene, men det burde ikke overskygge Fridjonssons stilfærdige indslag på kunstcentret. 

Udstillingens titel er ’Livsånde i næsebor’, og vil man gerne have en indføring i Fridjonsson og hans metode som billedkunstner, af holdes der på Silkeborg Bad en række rundvisninger og workshops hen over de kommende dage. Programmet kan findes på kunstcentrets hjemmeside. 

Celebriteten vender jeg ganske markant tilbage til senere her på blog'en, da jeg har forfattet en anmeldelse til kulturinformation.org af Leif Sylvesters udstilling ’Som jeg ser det’, der viser nye malerier, skulpturer og relieffer af kunstneren.

Bogen om det glemte kapitel i dansk møbeldesign udgivet

Kay Fisker: Skitse til spisestuestol i voksbehandlet elm. Udateret (foto: Pernille Klemp)

Det hører til sjældenhederne, at jeg får en bog tilsendt fra et forlag til anmeldelse flere uger før udgivelsesdagen. 

Det gjorde jeg imidlertid med udgivelsen ’Kay Fiskers møbler – et glemt kapitel i dansk møbelhistorie’ forfattet af Mirjam Gelfer-Jørgensen og udgivet på Strandberg Publishing. 

Jeg har tidligere beskæftiget mig sporadisk med publikationen på blog'en her, og jeg har i sagens natur haft rigelig med tid til at skrive en anmeldelse af bogen til kulturinformation.org. 

Anmeldelsen af bogen kan under rubrikken ’Arkitektens oversete møbeldesign i bogform’ læses HER>

Nye anmeldelser (2)

 

”Kosmiske skyer blander sig med magiske installationer på ARoS”

Den sydafrikanske kunstner Igshaan Adams udgør ikke blot et sympatisk bekendtskab, men også et markant islæt på den internationale samtidskunstscene. ⭐⭐⭐⭐⭐⭐

”Vildskab og mildhed i samme kunstneriske pakke”

Heftig penselføring breder sig ud i rummene på Trapholt, når Mie Olise Kjærgaard udfordrer maleriet. Elementer af poesi og fortælling er dog centrale. ⭐⭐⭐⭐⭐

Nye udstillinger på KunstCentret Silkeborg Bad

 

Helgi Fridjonsson: ’Blessed’, 2024. Akvarel (pressefoto: KunstCentret Silkeborg Bad)

Leif Sylvester: 'Den fordrevne'. Maleri. 190 x 170 cm. (pressefoto: KunstCentret Silkeborg Bad)

Lørdag d. 25. januar åbner tre nye udstillinger på KunstCentret Silkeborg Bad. 

Den islandske billedkunstner Helgi Fridjonsson vil med udstillingen ’Livsånde i næsebor’ give publikum, hvad man fra Badet har valgt at formidle som »et resonansrum for poetiske akvareller og små oliemalerier«. 

Fridjonsson har blandt andet i 1993 udstillet på Silkeborg Kunstmuseum (nu Museum Jorn), hvilket er naturligt, da han i sit arbejde har været meget inspireret af Asger Jorn. 

Udstillingen ’Som jeg ser det’ bringer dog en ganske kendt billedkunstner i spil, nemlig Leif Sylvester, som på denne udstilling viser nye værker. 

Afslutningsvis bør jeg nævne udstillingen ’Artapestry7’, som udgør en serie af udstillinger, der aktuelt viser 37 vævede værker udvalgt til udstillingen, der faktisk udgør en triennale. 

Alle udstillinger kan ses frem til d. 21. april.

Nye anmeldelser

 

”Astrid Noack var med til at danne skole for billedhuggerkunsten i sin levetid”

Udstillingen ”Menneske først” beretter ikke blot om en væsentlig billedhuggers studiesamling, men rummer samtidigt et lag af Holstebro Kunstmuseums historie. ⭐⭐⭐⭐⭐

”Udstilling på Ribe Kunstmuseum er et forbilledligt eksempel på grotesk historiefortælling”

Louise Hindsgavl udfordrer den keramiske skulpturs potentialer og skaber samtidig signifikante tableauer og miljøer i dialog med museets forhistorie. ⭐⭐⭐⭐⭐

Reaktioner på Mie Olise Kjærgaard-udstilling

 

Installationsfoto fra Mie Olise Kjærgaards udstilling ’Agile Aggressions’ på Trapholt (foto: T2 Studio)

»Der findes kunstnere, hvor nysgerrighed og bevægelse er alt. Sådan en kunstner er Mie Olise Kjærgaard. Her er ingen passiv afventning, ingen ærgerlig stiltiende plads bagerst i køen, ingen undskyldninger, kun talent, kraft og fandenivoldskhed. Hun maler for dig, for mig og for alle de mennesker, der har brudt med antagelsen og normen«

Citatet er hentet fra billedkunstneren og kunstanmelder Henriette Hellsterns anmeldelse i webmagasinet POV International af udstillingen ’Agile Aggressions’ med værker af Mie Olise Kjærgaard på kunstmuseet Trapholt i Kolding. 

Denne udstilling vil læsere af blog'en her være ganske bekendt med, da jeg har omtalt den flittigt, og nu foreligger faktisk min egen fem-stjernede anmeldelse af udstillingen på webportalen KULTURINFORMATION… læs den HER>

Dylan-genstande solgt på auktion

 

Bob Dylan: Maleri, 1968. Olie på lærred. 76 x 61 cm. (Foto: Julien’s Auctions)

Når man interesserer sig for billedkunst og musik, vil man vide, at Bob Dylan sideløbende med sin karriere som sanger og komponist har dyrket maleriet ganske ivrigt. 

Det begyndte, ifølge en tekst på auktionshuset Julien’s Auctions’ hjemmeside, da Dylans daværende hustru Sara forærede ham et sæt oliefarver som fødselsdagsgave i 1968. 

Han opsøgte en bekendt, som var kunstmaler og fik nogle tips til, hvordan man gjorde og det mest kendte maleri, Dylan har lavet, er nok selvportrættet, som udgør coveret til pladen ’Self Portrait’, der udkom i 1970. 

Han kreerede også coveret til The Band’s første plade ’Music From Big Pink’ blot få måneder efter, han fik farverne foræret. 

Årsagen til denne pludselige interesse for Dylans tidligere maleri skal findes i, at det omtalte auktionshus netop har solgt et antal genstande fra en stor samling af artefakter, der refererer til Dylan. 

Her blev et maleri fra 1968 solgt og opnåede et hammerslag på $260.000, hvilket svarer til ca. 1,9 millioner danske kroner. 

Det er dog intet at regne i forhold til to stykker gulnet papir, der rummer den originale maskinskrevne tekst til sangen ’Mr. Tambourine Man’. 

Dette stykke historie opnåede et hammerslag på hele $508.000 (3.700.000 kr.).

Igshaan Adams om 'Weerhoud'

 

I forbindelse med udstillingen 'Weerhoud', der netop nu åbner på kunstmuseet ARoS i Aarhus, kan man se en produktionsvideo om og med udstillingens hovedperson Igshaan Adams.

Filmen har ganske vist udgangspunkt i en udstilling, der fandt sted The Hepworth Wakefield i England sidste år, men værkerne er de samme og den uhyre sympatiske kunstner ligeså.

Jeg har fundet filmen på YouTube, og den kan ses herover, hvis ikke man har tålmodighed til at placere sig på en hård træbænk med henblik på at se den på ARoS.

Horsens-Hedensted-Vejle

 

Når man nærmer sig Horsens med tog, får man ret hurtigt øje på de grimme lysmaster ved byens fodboldstadion og ”Fængslet”, der nu fungerer som kulturcenter. 

Ikke desto mindre er Horsens en udmærket by med blandt andet et glimrende kunstmuseum. 

Hedensted ved jeg ikke så meget om, andet end at der på et tidspunkt i byen var placeret en destruktionsanstalt, der ofte lagde en dyne af en sødlig, rådden lugt af døde dyr over området. 

Vejle har jeg et familiært forhold til, så den er vanskelig at kritisere. 

Byen er dog forvandlet til lidt af et arkitektonisk eksperimentarium, hvilket især kommer til udtryk i byens havneområde. 

Der findes imidlertid dejlige naturområder omkring alle tre lokaliteter, hvilket forhåbentlig kan ses på tegningerne herunder.

Igshaan Adams-udstilling åbner på ARoS

 

Fotos fra Igshaan Adams’ udstilling ’Weerhoud’ på ARoS

Jeg vil tro, at i skrivende stund er man i fuld gang med at forberede åbningen af den sydafrikanske samtidskunstner Igshaan Adams’ udstilling ’Weerhoud’ på ARoS i Aarhus. 

Jeg har tidligere her på blog'en formidlet nogle AI-baserede kendsgerninger om Adams’ liv og kunstneriske karriere, men i mellemtiden har jeg selv haft mulighed for at se udstillingen og derved danne mit eget billede af kunstnerens praksis, som er forankret i de første år af hans liv i et apartheid-regeret Sydafrika. 

Han fortæller ved pressevisningen om sit komplicerede forhold til sin familie, som dog ikke desto mindre har en stor betydning for ham og hans kunstneriske udtryk, der er forankret i skulpturelle ruminstallationer komponeret af så mangeartede materialer som reb, perler, stoffer, garn, tråd, farvepigment og affaldseffekter som bøjlekroge, og så har jeg kun nævnt en lille del af de materialer, som Inshaan Adams (født 1982) gør brug af. 

Jeg vender tilbage med en anmeldelse senere om udstillingen, som kan ses på ARoS frem til d. 3. august 2025.

Mie Olise Kjærgaard-udstilling åbnet på Trapholt

 

Eksempler på Mie Olise Kjærgaards værker, der nu kan ses og opleves på Trapholt i Kolding

Det var en glad og lettere ydmyg Mie Olise Kjærgaard, der takkede alle fremmødte og Trapholts medarbejdere ved åbningen af malerens udstilling ’Agile Aggressions’ på netop Trapholt i Kolding. 

Det er forståeligt, at kunstneren var glad, da udstillingen er hendes første større soloudstilling på et dansk kunstmuseum. Kunstskribenten og -kritikeren Erik Meistrup beskriver med få, men velvalgte ord på sin Facebook-profil: »De seneste år har hun udviklet et æstetisk malesprog om kvinders vilkår i en ekspressiv tegneseriestil, hvor energi og udfoldelse er central og rækker ud ad maleriet selv«. 

Med denne præcise formulering vil jeg blot fastslå, at udstillingen kan ses på Trapholt indtil d. 23. november 2025. 

Jeg er ingenlunde færdig med Mie Olise, da jeg har planlagt en anmeldelse til webportalen kulturinformation.org.