lørdag den 18. april 2009

HEART - en byggeplads



Det er altid spændende, når et museum bygger nyt – eller udvider. I forbindelse med Herning Kunstmuseum kan man vist roligt sige, at Steven Hull’s arkitektur føjer en ny dimension til Herning Kunstmuseum, og Herning i det hele taget, når det nye museum efter planen åbner til september under navnet HEART, som er en sammentrækning af ”HErning Museum of contemporary ART”. Ganske udspekuleret, synes jeg.

På en udflugt vestover en lørdag ramte vi Herning Kunstmuseum lige før lukketid. Det gav, med hjælp fra en meget entusiastisk og beleven receptionist, mulighed for at tage et uofficielt view på byggeriet indvendigt. Der finder ganske vist omvisninger sted på visse søndage; men sammen med at par andre besøgende fik vi lige mulighed for at gå en runde i byggeriet – og sikke en oplevelse. Det bliver intet mindre end et provinsmuseum på meget højt arkitektonisk niveau.

Der er tydeligt der tænkt over tingene, således at det ikke blot er arkitektur for arkitekturens egen skyld, men samtidigt et hus, hvor kunsten i samklang med netop arkitekturen, kommer i højsædet.