torsdag den 25. februar 2021
tirsdag den 23. februar 2021
Ironisk accept af myndighedernes genåbningsplaner
"Den eneste måde, jeg kan tolke det på, er, at man fra myndighedernes side ikke betragter kunst og kultur som et betydningsfuldt erhverv til trods for, at den kreative industri er næsten lige så stor økonomisk som landbruget i Danmark"
Udtalelsen er fremsat af direktøren for Kunsthal Charlottenborg i København, Michael Thouber, som dermed tager forskud på kritikken af de politikere og myndigheder, der mener at kunstudstillingssteder må vente en rum tid med at genåbne.
Det mest absurde i forhold til de meldinger, der er sluppet ud, er den tilsyneladende manglende lyst til at give museer og kunsthaller samme muligheder som visse erhvervsvirksomheder.
Thouber understreger dog i et interview med Berlingske, hvorfra citatet herover også stammer, at han følger myndighedernes og eksperternes anbefalinger. "Er det deres vurdering, at kunsthallen ikke kan åbne, "så accepterer jeg selvfølgelig det"", siger han.
Her er Dina Vester Feilberg, direktør for Den Frie Udstillings bygning og formand for Foreningen af Danske Kunsthaller, på bølgelængde med Charlottenborgs direktør. Hun tilføjer: "Smittefaren på et museum eller i en kunsthal er begrænset, og danskernes mulighed for at besøge kulturinstitutioner er også med til at bidrage til at komme igennem den krise, vi befinder os i".
Formanden for brancheorganisationen Danske Museer, Flemming Just, er dog lidt mere defensiv i sin kritik af myndighederne. Han konstaterer blot, at "det jo længe har været kendt, at vi har ligget langt tilbage i køen. Vi har givet de argumenter, vi kunne".
På spørgsmålet om, hvorfor påvirker det ikke påvirker ham mere, at museer ikke får lov til at åbne, når det nu en gang kan gøres forsvarligt, svarer han afvæbnende: "Fordi jeg også læser aviser og analyser. Men det her forbavser mig ikke, for vi har jo som nævnt aldrig været forrest i køen".
Museumsdirektørerne rundt i landet må føle sig en smule tilsidesat, når formanden for deres egen organisation udtaler sig på den måde.
Imens venter vi på nyt fra politikerne, og her har man på det sidste oplevet en mere og mere rådvild sundhedsminister tale med munden fuld af uld, så der er ingen grund til at være optimist på museernes vegne.
Til preview på 'Miró & Jorn'
"Udstillingen formidler det gnistrende æstetiske forhold mellem to giganter, mellem det nordiske eksistentialistiske og den sydeuropæiske idealisme og ikke mindst mellem den introverte drømmende skeptiker Miró og den udadvendte sociale rebel Jorn"
Jeg kan jo sagtens sidde her på min kontorstol og vigte mig af, at jeg har været på besøg på det for publikum nedlukkede Museum Jorn i Silkeborg, hvor jeg er blevet præsenteret for museets store satsning i år 'Miró & Jorn', som er blot én i en tilsyneladende endeløs række af dialogudstillinger med Asger Jorn som den ene part.
Det er dog ikke helt uinteressant, at man aktuelt har valgt at parre Jorn med den spanske kunstner Joan Miró, der som stærkt fabulerende billedkunstner havde sin gang på jord i væsentlig længere tid end Jorn.
Dels blev Miró født i 1893, hvor Jorn blev født i 1914, og dels døde Miró i 1983, hvilket er ti år senere end Jorn og dermed har Miró haft omkring 30 år længere til at udvikle sit billedsprog end Jorn.
Hvordan det afspejler forholdet mellem de to kunstnere, vil jeg ikke komme nærmere ind på her; men det vil da muligvis blive en del af temaet i en anmeldelse, som jeg har planlagt, når museerne en gang om forhåbentlig ikke for længe får grønt lys til at genåbne.
Nu skylder jeg blot at nævne, at citatet herover stammer fra udstillingens katalog, og at udstillingen er kurateret af Christian Kortegaard Madsen, som er inspektør på Museum Jorn.
Jeg har som illustration til dette blogindlæg valgt primært at fokusere på værker af Joan Miró.
mandag den 22. februar 2021
Sene værker af Jorn på auktion
lørdag den 20. februar 2021
Koloristerne ud af rummet
torsdag den 18. februar 2021
onsdag den 17. februar 2021
Guldalder og romantik hos Bruun Rasmussen
Fire hjerter til "insiderjob"
Bogen 'Hvor folk
færdes' er rigt illustreret. Blandt andet med denne gengivelse af Gottfred
Eickhoffs 'Roepiger' i bronze, som kan ses i Sakskøbing (foto Anders Sune Berg) "Der er overvejende mange eksempler fra den tidlige periode 1930'erne til 1940'erne og fra den seneste 1990-2020. Det afspejler ikke blot forfatterens smag, men også aktiviteten i fondet" |
Forfatteren, som Karsten R.S. Ifversen refererer til i en anmeldelse i Politiken, er kunsthistorikeren Tom Hermansen, og fondet er naturligvis Ny Carlsbergfondet, som danner grundlag for bogen 'Hvor folk færdes. 50 kunstudsmykninger fra Ny Carlsbergfondets historie'.
Ifversen har anmeldt bogen under overskriften "Når den store private muskel spiller", og han forholder sig i nogen grad til Hermansens rolle som forskningskonsulent hos fondet, og han tolker beskrivelsen af fondets alment velgørende virksomhed som et 'insiderjob'.
Ikke desto mindre lykkes det fint for Hermansen at spille en neutral rolle i forhold til arbejdsgiverens dispositioner, omend teksten i følge Ifversen er "til den tørre side".
Fire hjerter giver Politiken til publikationen. Selv var jeg en anelse mere generøs, da jeg gav fem stjerner til bogen i min anmeldelse i Jyllands-Posten.
tirsdag den 16. februar 2021
Udstillinger bag lukkede døre
lørdag den 13. februar 2021
En vinterdag på Silkeborg Langsø
D. 13. februar 2021 blev der åbnet for adgangen til isen på den del af Silkeborg Langsø, som hedder Kalgards Vig.
Det benyttede mange sig af på denne vinterlørdag.
onsdag den 10. februar 2021
Kunstnernes Efterårsudstilling i 120 år
"Jeg kan huske, at vi snakkede meget om de censurerede udstillinger. Jeg må nok sige, at Forårsudstillingen på Charlottenborg rangerede lidt højere i hierarkiet dengang, men ikke meget. De fleste af dem, jeg kendte, havde det sådan, at de censurerede udstillinger var noget af det, man skulle igennem for at gøre sin entré på kunstscenen"
Udtalelsen er én af mange, som kan læses i bogen 'Kunstnernes Efterårsudstilling 120 år' som udkom sidste år som en markering af udstillingens jubilæum.
Adskillige kunstnere, som Peter Land, der her placerer KE på et hierarkisk barometer, har været igennem censureringen både som censor og som udstiller.
Publikationen er udgivet på initiativ af forlaget I DO ART Books og den er ganske grundigt redigeret af Rikke Luna Filipsen og Matias Albæk-Falk.
Jeg har netop modtaget et anmeldereksemplar af bogen, og jeg blev en anelse nostalgisk, da jeg studerede den, da jeg selv udstillede på KE for tre årtier siden.
Det skal dog ikke overskygge det store arbejde, som er udført i bestræbelserne på at beskrive et udstillingskoncept, der må siges at være ganske signifikant.
tirsdag den 9. februar 2021
En intens oplevelse venter - engang!
"Udstillingen stiller en tørst om atter at være hud mod hud, og det bliver en meget intens oplevelse, hvor du fascineres af, hvordan Ojih Odutola sammenblander tegning, lyd og fiktion med samfundsaktuelle og politiske temaer"
Teksten er blot én af adskillige, der har ramt min indbakke i de seneste dage, og jeg var da også helt bevidst om, at februar ville være en travl måned, hvis ikke en verdensomspændende pandemi havde lukket alle udstillingssteder i kongeriget.
Aktuelt drejer det sig om udstillingen 'Modvægtens teori' med værker af billedkunstneren Toyin Ojih Odutola, der er født i Nigeria i 1985.
I pressematerialet til udstillingen, der skulle finde sted på kunstmuseet Kunsten i Aalborg, hedder det blandt andet, at udstillingen "slår benene væk under dig og får dig til at genoverveje traditionelle magtforhold og den konventionelle idé om historie, køn og seksuelle relationer".
Det lyder lovende, men hvornår benene bliver slået væk under denne hjemmesides redaktør, må stå hen i det uvisse.
Desværre ser det ud til, at der, som en anden kommunikationsmedarbejder ved et større museum antydede i en anden mail, går "en rum tid", før udstillingsinstitutionerne kan genåbne. Og til den tid må jeg virkelig tage nogle ubehagelige valg i forhold til, hvad der er muligt at anmelde.
Foreløbig væbner jeg mig med en næsten umenneskelig tålmodighed.
mandag den 8. februar 2021
Hvorfor fornyer Per Arnoldi sig ikke?
"Det kan være, det var den dumme kaffedåse? Man kan ikke se det selv; men man kan sjovt nok se det med de andre"
Udtalelsen er fremsat af Per Arnoldi i TV-programmet (kan ses online på dr.dk) ArtyFarty, hvor Zissel Astrid Kjertum-Mohr spørger kunstneren ret direkte, hvorfor han ikke fornyer sig.
Hun indrømmer i momentet, at spørgsmålet er ret flabet; men i dialogen mellem journalisten og kunstneren bliver et andet tema belyst: Har Arnoldi skabt en "klassiker"? Han fremhæver et par spektakulære værker af sine danske kollegaer; og det er netop der, problematikken om ens eget værk kommer for dagen. Man kan ikke se det selv!
I det hele taget udgør interviewet med Per Arnoldi et sympatisk vidnesbyrd om en kunstner, der faktisk spiller på adskillige strenge ud fra en stram og velfungerende grundidé.
Konklusionen bliver, at Arnoldi på et ArtyFarty-barometer ligger i feltet "finkultur" og "genial".
Det var faktisk Per Arnoldi selv, der gjorde mig opmærksom på TV-udsendelsen via en mail. Ellers havde jeg muligvis ikke set den.
lørdag den 6. februar 2021
Museumsorganisation om genåbning
"Vi vil gerne appellere til, at regeringen nærlæser sine egne eksperters rapport om genåbning og sætter museerne frem i genåbningskøen. Museer er ikke at sammenligne med en festival eller et teater. Eksperter fremhæver, at netop museer - og biblioteker - har særlig gode forudsætninger for at åbne sikkert"
Appellen er fremsat af formanden for Organisationen Danske Museer, Flemming Just, under overskriften "Kære regering, gentag ikke forårets uskønne genåbningsforløb".
Det er da også afgjort at sætte museerne i en kattepine, at man stædigt holder disse institutioner lukket; men det ser ud til, at man fra regeringens side holder fast i et princip, der drejer sig om, at "kan ikke alle åbne, bør ingen åbne".
Fra maj til december viste danske museer, at man var helt oppe på dupperne vedrørende ansvarlighed i forhold til covid-19 på landets museer.
Jeg er desværre ikke så optimistisk på vegne af museerne. Så længe tilskuere til superligakampe ikke kan stå på tribunerne og gale op, er jeg desværre sikker på, at man fra regeringens side vælger at skære alle over én kam...
Og her ikke et ord om et besøg i Bilka for nyligt!
fredag den 5. februar 2021
...og festen fortsætter!
Jeg arbejder videre med de motiver, som jeg udviklede i sommer, og som nu er blevet til grafiske tryk med diverse stadier af gråtoner.
De tre gengivelser herover er netop kørt gennem trykpressen som prøvetryk.
onsdag den 3. februar 2021
"Kært barn har mange navne"
"Kunst i det offentlige rum, rumudsmykning, kunstudsmykning. Kært barn har mange navne. Men fælles for de værker, der optræder et offentligt sted - det være sig indendørs eller udendørs - er, at de bliver genstand for ekstra opmærksomhed"
Det er svært at argumentere imod, at kunstværker, der placeres, hvor folk færdes, får stor offentlig bevågenhed, og i en tid, hvor man måske har lidt mere fokus på den kunst, som befinder sig uden for de nedlukkede museers miljøer, kan man sige, at det er med en vis præcision, at Tom Hermansens bog 'Hvor folk færdes. 50 kunstudsmykninger fra Ny Carlsbergfondets historie' for nyligt er udkommet.
Jeg har tidligere beskæftiget mig med publikationen på blog'en her, og faktisk anmeldt den til et større dansk dagblad.
Jeg er imidlertid ikke den eneste anmelder, der har beskæftiget sig med udgivelsen. Således stammer citatet herover fra Lisbeth Bondes anmeldelse på kunstportalen kunsten.nu.
Her fremhæver hun - foruden det nævnte - at offentlige udsmykninger i dag ofte overgår til en tvivlsom skæbne på grund af manglende vedligehold, offentlig modstand eller vandalisme forankret i ikonoklastiske aktioner, som igen kan besidde et afsæt i politiske standpunkter.
Bonde nævner her Black Matters-bevægelsen, der mere eller mindre hensigtsmæssigt har grebet til hærværk i et værdipolitisk opgør med den historiske kolonialisme, racisme og sociale undertrykkelse.
Bogen er udgivet på forlaget Strandberg Publishing.
tirsdag den 2. februar 2021
Harboe Flensburg-udstilling åbnet - virtuelt!
"Vi er som beskuere inviteret ind i hendes billedrum, måske for at grunde over tilværelsen, på samme måde som beskueren af de ældre fremstillinger fik invitationen til at gå ind i billedrummet. Det er hendes tidsmarkør, at vi selv er ensomme hovedpersoner over for billedet og må finde meningsfuldheden i det"
Citatet er et meget kort uddrag af en tekst forfattet af Jeppe Priess Gersbøl, og den kan læses i en publikation, som er udgivet i anledning af udstillingen 'Træerne findes', der skulle finde sted netop nu på Skovgaard Museet i Viborg som en markering af maleren Anette Harboe Flensburgs 60 års fødselsdag for nyligt.
Vi ved jo imidlertid alle, at kunstmuseerne af en al for velkendt årsag er lukket nu, og derfor er udstillingen på det fine museum i Viborg ikke besøges rent fysisk, men de dygtige folk har med museumsdirektør Anne-Mette Willumsen i spidsen fået fremstillet en virtuel udgave af museet med den aktuelle udstilling, som i øvrigt bliver vist på Johannes Larsen Museet i Kerteminde til efteråret og på Nivaagaards Malerisamling nord for København i begyndelsen af 2022.
Den virtuelle version af udstillingen på Skovgaard Museet kan ses HER>