Lystegninger

Mine grafikdemonstrationer på Silkeborg Kunstmuseum er slut; men mit øvrige engagement på museet er i gang indtil 30. april, så der er lige nogle dage endnu, hvor jeg skal afvikle forskellige ting.

Ikke desto mindre var der tid til at foretage et par eksperimenter med lystegninger, sådan som Asger Jorn lavede dem i sin tid sammen med fotografen Poul Pedersen. I nutiden er det nemt, da man kun behøver et mørkt rum, et digitalkamera med lang lukketid og en lommelygte. Herover ses et par af de redigerede tegninger.

71 år

Det øverste billede er et maleri af Erik Raadal, der viser en scene fra en torvedag i Silkeborg i 1938. Det nederste billede har jeg knipset på samme lokalitet 71 år senere. Nærmere bestemt lørdag den 25. april 2009.

Hvad er det værd?

Det kommer lidt an på, hvilket værk, det er! Når talen er på Asger Jorn, kan det i visse tilfælde være en del værd; men det er slet ikke dét Louise Sloth fokuserede på i onsdagens udgave af ’Hvad er det værd?’ på DR1.

Det er længe siden, at redaktionen var på besøg på Silkeborg Kunstmuseum, hvor museets direktør Jacob Thage fortalte om Jorn og den store grafikudstilling, som er blevet omtalt ret massivt på denne her hjemmeside. Også kunstmuseets forskningschef Dorte Kirkeby Andersen spiller en rolle i programmet, hvor hun fortæller om Jorns vanskelige år efter tuberkolosen, som kostede ham 17 måneder på Silkeborg Sanatorium i begyndelsen af 50’erne.

Et interessant indslag er, hvor ’Hvad er det værd?’-redaktionen har besøgt litografen Niels Peitersen i hans værksted på Djursland. Udsendensen kan ses på DR’s website HER>

Tal R - en grafiker

Her få dage inden den lukker, havde jeg mulighed for at besøge Holstebro Kunstmuseum og se en stor og omfattende udstilling med Tal R’s grafiske værker.

’Prints by Tal R’ præsenterer et bredt udvalg af kunstnerens litografier, træsnit og – især – ætsninger og raderinger på et højt niveau.

I særdeleshed farveraderingerne ramte dybt; men ophængningen? En rodet salonophængning klædte hverken museet eller arbejderne på væggene. Ikke mindst fordi store vægflader stod tomme, undrede jeg mig over denne disposition.

HEART - en byggeplads

Det er altid spændende, når et museum bygger nyt – eller udvider. I forbindelse med Herning Kunstmuseum kan man vist roligt sige, at Steven Hull’s arkitektur føjer en ny dimension til Herning Kunstmuseum, og Herning i det hele taget, når det nye museum efter planen åbner til september under navnet HEART, som er en sammentrækning af ”HErning Museum of contemporary ART”. Ganske udspekuleret, synes jeg.

På en udflugt vestover en lørdag ramte vi Herning Kunstmuseum lige før lukketid. Det gav, med hjælp fra en meget entusiastisk og beleven receptionist, mulighed for at tage et uofficielt view på byggeriet indvendigt. Der finder ganske vist omvisninger sted på visse søndage; men sammen med at par andre besøgende fik vi lige mulighed for at gå en runde i byggeriet – og sikke en oplevelse. Det bliver intet mindre end et provinsmuseum på meget højt arkitektonisk niveau.

Der er tydeligt der tænkt over tingene, således at det ikke blot er arkitektur for arkitekturens egen skyld, men samtidigt et hus, hvor kunsten i samklang med netop arkitekturen, kommer i højsædet.

Galleri Silkeborg godt fra start

Svend Povlsens nye Galleri Silkeborg i byen af samme navn er kommet fint fra start. Publikum besøger flittigt det velindrettede galleri på Nygade – en nærmest genial beliggendhed. Således har det samlede publikumstal været på den rigtige side af de 1000 på et tidspunkt, hvor Povlsen ikke en gang har været i gang en måned.

Nu er besøgstal jo én ting – og omsætning en anden. I princippet er det første vel ret ligegyldigt, hvis ikke der følges op med noget salg. Jeg har besøgt galleriet et par gange inden for de sidste dage og som sædvanligt glemmer jeg at lægge mærke til, hvor mange røde mærker, der optræder på udstillingen; men mon ikke Hans Krull har genereret et fornuftigt salg?

Edvard Munch - en biografi

Jeg har netop færdiggjort læsningen af Atle Næss' biografi om maleren Edvard Munch. Jeg har ofte stiftet bekendtskab med Munchs værker; men aldrig rigtigt sat mig ind i kunstnerens livsforløb. Som eksempel kan jeg nævne, at jeg faktisk inden jeg læste den omfattende biografi, ikke en gang var bekendt med Munchs fødsels- og dødsår. Det er jeg nu! Edvard Munch blev født i 1863 og døde som 80-årig i 1944.

Der er en myte, der hårdnakket hævder, at en kunstner først får den afgørende anerkendelse efter sin død. Det holder i al fald ikke i tilfældet Edvard Munch. Allerede som 50-årige - og i princippet som ung kunstner - havde han opnået både international anerkendelse samt en vis økonomisk succes. At han inden sin død var en mere end holden mand giver blot endnu mere perspektiv til kendsgerningen.

Edvard Munch var hele sit liv plaget af stærke psykiske problemer, som han et langt stykke hen ad vejen dulmede med uanede mængder af alkohol. På et tidspunkt blev han indlagt på et nervesanatorium i København - og man kan næsten opleve dette ophold, når man har læst biografien, som et vendepunkt i Munchs liv. I en lang periode herefter levede han som afholdende. De mentale problemer, som plagede ham, gav sig udslag i en stærk social fobi, som han med en ekstrem bevidsthed sørgede for at holde i ave. Han holdt sig ganske enkelt væk fra store selskaber. Han befandt sig allerbedst i sit hus Ekely, som han beboede fra midt i 20'erne til sin død.

Især i Tyskland fik Munch faktisk et gennembrud, inden man for alvor havde fået øjnene op for hans fremsynede talent i hjemlandet Norge. I det hele taget havde han hele sit liv et lidt ambivalent forhold til fædrelandet; men det var her - i udkanten af Kristiania/Oslo - han for stedse slog sig ned. Som udgangspunkt for sine mange rejser rundt i Europa.

Mange opfatter Edvard Munchs værker som dystre og utilnærmelige. Man må dog prøve at nærstudere Munchs oevre. Ofte hænger myterne om Munch ved hans værk - og tit har han haft lyset og det koloristiske som konstant og kontant medspiller i sine værker.

Kunstnernes Påskeudstilling - tema for debat

For et par år siden skrev jeg et indlæg til kulturmagasinet ’Søndag Aften’ under overskriften Censur på retur. Her prøvede jeg at beskrive de censurerede udstillingers rolle på den aktuelle kunstscene. Netop nu finder Kunstnernes Påskeudstilling sted i Århus Kunstbygning – og KPs 2009-udgave har afstedkommet en ret interessant debat på kunstportalen KUNSTEN.NU, hvor dels udstillere og repræsentanter fra KP – herunder en enkelt censor – diskuterer årets udstilling.

Det er som om, der i de senere år har været en ret tidstypisk tendens til at censorerne bringer deres egen rolle i fokus og dermed promoverer sig selv med KP som fundament, frem for at lade udstillerne være det primære omdrejningspunkt. Personligt mener jeg, at når censorerne har udført deres mission, bør de holde sig væk og lade være med at stille op til censor-talks og lignende. Langt mere relevant ville det være, at få de debuterende kunstnere frem på banen – og høre om deres bevæggrunde for at lave de ting, de gør. Naturligvis kunne det være interessant, at høre nogle relevante ord om udgangspunktet for, hvorfor udstillingen ser ud som den gør; men det har jo været et evigt tilbagevendende problem for netop KP, hvor man igen og igen har oplevet rodede og usammenhængende ophængninger. Man kunne forledes til at antage, at man har foretaget en disponering med afsæt i de værker, som udvalget har haft størst tillid til, ville kunne klare sig individuelt – og derefter har stået med et overskudslager af kunst, som så efterfølgende blot er placeret på den væg, der var til overs.

KP 09 er anmeldt i KUNSTEN.NU og her påpeger én af censorerne Svend-Allan Sørensen "Udstillingen er et flig af et samfundsbilledet. Vi vil ikke fremhæve de enkelte kunstnere, men se værkerne i en helhed”. Anmelderen er begejstret for netop denne udtalelse; men den er i min optik fuldstændigt forfejlet. Dog må man sige, at det ofte netop er sådan, de censurerede udstillinger har fungeret. Ikke på de udstillende kunstneres betingelser; men på institutionernes.

Kom hviledagen i hu...

Der er ingen, der har sagt, at man ikke må checke sit kameras makrofunktion, selv om det er den helligste af alle helligdage - Langfredag. Der er vel heller ingen, der kan anfægte ens ret til et glas rødvin i solen? Jesus lavede som bekendt vand om til vin. Måske noget eddike-agtigt sprøjt? Who knows. Jeg begyndte på at lægge akvatinte på en stregætsning; men kom med ét i tanker om, hvilket skråplan, jeg var på vej ud i. Ud i solen!!! Det er hviledag, det er Langfredag - aviserne udkommer ikke! Alt er sat i stå - undtagen proptrækkeren og lysten til at fotografere denne mariehøne, som også virker en anelse sløv i betrækket....

Andre kulturer

Hvis der er nogen, der kender til fænomenet ”andre kulturer”, må det være den berejste grafiker Johanne Foss, der netop har åbnet en udstilling på KunstCentret Silkeborg Bad med nøjagtigt denne titel. I de senere år har netop Silkeborg Bad været en slags eksponent for det grafiske medie, og den position bliver styrket med Johanne Foss’ udstilling.

Som kunstskribent er man jo så privilegeret, at man fra tid til anden får tilsendt kataloger fra diverse kunstudstillinger, og kataloget fra den aktuelle har animeret mig til at få set denne udstilling så hurtigt som muligt. Ikke mindst fordi Johanne Foss bl.a. arbejder med farveætsninger og -raderinger. Enhver, der har med disse metoder at gøre, ved hvor megen akkuratesse, mediet fordrer… Læs mere>

Galleri Silkebog åbnet

Der var langt til den mondæne og lettere højrøvede stemning, der normalt præger en kunstfernisering, da Svend Povlsen åbnede sit nye Galleri Silkeborg i hjertet af byen med samme navn.

Åbningsudstillingen viser store og farveintense værker af den i Lystrup - ved Århus - bosiddende kosmopolit og tusindkunstner Hans Oldau Krull. Under sin performance, der foregik på gaden - og hvor han malede et temporært værk direkte på galleriets panoramavindue, åbenbarede han således også et indlysende sangtalent.

Krulls egen optræden var ikke den eneste underholdning på Galleri Silkeborg dén lørdag eftermiddag, der gjorde Silkeborg Midtby et lidt sjovere sted at befinde sig end ellers. Entertaineren Jacob Haugaard stod for en del af underholdningen iført et spritnyt og gennemført farverigt jakkesæt, som nok kom til sin ret på denne solbeskinnede forårsdag.

Jeg fik ikke oplevet Haugaard indendørs, da der på det tidspunkt var så mange mennesker til stede i det velindrettede galleri, at det var totalt umuligt at være der. Til gengæld kunne man stå på galleriets sydvendte terasse og nyde et glas vin. Og både Haugaard og Krull var såmænd underholdende nok i sig selv. Also in private.

Gallerist Povlsen havde indgået en meget fordelagtig aftale med vejrguderne - og herfra skal der lyde et velfortjent held og lykke med den nye virksomhed....

Hesselholdt og Mejlvang

Når man, som de to kunstnere Sofie Hesselholdt og Vibeke Mejlvang, inststerer på at optræde som duo, må man påregne, at en aldrende skribent kan have svært ved at adskille de to individer.

Derfor er det heller ikke helt sikkert, når jeg skriver, at det var Sofie Hesselholdt, der til ferniseringen på deres fælles udstilling på Charlotte Fogh Contemporary fortalte mig om netop det samarbejde, de to har haft i omkring 10 år, og som begyndte i forbindelse med begges engagement som elever på Fyns Kunstakademi sidst i 90’erne.

Udstillingen ’Større Horisonter i Nabolaget’ sætter fokus på danskheden, når man iagttager den inden for hjemmets fire vægge. Blot indgår der forskellige besynderlige indslag i de tableauer, som kunstnerne har skabt i dukkehusformat.

Ellers ser man såmænd danskheden ganske tydeligt på Charlotte Fogh Contemporary. Ikke mindst i kraft af et stort dannebrogsflag, der deler gallerirummet i to dele. Spændende og seværdig udstilling.

Kunstnernes Påskeudstilling '09

Jeg har netop haft mulighed for at tage et lille preview på Kunstnernes Påskeudstilling i Århus Kunstbygning.

Der er bestemt ting, der er værd at se nærmere på; men det hele er præget af en sær salonophængning, som muligvis er konsekvensen af for lidt plads i Kunstbygningens underetage. Måske skulle man give lidt mere rum til KP og samtidigt indskrænke den samtidigt kørende Spring-udstilling?

Man kan læse i udstillingskataloget, at KP er mere omfattende i år end den har været de senere år.

Træsnit

Jeg har gået i den sidste tid og funderet over, om det kunne lade sig gøre at lave nogle træsnit og endeligt har jeg fået mig taget sammen til at få lavet et enkelt til en begyndelse. Det er et lille sort-hvidt snit, som kan ses gengivet herover.

Jeg har imidlertid stærkt lyst til at eksperimentere yderligere med mediet – og gerne i faver.