Selv om mange sten er blevet vendt i forhold til historien om Asger Jorn, har Museum Jorn i Silkeborg stadig nye idéer med hensyn til, hvordan den store danske kunstner kan beskrives historisk.
Jeg har netop modtaget kataloget (billedet) til udstillingen 'I begyndelsen var billedet' og forekommer den titel bekendt, er det fordi, et maleri med samme titel fra 1966 efterhånden har fået status af hovedværk fra kunstnerens hånd.
Billedet kan naturligvis ses på udstillingen, der åbner lørdag d. 13. februar, sammen med et større antal værker fra den norske Canica Kunstsamling.