Grundig monografi om Anders Kirkegaard

Installationsfoto med to store, nye malerier af Anders Kirkegaard på kunstmuseet i Vejle

Forleden dag besøgte jeg VejleMuseerne-Kunstmuseet med henblik på at skrive en anmeldelse af udstillingen 'Klagesange & Lovsange', som er iscenesat i anledning af billedkunstneren Anders Kirkegaards 70 års fødselsdag for nyligt. 

Jeg kom ved besøget i Vejle i besiddelse af museets daglige leder Nina Damsgaards helt nye monografi om kunstneren, og den skildrer meget grundigt og minutiøst Anders Kirkegaards liv og oeurve. 

Blandt meget andet kan man læse om en anmeldelse, som Anne-Mette Thomsen på portalen kunsten.nu skrev om Kirkegaards L.A. Ring-parafraser i forbindelse med en udstilling i Randers for nogle år siden. 

Her var anmelderen ret kritisk i forhold til Kirkegaards ret påtrængende farvefilosofi, og dét fik faktisk kunstneren til at reagere - blandt andet med følgende svada: "For øvrigt så er der da mindst tre af parafraserne som er skide kedelige i farverne, et lille med en hel grå himmel, et ret stort hvor næsten alt er sort, og så min egen favorit, eet af de største med en fuldstændig tåbelig vidunderlig skiden-grå-brun himmel. Dét glæder jeg mig fandeme til at male færdigt, for det er usædvanligt fascinerende, har jeg nu fundet ud af, at forsøge at male et kedeligt maleri med kedelige farver - uden at det bliver kedeligt". 

Dette og MEGET andet kan man læse i det næsten 200 siders store portræt af Anders Kirkegaard.
 

Loving Vincent

Åh, ja! Den teknologi! Her en animation, der kunne antyde, hvordan verden så ud på Vincent van Goghs tid.

Christiansen hos MøllerWitt

Jesper Christiansen: 'Paradismaleri #10 (J. Th. Lundbye)', 2016, 72 x 127 cm., akryl og blandteknik på lærred 

(pressefoto: Galerie MøllerWitt)

Maleren Jesper Christensen kan andet end gætte kunstrelaterede spørgsmål i DR-K's kunstquiz. 

Han er tidligere professor ved Kunstakademiet, og i forbindelse med en udstilling, som jeg så i København sidste sommer, fik jeg bekræftet, at Christiansen er en kunstner i permanent bevægelse. 

Dette kan man selv opleve i forbindelse med kunstnerens næste separatudstilling, som finder sted på Galerie MøllerWitt i Aarhus i tidsrummet fra d. 5. marts til d. 9. april.

Kirkegaard i Vejle

Anders Kirkegaard: 'Deposizione - Resurrezione', 172-75. Akryl og olie på masonit. 117 x 166,5 cm. 

(pressefoto: VejleMuseerne - Kunstmuseet)

Kunstmuseet ved VejleMuseeerne viser for tiden en større retrospektiv udstilling med maleren Anders Kirkegaard, der netop har rundet de 70 år. 

Jeg blev ringet op af en anmelderkollega og spurgt, om det er muligt, at jeg kan drage til Vejle med henblik på en anmeldelse af udstillingen. 

På trods af, at Kirkegaard muligvis de seneste år har nydt en vis outsider-rolle i det danske kunstmiljø, betænkte jeg mig ikke på at tage opgaven. 

Udstillingen 'Klagesange & Lovsange' kan ses på kunstmuseet i Vejle frem til d. 3. april.

Video, video...

Katja Bjørn: 'Grå', 2015, videostill (Foto: Randers Kunstmuseum)

Overskriften refererer naturligvis til en ex-borgmesters lillebror, der en gang for mange år siden vandt Det Danske Melodi Grand Prix med sangen 'Video, video', der blev efterfulgt af sætningen "når jeg skal slappe af...." 

For det meste er der ikke så meget afslapning ved at iagttage værkerne på den aktuelle videokunstscene. Som oftest er kvaliteten ganske svingende, og det skal ses i lyset af, at videomediet i en billedkunstnerisk forstand er ret kompliceret. 

Mange ser paralleller mellem videoinstallationer og spille- eller dokumentarfilm; men den sammenfatning er oftest irrelevant. 

Videomediet kan faktisk sagtens sammenlignes med andre udtryk inden for billedkunsten, hvor billedet lever på egne betingelser og ikke nødvendigvis behøver at "handle om noget". 

En af de fremmeste - efter min mening - inden for videokunstnere, er Katja Bjørn, der gennem de seneste år har gradbøjet metoderne inden for videogenren på ganske overbevisende måder. Hun bruger ofte sig selv og sine samarbejdspartnere i sine projekter, hvoraf ét kan ses i forbindelse med Randers Kunstmuseums samling af billedkunst. 

Netop Randers Kunstmuseum danner for tiden ramme om en udstilling med titlen 'Hverdagsbilleder - Videokunst i flere dimensioner'. 

Her kan man, foruden Katja Bjørn, opleve værker af et antal danske og internationalt baserede videokunstnere frem til den 3. april. 

Jeg kigger nærmere på udstillingen, og der kommer sandsynligvis mere om denne udstilling på siden her senere.

Østerskov og "Paradiset"

Når man traver rundt med henblik på at finde motiver med søerne i lokalområdet som tema, kan det egentligt føles ret nødvendigt at iagttage lokaliteterne fra flere vinkler. 

Den ene tegning herover er fra Borresø, som jeg tidligere har haft under behandling, men fra Sejs-siden. 

Denne tegning har dog sit afsæt i Østerskoven, der ender i en halvø ved de såkaldte Paradisøer, som består af fire store eller mindre øer, der ligger spredt i vandet ind i bugten bag halvøen. 

I forhold til den anden tegning har jeg hentet motivet ved Brassø - ligeledes ved den sydlige søbred.

Leonard Rickhard - the movie

I forbindelse med udstillingen 'Mellem krig og fred' med norske Leonard Rickhard på ARoS i Aarhus afspilles der en film om kunstneren i udstillingsområdet.

Skulle man ikke være i stand til at besøge udstillingen, kan filmen ses herover.

Arkitekturkritik i Skagen

"Værst er det umage møde mellem hovedbygningen og den nye bygning. Ulrik Plesners røde teglbygning fra 1928 har en blød afslutning i sit valmede tag med en taskekvist. Den stirrer nu ind i nybygningens blinde lodrette gavl, og en glasmellembygning, der er blevet museets nye hovedindgang, skærer tagskægget over og maser sig ind i tagfladen uden respekt for dens bevægelse"

Sidste år indviede Skagens Museum en ny tilbygning (billedet) i, det for Skagen så udsædvanlige materiale, skifer. 

Jeg var på besøg på museet i maj sidste år, og kunne se en bygning, der i høj grad skiller sig ud fra byens karakteristiske gule huse med røde tegltag. 

Politikens arkitektur- og kunstanmelder Karsten R.S. Ifversen har besøgt museet og han er alt andet end begejstret for den nye tilbygning, som han anmelder i forbindelse med færdiggørelsen af renoveringen af museets oprindelige museumsbygning. 

Han tilføjer i sin anmeldelse, at "det er som om man vil sige: 'Nok med Skagen og dens skabagtige forlorne fiskeridyl. Her kommer et stykke moderne arkitektur. Bang!'". 

Jeg skal personligt hverken bifalde eller kritisere Ifversens iagttagelser, men blot konstatere, at den nye tilbygning fungerer fint indvendigt som udstillingsenhed.

Tre en halv stjerne til 'En skov af tryk'

Et udsnit af ét af de grafiske arbejder, der vises i forbindelse med 'En skov af tryk'. Kunstneren er Pia Møller-Light.

Sammen med den unge kunsthistoriestuderende, Julie Dam, deltog jeg som anmelder på TV2 Østjylland, hvor vi havde udstillingen 'En skov af tryk' påKunstCentret Silkeborg Bad som tema. 

Jeg vil ikke gå dybere ind i vores vurderinger; men blot konstatere, at Julie Dam gav udstillingen skudsmålet fire stjerner ud af fem, hvor jeg var en anelse mere beskeden med tre. 

Indslaget kan ses på TV 2 Østjylland - både på TV og på tv2oj.dk i den kommende uge. 

Foruden den aktuelle grafik-udstilling på Silkeborg Bad beskæftiger programmet sig også med de netop åbnede udstillinger på Museum Jorn i Silkeborg og ARoS i Aarhus.

En trist Aarhus-historie

Det bør vel ikke overraske, at kommunale institutioner ofte ikke besidder den store kendskab til kunsthistorien, og et eksempel herpå kan man finde i Jyllands største by, Aarhus, som har deponeret en stor skulptur på én af kommunens opbevaringspladser. 

Der er vel at mærke ikke tale om skulptur af en hvilken som helst amatørbilledhugger, en derimod en abstrakt, konkret skulptur af billedhuggeren Bent Sørensen, der må beskrives som en af sin generations fremmeste skulptører. 

Bent Sørensen blev født i 1923 og døde i 2008. Skulpturen 'Havet' (billedet) blev i 1981 ifølge Århus Stiftstidende offentliggjort i forbindelse med Festugen det år. 

Efterfølgende blev den placeret på pladsen foran Gellerup Kirke, indtil den blev fjernet fra denne lokalitet og placeret på kommunens Natur og Vej Service i Viby. 

Der er lanceret forskellige idéer om, hvor skulpturen kunne placeres; men personligt ville jeg finde det ærgerligt, hvis ikke den kom frem i lyset ét eller andet sted i Østjylland.

Ai Weiwei laver installation af redningsveste

I disse timer bliver Ai Weiwei's bidrag til udstillingen 'A New Dynasty - Created in China' afmonteret på kunstmuseet ARoS i Aarhus. Ai Weiwei fjerner installationen i protest mod den danske flygtningepolitik. 

Man kan dog roligt sige, at den kontroversielle kinesiske kunstner ikke ligger på den lade side rent konstruktivt. 

Han har i den seneste tid befundet sig på den græske ø, Lesbos, hvor han har fulgt strømmen af flygtninge fra blandt andet Syrien, der er landet på den græske ø. 

Ai Weiwei har fået 14.000 redningsveste stillet til rådighed, og disse er nu sendt til hans atelier i Berlin, hvor man allerede har installeret dem på søjlerne af Konzerthaus Berlin på det smukke Gendarmenmarkt. 

Som man kan se på billedet herover, har man konstrueret en installation, der ændrer koncerthusets udseende totalt - sådan lidt i stil med de greb Christo har lavet på bygninger rundt i verden... Blandt andet Berlins Reichtag, som blev rullet ind i stof som en markering af de to Tysklandes sammenlægning for mere end et kvart århundrede siden. 

Ai Weiwei's værk rummer dog ingen fejringer. Her drejer set sig om at sætte fokus på en tilsyneladende håbløs flygtningesituation i Europa.

Fem til Rickhard

"Styrken i Rickhards værker og udstillingen som helhed er en fin balance mellem det umiddelbart tilgængelige, og det dybere referentielle, der appellerer til mange målgrupper og kunstfaglige niveauer"

Blandt andet sådan beskriver Århus Stiftstidendes kunstanmelder Christian Salling udstillingen på ARoS i Aarhus med den norske kunstner Leonard Rickhard. 

Udstillingen er som bekendt den første større af slagsen med den tydeligvist beskedne kunstner uden for hjemlandet Norge, og dette kan man såmænd godt undre sig over, da Rickhard har meget at byde på som maler. 

Som andre gode kunstnere inden for genren har han gennem hele sin karriere udforsket maleriets muligheder helt ud i hjørnerne. Dermed bliver det hele ikke blot et jag efter effekter, som man ser hos mange af hans samtidige. 

Richhards status som kunstner beskriver Christian Salling som "en af Norges bedst bevarede statshemmeligheder". 

Salling giver fem stjerner i Stiften til udstillingen, der kan ses på ARoS frem til d. 15. maj.

Sidste chance for Yu Yi

Weekenden 13.-14. februar er sidste chance, hvis man vil se den fulde version af udstillingen 'A New Dynasty - Created in China' på kunstmuseet ARoS i Aarhus. 

Mandagen efter bliver Ai Weiwei's indslag på udstillingen - den 12 meter lange skulptur 'Yu Yi' (billedet) - pillet ned på opfordring fra kunstneren, der på denne måde udtrykker sin afstandstagen i forhold til den danske migrationspolitik. 

Mon ikke der bliver rimeligt run på museet af folk, der lige skal opleve dette specifikke værk, inden udstillingen amputeres?

Norsk stilhed på ARoS

'Mellem krig og fred' er titlen på en udstilling, som åbner i disse dage på kunstmuseet ARoS i Aarhus. 

Hovedpersonen er den norske maler Leonard Rickhard, som arbejder i et felt mellem melankoli og ro. 

Ofte er hans malerier dog forsynet med motiver, der indikerer alt andet end stilhed. Motorer, maskiner og luftfartøjer sørger for, at der også er lidt støj på linjen ind imellem. 

Ellers må Rickhard (f. 1945) siges at være maler i egentlig klassisk forstand - også selv om han arbejder med tegning og collage som supplement og delelement i forhold til maleriet. 

Udstillingen, som kan ses på ARoS frem til d. 15. maj, er Rickhards første store udstilling uden for Norge - og det kan vel ikke, i forhold til kunstnerens alder, siges at være for tidligt.

Ny vinkel på Jorn

Selv om mange sten er blevet vendt i forhold til historien om Asger Jorn, har Museum Jorn i Silkeborg stadig nye idéer med hensyn til, hvordan den store danske kunstner kan beskrives historisk. 

Jeg har netop modtaget kataloget (billedet) til udstillingen 'I begyndelsen var billedet' og forekommer den titel bekendt, er det fordi, et maleri med samme titel fra 1966 efterhånden har fået status af hovedværk fra kunstnerens hånd. 

Billedet kan naturligvis ses på udstillingen, der åbner lørdag d. 13. februar, sammen med et større antal værker fra den norske Canica Kunstsamling. 

Louisiana-udstilling deler vandene

"Intet må ligne de kunstneriske idealer fra gamle dage. Når man kun betjener sig af linjer, kuber, rene geometriske former og elmotorer, er man jo hverken akademisk, litterær eller elitær. Så er man - eller også burde man være - på bølgelængde med alle, der har øjne i hovedet, og tror på, hvad deres øjne fortæller dem. Men selv om man ser sig for, ser man ikke altid det, man tror, man ser. Et af malerierne - af polakken Ryszard Winiarski - ligner til forveksling en moderne QR-kode. Men ligheden er en ren og skær tilfældighed. For maleriet er 45 år gammelt"

Den netop åbnede udstilling 'Eye Attack - Opart og kinetisk kunst 1950-70' på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk deler i nogen grad meningerne hos et par af landets store dagblade. 

Citatet herover stammer fra Peter Michael Hornungs fem-stjernede anmeldelse i Politiken; og til sammenligning gav min gode kollega Tom Jørgensen kun tre stjerner til udstillingen i Jyllands-Posten. 

Temaet "op art" er sikkert noget, de fleste husker fra 60'erne, hvor det især i modeindustrien fik en betydning. 

Af samme årsag skal jeg ikke afvise muligheden for, at temaet muligvis fremstår lidt gammeldags i min optik? 

Jeg besidder i hvert fald ikke afgørende stor lyst til at se udstillingen, som kan ses på Louisiana frem til d. 5. juni.

Too Late - heldigvis!

Jeg havde egentlig begivet mig ind på kunstmuseet ARoS i Aarhus for at sikre mig, at Ai Weiwei's indslag på udstillingen 'A New Dynasty - Ctreated in China' stadig befandt sig i udstillingen, og det gjorde det! 

Med andre ord: Ai Weiweis trussel om at lade alle værker fjerne fra udstillinger på dansk jord er ikke endnu blevet ført ud i livet her halvanden uge efter, at han på Twitter og Instagram bekendtgjorde, at dette ville være konsekvensen af Danmarks immigrationspolitik. 

Under min gennemgang af udstillingen kom jeg i tanker om en installation i ARoS' 9 rum, som blev indviet for nylig. 

Det drejer sig om kunstnerparret Elmgreen og Dragsets installation 'Too Late', som udgør et miljø, der skal illustrere et forladt bøssediskotek. 

Dét at festen er forbi, understreger installationens titel og jeg er glad for, at jeg ikke er nødsaget til at befinde mig i et sådant miljø mere, end hvad er nødvendigt for at danne sig et indtryk over tilsvarende omgivelser via denne installation. 

Jeg har sjældent set noget grimmere og mere kitchet end netop det pågældende kunstværk. 

Alt hvad man har kunne samle sammen af overdimensionerede 80'er-højtalere med Piezo-hornenheder, discokugler og et umanerligt smagløst disc-jockey-miljø er her samlet på ét sted. Alt suppleres med et antal tømte bajer- og sprutflasker og fyldte askebægre. 

Festen er forbi, og jeg kunne ikke lade være med at tænke på, om en nyansat rengøringsassistent kunne finde ud af at rydde op i lokalet, der som nævnt er mere sjældent end kønt. 

Man må dog erkende, at Elmgreen og Dragset har givet fuld skrue i deres bestræbelser på at skabe et vulgært bøssemiljø. 

Noget er med andre ord lykkedes!

Rejs blot til Aalborg

"Adam Saks er en maler, der både udforsker maleriets muligheder og en række outsider- og subkulturer. Han arbejder med en blanding af abstraktion og figuration, hvor for eksempel franske straffefangers tatoveringer og symboler på død og forgængelighed blander sig i store, grafisk præcist komponerede farveorgier"

Der er mange gode grunde til at drage til Aalborg i disse dage. 

Nyindvielsen af Kunsten Museum og Modern Art Aalborg har afstedkommet mange overskrifter i kunstverdenen, og det samme kan man faktisk nu også sige om udstillingen med Adam Saks i Kunsthal Nord (billedet). 

Citatet herover stammer fra Berlingske, hvori avisens kunstanmelder Torben Weirup har anmeldt udstillingen til fire stjerner. 

Tidligere har en anmelder - hvem kan det dog være? - givet fem stjerner i Jyllands-Posten og Nordjyske Stiftstidende har faktisk begavet Adam Saks med hele seks af slagsen.

"Den kunstige sø" i nye versioner

To gange Schoubyes Sø, akvarel på Zerkall, 41 x 54 cm. 

Jeg har tidligere her på siden beskrevet Schoubyes Sø, som lokale her i Silkeborgområdet kender bedst som "den kunstige sø", da den er et resultat af udgravninger i forbindelse med anlægget af en ringvej rundt om Silkeborg i slutningen af 50'erne. 

Jeg har netop aflagt søen endnu et besøg, og det er der foreløbigt kommet to akvareller ud af. 

Jeg har dog tillige påbegyndt et oliemaleri med samme tema i 97 x 130 cm.

2000!!!

Dette er blogindlæg på denne blog nummer 2000, siden jeg startede den op i 2007!

Det var bare dét, jeg ville sige :-)

Har Ai Weiwei overhovedet en sag?

Billedet herover har været vist i diverse medier, og derfor kan man roligt sige, at det ikke rummer nogen som helst sensationsværdi. 

På denne blog har jeg for så vidt heller ikke nogen interesse i at skabe sensationer - og derfor kan jeg udmærket gengive det, uden at der er noget odiøst i dét. 

Hvad enhver kan se, er der tale om et fotografi af den kinesiske kunstner, Ai Weiwei, der angiveligt har sat sig for, at optræde som hele verdens frelser i forhold til den massive strøm af flygtninge, der strømmer ind over Europa i disse tider blandt andet som en konsekvens af borgerkrigen i Syrien. 

Jeg ser det som forbilledligt, at Ai Weiwei tager denne rolle på sig - blot han ikke har ambitioner om, at fremstå som en ny "Guds søn". Dem har vi haft nok af - og diverse versioner af de pågældende er såmænd stadig aktuelle blandt majoriteten af klodens troende individer. 

Ai Weiwei har valgt at lade sig fotografere som druknet flygtning. Han befinder sig i bogstavelig forstand i orkanens øje - angiveligt på den græske ø Lesbos, hvor han er i gang med, sammen med sine assistenter, at producere en dokumentarfilm om forholdene på middelhavsøen. 

For en uge siden udtalte manden, der glor mere på sin smartphone end på sine omgivelser, at han vil trække sine indslag på danske udstillingssteder tilbage som en protest imod den danske asylpolitik. 

Mig bekendt har han ikke fulgt op på sine opdateringer på Twitter og Instagram. Hvad sker der? 

Er kunstneren overhovedet bevidst om, hvad der sker på asylområdet i andre europæiske lande? 

Hvad med de dybt amoralske menneskesmuglere, som blot giver flygtninge håb om en bedre fremtid i det kolde nord? 

Kan Ai Weiwei overhovedet udstille nogle steder i den vestlige verden uden at komme i konflikt med sine egne principper? 

Jeg ved ikke, om det er Ai Weiwei selv eller om det er hans assistenter, som har sendt meddelelser ud på sociale medier vedrørende hans deltagelse i f.eks. 'A NewDynasty - Created in China' på kunstmuseet ARoS i Aarhus, men det virker dybt uprofessionelt, at værket, han er repræsenteret med, stadig optræder på udstillingen.