Paradoksalt nok finder jeg, at et af de bedste malerier på udstillingen er et værk, der er udlånt af Vejen Kunstmuseum. Her er temaet et mennesketomt rum.
Men man kan vel ikke besøge ARoS i disse dage – selv om jeg har undgået det hidtil – uden samtidigt at se udstillingen med Dronningens og Prinsgemalens kunst. Jeg mener ellers nok, at jeg altid går til en kunstudstilling med et åbent sind – og den aktuelle udstilling, må jeg desværre sige, er værre end jeg havde frygtet.
Magen til klodset amatørkunst skal man godt nok lede længe efter. Det får provinsbyernes hattedamer til at fremstå som små Rembrandter, når og hvis man skal sammenligne med de kongeliges frembringelser med noget.
Jeg har været lidt efter det danske anmelderkorps, når jeg mener, de sætter deres integritet over styr i forhold til enkeltstående udstillingsanmeldelser – og netop i forbindelse med udstillingen ’Pas de Deux Royal’ kan man da roligt sige, at enhver form for kunstfagligt indblik er suspenderet af et stort segment af anmeldere. Således har Børsen, Jyllandsposten og Berlingske givet urimeligt mange stjerner til denne kongelige amatørudstilling.
Mens jeg gik og gloede på det udstillede, som er iscenesat flot (bevares), spekulerede jeg over, hvor privilegerede disse kongelige personer må føle sig. Hvis man har brug for et atelier af en vis størrelse, kan man blot rydde en riddersal i ét eller andet slot?
Anyway: Kay Christensen kan ses frem til d. 26. januar, så der er lidt tid at løbe på. Udstillingen kan i hvert fald anbefales og det er netop et maleri af Christensen, der ledsager dette blogindlæg.
