Arabisk forår på Louisiana

Ørkenbyen Shibam, Yemen, 2012 (pressefoto: John Andersen/Louisiana)

”Bedst som installation og med mindelser om Louisianas bedste arkitekturudstillinger fungerer Henning Larsen Architects præsentation af sine projekter i Saudi-Arabien”

På kunstmuseet Louisiana i Humlebæk åbner i skrivende stund udstillingen ’Det arabiske nu – Arkitektur og Identitet’, og skal man tage Karsten R.S. Ifversens anmeldelse i dagbladet Politiken for pålydende, er der meget (for meget?) at se på i forbindelse med denne udstilling.

Det er netop fra denne anmeldelse, at citatet herover stammer, og hvis man er bekendt med Louisianas tidligere temaudstillinger om arkitektur, kan man udmærket følge anmelderen i hans betragtninger. 

Fire hjerter giver Ifversen til udstillingen, der kan ses frem til d. 4. maj.

Tina Kristensen afløser Ole Lindboe på Magasinet KUNST

Som nævnt tidligere på denne blog, døde magasinet KUNSTs chefredaktør Ole Lindboe i december efter længere tids sygdom; og da Lindboe var forberedt på dette, var det magtpåliggende for ham at få kørt en ny redaktør i stilling i tide. 

Tina Kristensen, som er personen, der redaktionelt skal køre det fine magasin videre, har fungeret som skribent siden 2005. 

Ole Lindboe selv arbejdede til det sidste, og er repræsenteret i det nye nummer af magasinet, der netop er udkommet, med en leder og flere artikler. 

Nu skal Tina Kristensen fylde tomrummet ud – og held og lykke, skal det lyde herfra.

Diskussion om Tal R

”Det er billeder der virker fysisk stofligt i rummet før man ser hvad de ”forestiller” – lidt på samme måde som en Mark Rothko, Morris Louis eller Vilhelm Hammershøj virker umiddelbart før man går i detaljer. Det er derfor, de sene Tal billeder med limfarver er så overbevisende fordi han tør lade det (over)æstetiske tale før imaget melder sig – det er ret komplekst, interessant og unikt i mine øjne”  

For en ordens skyld, bør jeg lige anmærke, at det altså ikke er mig, der har kommateret tidligere professor ved Det Kongelige Kunstakademi, Jesper Christiansen udsagn herover, som er taget ud af en længere tekst på portalen Kunsten.nu, hvor kunstanmelder Torben Sangild har udbedt sig en forklaring fra tre kunstkyndige i forbindelse med billedkunstneren Tal R’s værker på den aktuelle udstilling på ARoS i Aarhus. 

Sangild selv er ikke overbevist om Tal R’s kvaliteter, og dét må man decideret også sige, at et større antal personer, der har kommenteret artiklen, heller ikke er. 

Den sædvanlige Rindalistiske smøre om ”kejserens nye klæder” bliver således lanceret, for jeg ved ikke hvilken gang. Man kan sige, hvad man vil om Tal R; men hans værker og den aktuelle udstilling giver i hvert fald næring til debat. Og dét er vel ikke så ringe?

Nature Morte - olie på lærred

Længere nede på bloggen kan man se filmen 'Nature Morte' om tilblivelsen af det første maleri i 2014.

Langt om længe fik jeg færdiggjort dette oliemaleri. Temaet er ganske enkelt og klassisk. Opstillingen – "nature morte" – er ingenlunde et nyt tema for mig. 

Helt tilbage i slutningen af 70’erne og begyndelsen af 80’erne brugte jeg diverse genstande som emner i mine motivvalg. 

Siden er der som bekendt løbet meget vand igennem Gudenåen, og jeg har været langt omkring; men en oprydningsproces på kontor og værksted afstedkom nogle dynger af diverse genstande, som jeg nu bruger i min motivverden. 

Nature Morte - the movie

Forleden dag færdiggjorde jeg det første maleri i 2014. Der er tale om en opstilling - Nature Morte - som ligger motivisk direkte i forlængelse af en serie tegninger, jeg lavede under en større oprydningsproces på værkstedet for ikke så længe siden.

Mens jeg malede, satte jeg nogle gange et kamera op og filmede processen, og disse sekvenser er nu sammensat til en kort film, der gerne skulle vise, hvordan det maleri er blevet til.

Underlægningsmusikken udgør et kapitel for sig. Jeg har på et tidspunkt, hvor jeg havde dagligt adgang til et flygel, indspillet nogle klaverimprovisationer, som blandt andet bliver brugt i forbindelse med denne film.

Tacita Dean i Kobberstiksamlingen

”I alle sine grafiske arbejder formår Tacita Dean at skabe en helt egen sanselig stemning, der er fuld af såvel visuel nærhed som flygtige historier, der fortæller om erindringer med melankolske undertoner”

Bente Scavenius er sikkert kendt af de fleste som skarp deltager i DR’s kunstquizzer; men hendes væsentligste virke må vel siges at være som anmelder på dagbladet Børsen – og netop Børsen blev gratis uddelt på Art Herning på ferniseringsdagen d. 24. januar. 

I denne udgave kan man bl.a. læse Scavenius’ ord om udstillingen ’Print Projects’ med Tacita Dean i Den Kgl. Kobberstiksamling ved Statens Museum for Kunst. En udstilling der kan ses frem til d. 18. maj.

Art Herning

Der er måske langt mellem overraskelserne på en kunstmesse som Art Herning? Derfor er det dobbelt glædeligt, når man bliver overrumplet af nye galleriers tilstedeværelse eller etablerede galleriers usædvanligt høje niveau i forhold til, hvad man burde kunne forvente på sådan en messe, hvor kunstens kommercielle aspekter står i høj kurs. 

Der er mange deltagere i Art Herning, og alle galleristers sanser er skærpet – og derfor kan en dialog med enkelte repræsentanter fra de enkelte gallerier virke omsonst. 

Ikke desto mindre havde flere af de udstillende gallerister overskud til en lille snak om dette og hint, hvilket bl.a. gav sig udslag i, at jeg fik nogle meget nyttige tips fra kobbertrykkeren Niels Borch Jensen, hvis stand udgjorde ét af messens kunstneriske højdepunkter. 

Dette skal naturligvis ses i et isoleret og subjektivt perspektiv, der går på, at jeg har det velkendte ”nørdede” forhold til dybtrykket.

Fotografierne herover viser værker af kunstnere som Thierrey Geoffroy, Rose Eken, Tony Matelli og Wes Lang samt et par stemningsbilleder.

ARoS' program for 2014

2014 bliver ifølge kunstmuseet ARoS' nye direktør Erlend Høyersten (det store billede) "et år vi kommer til at lære meget af". Denne udtalelse, som faldt ved præsentationen af museets udstillingsprogram, bør nok ses som et udtryk for Høyerstens nye rolle som leder af et kunstmuseum på højt niveau. Selv har direktøren sat overliggeren højt i kraft af en udtalelse til en avis om, at hans ambition er, at ARoS skal op i verdens top 20 blandt kunstmuseer.

Det er befriende, og i ARoS' ånd, at Erlend Høyersten ikke går på kompromis med sit ambitionsniveau - og udstillingsprogrammet for '14 har han i sagens natur kun haft en sporadisk indflydelse på, da hans ansættelse trådte i kraft ved årsskiftet.

Ikke desto mindre var han meget klar i mælet, da han sammen med overinspektør Marie Nipper (det lille billede), præsenterede 2014-programmet for pressen ved et arrangement i ARoS' forholdsvist nye "Sunset Lounge" d. 21. januar.

Wes Lang
D. 29. marts åbner udstillingen 'The Studio', der viser værker af den amerikanske kunstner Wes Lang (f. 1972). Udstillingens titel skal tages dybt alvorligt, da planen er at genopbygge kunstnerens atelier i Los Angeles. Ja, faktisk er hele baduljen i skrivende stund på vej over Atlanten i et ikke nærmere beskrevet antal containere.

Wes Lang er en kunstner, der i høj grad benytter sig af tidens æstetik med bidrag fra pop, biker-verdenen og tatoo-kulturen. Hvad alt dette indebærer, kan man altså se på ARoS fra det tidlige forår og hen over sommeren.

Nutidskunst fra museets hjerte 
Jeg nævnte indledningsvis, at Erlend Høyersten ikke har haft mulighed for at sætte et fingeraftryk på ARoS' 2014-program; men det skal tages med et gran salt, da han i høj grad har sat nogle - med hans egne ord - "narrative strukturer" i scene i forhold til en ny iscenesættelse af museets samling af nutidskunst.

Her vil man kunne opleve et sammenstød med så forskellige temaer som Bibelen og actionfilmen. Måske smelter de to begreber sammen? Det kan man opleve til maj.

Ebbe Stub Wittrup
Den unge (f. 1973) danske samtidskunstner Ebbe Stub Wittrup åbner sin hidtil største udstilling d. 17. maj - og han beskæftiger sig primært med overtro og mytedannelser i et tilsyneladende stærkt teatralsk udtryk. Udstillingen 'The Third Room' vil, som man ofte oplever det på ARoS, være præget af en stærk opsætning.

Jesper Just 
Det er ikke så længe siden, Jesper Just var hovedpersonen i en anmelderrost udstilling på kunstmuseet HEART i Herning. D. 29. maj åbner en udstilling ' Intercourses' med kunstneren på ARoS - og her kan man opleve en blanding af forfald og teknisk præcision, da man har valgt at bruge nedbruddet af Tal R's udstilling som en del af iscenesættelsen af ca. ti videoværker af Jesper Just. Den udstilling er jeg meget spændt på!

Michael Kvium
En af de første større satsninger, man kunne opleve på ARoS efter museets åbning i 2004, var 'Jaywaliking Eyes', som samlede et stort antal besøgende til museet. Til oktober er Michael Kvium tilbage med udstillingen 'Fools' - fjolser - som indeholder en serie malerier, Kvium har malet gennem de sidste mere end 20 år, som et supplement til de større ting, han har været i gang med. Udstillingen vil bestå af malerier, der måler det samme som et LP-cover - nemlig 30 x 30 cm.

Nielsen & Johnsen
De to grand (ikke så old) ladies på den danske video-kunstscene hedder Birgit Johnsen og Hanne Nielsen. De vil være udstillingsaktuelle på ARoS fra d. 11. oktober og et stykke ind i 2015. Udstillingen hedder 'Inklusion/Eksklusion' og første gang, jeg for alvor stiftede bekendtskab med duoen, var i forbindelse med en udstilling på Brandts i Odense for en halv snes år siden.

Familierelationer og de sammenstød parforholdet ofte giver, var på det tidspunkt en del af temaet. Mennesket er ifølge pressematerialet fra ARoS stadig et tema, så titlen er med sikkerhed velvalgt.

Janet Cardiff/George Bures Miller
Det canadiske kunstnerpar Janet Cardiff og George Bures Miller afslutter udstillingsåret med en udstilling, der præsenterer seks enestående multimedie-installationer. Endnu en gang lover ARoS spektakulær iscenesættelse.

Nogle vil måske huske parret for en lydinstallation 'Forest (For a thousand years)' der blev vist på sidste års 'Sculpture by the Sea' i Marselisborgskoven.

Unge kunstnerspirer
Inden jeg afslutter gennemgangen af ARoS' 2014-program, vil jeg lige nævne Junior Biennalen 'Catch 14', som giver unge mennesker mellem 12 og 18 år mulighed for at arbejde med kunst i en serie workshops med nogle af landets fremmeste samtidskunstnere. Workshoppen finder sted i tidsrummet 8.-16. februar og det hele udmunder i en udstilling, der kan ses på museet fra 1. marts til 27. april.

Rex og "7" på Silkeborg Bad åbnet

Syv kunstnere (det nederste billede), der behandler tallet 7 rent tematisk samt billedkunstneren og filminstruktøren Jytte Rex (det næstnederste billede) udgør tidens udstillingskoncepter på KunstCentret Silkeborg Bad.

Jeg var til ferniseringen d. 18. januar - og jeg fandt faktisk større interesse i at socialize med de øvrige udstillingsgæster frem for at se udstillingerne; men det bliver der rådet bod på.

Mere om udstillingen på blog'en her senere!

IBM System/360

Et væsentligt værk på ’Systematics #3’ i Kunsthal Aarhus er Mogens Jacobsens vildt nørdede installation fra 2014 med den meget enkle titel ’360’. 

Denne titel refererer til en computer fra IT-teknologiens spæde barndom, nemlig den, angiveligt, legendariske IBM System/360. 

Som installation står computeren i fuld skala – og den er forsynet med de samme farver, som den oprindelige model og ganske pudsigt er der et sammenfald mellem denne farvefilosofi og de farver, som en kunstner som Piet Mondrian udviklede mange år tidligere. Mondrians dybe blå er dog erstattet af IBM’s signaturfarve, som er en væsentlig lysere blå nuance. 

Apparatet er i stand til at interagere med publikum, som ved at justere nogle knapper, kan få maskinen til at spytte et statement ud med afsæt i enten marxistisk eller liberalistisk filosofi. 

Graden af de to politiske holdninger bestemmer man ved at justere maskinen ved hjælp af et parametrisk system. 

Meget nørdet og ganske spændende for en tidligere elektronikmedarbejder.

Intet spild - Song Dong i Kunsthal Aarhus

”Waste Not er et samarbejde mellem kunstneren og hans mor, der startede i et forsøg på at vriste moren ud af sorgen, der fulgte efter kunstnerens fars død i 2002. I processen med at organisere og arrangere tingene, blev fortidens bagage pakket ud og givet nyt liv”

Således kan man læse i formidlingsmaterialet om installationen ’Waste Not’, der er en del af ’Systematics #3’, der netop er åbnet i Kunsthal Aarhus. 

Kunstneren, der står bag værket, færdiggjort i 2005, er kinesiske Song Dong, som publikum til Documenta 13 i 2012 sikkert vil huske for hans udendørs land-art installation ’Doing Nothing Garden’. 

Aktuelt byder Song Dongs ruminstallation på mere end 10.000 objekter, der i et sindrigt system fylder hele underetagen i Kunsthal Aarhus til bristepunktet. 

Det er fascinerende og vidner om et kinesisk samfund, hvor man nødigt smider ting ud. På samme tid kan man sagtens associere til nutidens Kina, der har fulgt den vestlige kulturs optagethed af materialistiske goder. 

Uanset hvordan man vælger at iagttage værket, bør man – hvis man er i nærheden – opleve Song Dongs bud på et kontemporært kunstværk i det 21. århundrede, hvor der som bekendt er langt mellem snapsene.

ARoS præsenterer 2014-program

Alt imens Kunsthal Aarhus åbner en udstilling med den udfordrende titel ’Systemics #3 Against the Idea of Growth, Towards Poetry (or, how to build a universe that doesn’t fall apart two days later)’, der blandt andet præsenterer en spektakulær ruminstallation (billedet) af den kinesiske – og på dOCUMENTA (13) meget iøjnefaldende – kunstner Song Dong, lancerer ARoS Aarhus Kunstmuseum en pressemeddelelse, som går ud på, at man her tirsdag d. 21. januar ved et pressemøde offentliggør museets udstillingsprogram for 2014. 

Jeg glæder mig til at løfte sløret for, hvilke oplevelser, man kan forvente på museet i år.

En fejltagelse

Jeg lagde dette billede ud på Facebook - og jeg må sige, at en sådan fejltagelse foretager jeg mig ikke en anden gang, hvor muligheden kunne indtræffe.

Maleriet på fotografiet er ikke en gang halvt færdigt; men udelukkende lagt ud med henblik på, at mine forbindelser på netværket skulle få en fornemmelse for, hvor min motivverden er på vej hen.

Jeg fik nogle gode råd, der blandt andet gik ud på, at jeg ikke længere skulle male på billedet; men blot erklære det for færdigt. Imidlertid har jeg ikke dette overfladiske forhold til maleriet, som faktisk er en metode, jeg tager ganske alvorlig - modsat den almene opfattelse i det pseudo-intellektuelle samtidskunst-miljø.

Det er klart, at jeg ikke burde lægge fotografiet ud til offentlig beskuelse - og fremover vil jeg være langt mere påpasselig med, hvilke gengivelser jeg offentliggør på Facebook.

Trailer

Jeg har netop på Facebook stillet det begavede spørgsmål, vedrørende hvad dette skal ende med? Det er der vist ikke mange, der kan svare på - og da slet ikke ud fra denne hurtige filmsekvens herover... En såkaldt trailer!

Museum Jorn viser grafik

Som jeg tidligere har nævnt her på bloggen, har man på Museum Jorn i Silkeborg udvalgt et mindre antal grafiske arbejder af Asger Jorn, som udgør omdrejningspunktet for en lille, men eksklusiv, udstilling af litografier, træsnit og raderinger. 

Udstillingen åbnede d. 10. januar med en præsentation af værkerne foretaget af museumsinspektør Teresa Østergaard Pedersen, som fortalte de fremmødte om Asger Jorns arbejde med grafikken i perioden fra 1932 til 1972. 

I den næste tid, er denne udstilling, hvad man viser på museet, da de øvrige sale er under bearbejdning i forhold til den store udstilling, der åbner til marts i anledning af Asger Jorns 100 års jubilæum.

Hamburger Kunsthalle ligger under ARoS

Fornylig kunne jeg fortælle her på siden, at ARoS Aarhus Kunstmuseum i 2013 har slået sin egen publikumsrekord fra året før. Mere end en halv million har passeret tælleapparaterne på det aarhusianske museum. 

Til sammenligning har omkring 382.000 personer besøgt Hamburger Kunsthalle og dermed ligger Nordtysklands vel nok væsentligste kunstmuseum et godt stykke under ARoS. 

Ikke desto mindre har man fra museet i Hamburg udsendt en pressemeddelelse med publikumstallet, som man ser som meget tilfredsstillende.

Hamburger Kunsthalle viser blandt andet nature mortes af Max Beckmann i efteråret 2014. Det viste er fra 1927 (pressefoto: Hamburger Kunsthalle)

Kay Christensen kan nås endnu

’Det evige eventyr’ har man valgt at kalde Kay Christensen-udstillingen på kunstmuseet ARoS i Aarhus. Titlen er for sådan set relevant nok i forhold til kunstnerens motivkreds, der dog ofte omfatter menneskefyldte interiørs. 

Paradoksalt nok finder jeg, at et af de bedste malerier på udstillingen er et værk, der er udlånt af Vejen Kunstmuseum. Her er temaet et mennesketomt rum. 

Men man kan vel ikke besøge ARoS i disse dage – selv om jeg har undgået det hidtil – uden samtidigt at se udstillingen med Dronningens og Prinsgemalens kunst. Jeg mener ellers nok, at jeg altid går til en kunstudstilling med et åbent sind – og den aktuelle udstilling, må jeg desværre sige, er værre end jeg havde frygtet. 

Magen til klodset amatørkunst skal man godt nok lede længe efter. Det får provinsbyernes hattedamer til at fremstå som små Rembrandter, når og hvis man skal sammenligne med de kongeliges frembringelser med noget. 

Jeg har været lidt efter det danske anmelderkorps, når jeg mener, de sætter deres integritet over styr i forhold til enkeltstående udstillingsanmeldelser – og netop i forbindelse med udstillingen ’Pas de Deux Royal’ kan man da roligt sige, at enhver form for kunstfagligt indblik er suspenderet af et stort segment af anmeldere. Således har Børsen, Jyllandsposten og Berlingske givet urimeligt mange stjerner til denne kongelige amatørudstilling. 

Mens jeg gik og gloede på det udstillede, som er iscenesat flot (bevares), spekulerede jeg over, hvor privilegerede disse kongelige personer må føle sig. Hvis man har brug for et atelier af en vis størrelse, kan man blot rydde en riddersal i ét eller andet slot? 

Anyway: Kay Christensen kan ses frem til d. 26. januar, så der er lidt tid at løbe på. Udstillingen kan i hvert fald anbefales og det er netop et maleri af Christensen, der ledsager dette blogindlæg.

Retro

Disse meget enkle tegninger herover er ikke daterede; men jeg tror, at de er fra begyndelsen af 90’erne, altså godt 20 år gamle – og pudsigt nok er temaet her lidt i familie med de motiver, jeg netop har påbegyndt. 

Årsagen til, at de er behæftede med ordet ”Vildskud”, er at jeg brugte dem i forbindelse med en udstilling på Højbjerg Bibliotek for et par år siden med netop vildskud som tema.

Akvarel mens maleriet skrider frem

De første streger på de hvide lærreder er afsat; men enhver ved jo, at et maleri bør have sin tid, inden det kan betragtes som færdigt. 

Heldigvis kan en akvarel færdiggøres på noget kortere tid, så den metode er nu også blevet et tema i den nye motivverden.

Katja Bjørn udstillingsaktuel

”Siden 2004 har Katja Bjørn særligt markeret sig med en unik form for videoskulpturer, der kombinerer hverdagens genstande med video, hvori hun udforsker krydsfeltet imellem videoens narrative rum og skulpturens form i relation til menneskets krop. Oftest optræder kunstneren selv i videoerne. Værkerne tager udgangspunkt i den nøgne krop som symbol på menneskets eksistentielle grundvilkår og de hermed følgende associationer; seksualitet, forgængelighed, skrøbelighed, tiltrækning, afsky, fødsel og død. Samtidig iscenesætter de følelser der ofte opstår i mødet med menneskets krop f.eks. i forhold til voyeurisme”

Blandt andet sådan kan man læse på Charlotte Fogh Gallerys hjemmeside om videokunstneren Katja Bjørns værker og karriere. 

Årsagen skal findes i, at Bjørn om ganske kort tid afholder sin anden separatudstilling hos Charlotte Fogh. 

Udstillingen har titlen ’The Source’ og omdrejningspunktet er en kilde på Island, hvor fire islandske og tre iranske kvinder i aldersgruppen 15-60 år forandrer sig i mødet med hinanden og det særegne islandske landskab. Udstillingen åbner d. 10. januar og varer frem til d. 8. februar. 

Senere har Horsens Kunstmuseum Katja Bjørn som udstillingstema med en totalinstallation med titlen ’Sov min elskede’

ARoS sætter publikumsrekord

Kunstmuseet ARoS i Aarhus har i 2013 vist udstillinger med Edvard Munch (åbnede i 2012), Klein, Byars og Kapoor, dansk guldalder (billedet) samt de igangværende med dronningen og prinsgemalen og Tal R. 

Disse udstillinger er tilsyneladende faldet i publikums smag, da museet nu officielt kan afsløre, hvad der længe har været en offentlig hemmelighed – nemlig at museet har slået sin publikumsrekord fra 2012. 

568.361, som er det rigtige tal på trods af, hvad der tidligere har optrådt på bloggen her, har passeret billetsalget på ARoS i 2013 – og det er en forbedring på godt 17.000 i forhold til 2012. 

Midt i januar afslører museets nye direktør Erlend Høyersten, hvilke udstillinger, man viser i 2014. Jeg skal nok prøve at være på plads ved den lejlighed, så jeg kan præsentere jer for museets 2014-program i en fart på bloggen her.