Fascinerende formater

 Agnes Slott-Møller: 'Gudrun ved Sigurds lig', 1901. Olie på lærred

Agnes Slott-Møller: 'Der sad to Fruer og virkede Guld', 1935. Olie på lærred

"Det er fascinerende at se de formater, hun arbejder i som kvindelig kunstner i 1880'erne og 90'erne. Det er meget sigende for hendes karakter - der er helt klart tale om en kunstner med stor tro på egne evner og en enorm selvsikkerhed i forhold til motiverne. Det var næsten kun Willumsen, der arbejdede i den størrelse"

Udsagnet er fremsat af museumsinspektør Jacob Vengberg Sevel, ARoS, i forbindelse med museets udstilling 'Agnes Slott-Møller - Helte og heltinder'. 

Citatet stammer fra en reportage i Jyllands-Postens Aarhus-sektion, hvor Tina Bryld beskriver, hvad publikum kan forvente at opleve på ARoS, når udstillingen kører i perioden fra d. 29. september til d. 6. januar 2019. 

At der er tale om - i adskillige tilfælde - store værker, kan jeg sagtens skrive under på. Jeg deltog i pressemødet på udstillingen, og arbejder lige nu på højtryk på en anmeldelse. 

Kirkeby overraskende tæt på millionen

Paul Gadegaard: 'Siddende kvinde'. Ca. 1948-50, olie på lærred. 146 x 114 cm. (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

I dagbladet Jyllands-Posten kunne man forleden dag læse, at et forholdsvist tidligt maleri på masonit af Per Kirkeby er blevet solgt hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner til en tysk samler for kr. 880.000, og hvad der er bemærkelsesværdigt i forhold til dette hammerslag er, at værket var vurderet til kr. 325.000-350.000. 

Ellers var der ikke mange værker, der stak totalt af. Alligevel opnåede man hammerslag på en tegning af Otto Dix på 170.000 mod en vurdering på 40.000-50.000. 

Der var tillige fornuftige priser på Paul Gadegaard, der opnåede kr. 78.000 for et maleri fra slutningen af 1940'erne mod en vurdering på 20-25.000 ligesom en skulptur af Kurt Trampedach nåede - næsten - den kvarte million mod en vurdering på 70-100.000. 

Auktionen, der strakte sig over to dage, og som omsatte moderne kunst, måtte dog trække adskillige værker i underkategorien "samtidskunst" tilbage. 

Man kan måske antyde, at disse værker indeholder vekslende kvaliteter, hvilket auktionskunderne tilsyneladende også har vurderet. 

Inden for fotografiet opnåede to fotos af Nicolai Howalt dog en tredobling i forhold til vurderingen på 20.000. Her gik to store værker for kr. 60.000.

Den uundgåelige abe

For nyligt skrev jeg en fem-stjernet anmeldelse i Jyllands-Posten af udstillingen 'Kay Bojesen - Humøret i dansk design, som nu kan ses på kunstmuseet Trapholt i Kolding.

Kay Bojesen er naturligvis verdenskendt - ikke mindst i Danmark - på grund af den uundgåelige abe, som er blevet en slags symbol på "god smag" og almen småborgerlighed i kongeriget.

Derfor var jeg meget omhyggelig med at undgå aben i træ, da jeg foreslog billeder som illustrationer til min anmeldelse.

Jeg er samtidigt klar over, at netop denne abefigur har en vis betydning i de flestes opfattelse af Bojesen, og jeg er ganske bevidst om, at netop aben altid flytter med, hvilket jeg også bruger som en morsom metafor i anmeldelsen.

Derfor var jeg også ved at falde ned af stolen af grin over, at man på avisredaktionen havde lagt en reference på forsiden af avisen som en "teaser" til anmeldelsen - illustreret af... Aben!

Ganske morsomt! Bojesens abe har tilsyneladende en stor betydning - ud over som salgsobjekt i diverse gave- og isenkrambutikker. 

Undersøgelse af den digitale verden og kunsten

"Udstillingen letmein er skabt som en totalinstallation, hvor 2000 kvadratmeter specialvævet tæppe beklæder både vægge og gulve i museets største udstillingssal. Publikum omsluttes af en dystopisk fortælling der sætter spørgsmålstegn til internettet som en magtfaktor i vores sociale liv og ved samspillet mellem det fysiske og det forestillede i vores verden præget af de allestedsnærværende digitale skærme"

Teksten herover beskriver i kort form, hvad en ny udstilling, der åbner d. 29. september på kunstmuseet HEART i Herning, handler om. 

Kunstnerne Ry David Bradley (f. 1979) og Jon Rafman (f. 1981) står bag en udstilling, der er svær at beskrive, før man har set den. 

Der åbnes dog en smule for tingene på HEARTs hjemmeside, hvor man blandt andet kan læse, at "de to kunstnere har opnået international anerkendelse for deres værker, der undersøger, hvordan teknologien skaber og påvirker vores opfattelse af kunst". 

Samtidskunsten er fyldt med undersøgelser, og jeg vil, inden udstillingen åbner, rejse en tur til Herning med henblik på at rekognoscere mig frem til, om de to kunstnere er nået frem til en konklusion af disse undersøgelser. 

Udstillingen, som er en del af HEARTs Future-program, kan ses helt frem til d. 17. februar 2019.

Berlinerbilleder

Hver gang, jeg er i Berlin, bliver der produceret flere værker på papir, og disse har hidtil været akvareller, tegninger og raderinger. 

Nu er jeg imidlertid gået i gang med at lave arbejder baseret på oliepastel, og da det efterhånden er et stykke tid siden, jeg sidst  har været i Berlin, har det været nødvendigt at hjælpe hukommelsen lidt på vej med diverse fotos taget i metropolen over en årrække. 

Og udvalget er såmænd rigeligt!

Berlins bystyre blokerer murprojekt

Et stykke af den oprindelige Berlinmur - her ved Bernauer Strasse.

For nyligt kunne jeg her på blog'en berette om et projekt, der skulle genopføres et stykke af Berlinmuren i et område omkring boulevarden Under den Linden i den tyske hovedstad i forbindelse med en kunstfilmfestival i oktober og november. 

Her skulle der ifølge planen konstrueres en "by i byen", hvortil krævedes visum for at passere. 

Nu har bystyret i Berlin imidlertid blokeret for projektet og det er der primært to årsager til. Man har alt for sent indhentet byggetilladelser til det 50 millioner kroners projekt, og samtidigt mener man fra officielt hold, at projektet kan virke nedladende over for de østberlinere, der levede i Berlinmurens skygge og dermed blev afskåret fra den øvrige del af byen, og dermed venner og familie. 

Distriktskommissær Sabine Weissler udtaler ifølge kunstportalen Artdaily.com, at man ikke har haft tilstrækkelig tid til at få synspunkter fra beboere i området, som ville blive berørt af projektet og hun tilføjer: "Det har ikke været muligt for organisationen at garantere, at arrangementet kunne udføres sikkert". 

Projektet var planlagt til at løbe fra d. 12. oktober til d. 9. november, hvor en ritualistisk nedrivning af den midlertidige mur skulle finde sted.

Anmeldelse af Niels Skovgaard-bog

I anledning af den store dobbeltudstilling med maleren, keramikeren og skulptøren, Niels Skovgaard, på Skovgaard Museet i Viborg og på Vejen Kunstmuseum, er der blevet udgivet et bogværk om og med kunstneren, der var en del af det store Skovgaard-dynasti i sin tid.  Niels Skovgaard blev født i 1858 og døde i 1938. 

I anledning af udstillingerne fik jeg den omfattende biografi om Skovgaard, og den fandt jeg så interessant, at jeg skrev en boganmeldelse til Kunstmagasinet Janus, som netop er udkommet med blandt andet denne anmeldelse. 

Udstillingerne med fokus på "den ukendte Skovgaard" kan stadig ses i Viborg og Vejen, og der er god tid til at få dem set, da de varer til d. 6. januar 2019. 

I Viborg handler det primært om kunstnerens malerier og i Vejen om keramikken og skulpturerne.

Klik på anmeldelsen og se den i læsbar gengivelse.

Symbolisme på ARoS

Agnes Slott-Møller: Dansk komedie Recensenten og Dyret. 1916-17, Odense Teater (foto: ARoS/Ole Akhøj)

"På den ene side var Agnes Slott-Møller en del af det moderne fremskridt. På den anden side så hun med melankoli tilbage på tiden før. Det gjorde hende til en sammensat skikkelse og kunstner. Hun havde en central placering i den danske symbolisme, og hendes søgen efter at finde en stærk dansk identitet i en urolig samtid minder om nutidens søgen efter nationale symboler. Derfor er udstillingen vigtig netop nu"

Ordene er fremsat af direktøren for kunstmuseet ARoS, Erlend Høyersten, og det drejer sig om udstillingen 'Helte og heltinder' med værker af den danske symbolist Agnes Slott-Møller, der åbner på museet sidst i september. 

Høyersten har en pointe i, at dansk nationalidentitet har fået en helt ny betydning, da danskhed er blevet synonym med racisme, kulturforskrækkelse, afvikling af public service-organer samt styrkelse af sentimental småborgerlighed. 

Det bør dog nævnes, at Agnes Slott-Møller ikke er en repræsentant for symbolistisk kunst i dag. 

Hun levede i tidsrummet 1862-1937. Udstillingen, som jeg deltager i pressemødet på, kan ses på ARoS fra d. 28. september og frem til d. 6. januar 2019 i museets Niveau 5.

Rock and roll - efter koncerten

Umiddelbart ligner gulvet i en af udstillingssalene på Horsens Kunstmuseum noget, der trænger til en grundig rengøring. 

Eller faktisk ser det ud som om museets personale netop i dét rum har haft en fest med fadøl i papkrus, cigaretter og shots, men går man en anelse tættere på - dog ikke for tæt - vil man opdage, at de mange genstande, der udgør billedet af en affaldsdynge efter en rockkoncert, er minutiøst lavet i keramik, og det er de af billedkunstneren Rose Eken, der gennem de sidste år har beskæftiget sig med den æstetik, man kan se i forbindelse med rock and roll. 

Nu er koncerten tilsyneladende forbi, og Eken tager under titlen 'Afterbeat' sporene under behandling. 

Det gør hun tillige med et ganske interessant indslag, som vel nok er mest vedkommende, hvis man - som jeg - nørder lidt med rockmusik. 

Hun har genskabt - som broderi - de trommeskind, som diverse trommeslagere har doneret til projektet, og det er der kommet en serie ret morsomme værker ud af, og disse besidder fine grafiske udtryk, og et vidnesbyrd på, hvordan en rocktrommeslager rammer skindet på, hvad jeg formoder, er lilletrommen i trommesættet. 

'Afterbeat' kan ses på Horsens Kunstmuseum frem til d. 13. januar 2019.

Murstensskulpturernes varme og glød

Denne hjemmesides redaktør på besøg på Museum Jorn og 'Per Kirkeby - Maskiner for lys og skygge' (fotos: Anne Sandberg Madsen)

"Det er en taktil oplevelse, man kan sætte sig på kunsten, røre eller bare gå gennem buer og langs mure og vægge. Stenskulpturerne har en varme og glød, der matcher gulvenes og museets trækvaliteter.  Ydermure bliver til indre rum"

Citatet herover stammer fra Erik Steffensens anmeldelse i Kristeligt Dagblad af udstillingen 'Per Kirkeby - Maskiner for lys og skygge', der for tiden kan ses og især opleves på Museum Jorn i Silkeborg. 

Som det tidligere nævnt her på siden, har udstillingen primært fokus på Per Kirkebys murstensskulpturer og kunstnerens arkitektoniske arbejder. 

Udstillingen, som man efter min mening ikke bør snyde sig selv for, kan ses på museet ved Gudenåen i Silkeborg frem til d. 9. december og Steffensen begaver udstillingen med fem stjerner.

Poesi ved skovsøen

I meteorologisk forstand er det nu efterår, men heldigvis er der stadig dage, hvor det er muligt at tage en forfriskende dukkert i en sø. 

Men dagene bliver kortere og aftenerne mørkere. Det kan man ikke komme uden om.

Kay Bojesen er mere end blot en abe

Jeg har netop deltaget i åbningen af udstillingen 'Kay Bojesen - Humøret i dansk design', og det slog mig under et seminar, som blev afholdt umiddelbart inden åbningen på kunstmuseet Trapholt i Kolding, at én af oplægsholderne udtalte, at ordet "design" muligvis ikke eksisterede i det danske sprog på Bojesens tid. 

Designeren - eller formgiveren, om man vil - blev født i 1886 og døde i 1958, så jeg tror, at der muligvis optræder en pointe i relation til den engelske betegnelse. 

Uanset om man vælger at beskrive Kay Bojesen som designer eller ej, er det under alle omstændigheder som skaber af den berømte abe i træ, at han i en bredere offentlighed er blevet berømt. 

Det hjalp naturligvis lidt på udbredelsen af aben, at Otto Leisner sidst i 1950'erne og i begyndelsen af 60'erne brugte figuren som staffage i tv-programmet 'Pladeparade', hvor den i selskab med den folkelige fjernsynsvært optrådte på folks tv-skærme, da Danmarks Radio havde monopol på tv-signalet i kongeriget. 

I dag står aben som et ikon hos et publikum, der hylder dansk design, og den bliver solgt i isenkramforretninger landet over til vekslende priser modsvarende abens fysiske størrelse. 

Heldigvis stiller man skarpt på andre af Bojesens værker på den aktuelle udstilling, og her glæder det mig meget, at man viser et endog overordentligt stort udvalg af hans arbejder i sølv, som var, hvad Bojesen primært lavede i begyndelsen af karrieren. 

Han er således udlært sølvsmed hos den legendariske sølvsmed Georg Jensen i København i 1990. 

Siden blev det til at hav af værker i sølv og senere af træ, hvor Kay Bojesen må siges at have skildret en stor del af den danske nationalidentitet stringent og fantasifuldt. 

Udstillingen på Trapholt kan ses frem til d. 10. juni 2019.

Byd på Kirkeby

Per Kirkeby: Uden titel. 1989, akvarel, tusch, blyant, pastel. 65 x 100 cm. Vurderet til kr. 40.000-50.000 (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

I maj måned døde Per Kirkeby, men har man mod på at erhverve sig et af kunstnerens mange værker, er chancen der nu. 

Auktionshuset Bruun Rasmussen har netop en del under hammeren af Kirkeby på den næste store fysiske auktion med moderne kunst, som finder sted d. 25. september kl. 16 i lokalerne på Bredgade i København. 

Det er dog ikke udelukkende værker af Per Kirkeby, man kan erhverve sig på auktionen. Der kommer værker af blandt andre Harald Giersing, Oluf Høst, Samuel Joensen-Mikines, Erik Thommesen, Paul Gadegaard, Poul Anker Beck, Mogens Andersen og Richard Mortensen under hammeren på auktionen, der kan følges live på Bruun Rasmussens hjemmeside. 

Det samme sker dagen efter, d. 26. september, hvor der endnu en gang afholdes auktion over moderne og modernistiske kunstværker, og her går forestillingen i gang allerede kl. 14. 

Når man dyrker lidt nørderi over moderne kunst, er det faktisk spændende at følge auktionerne live. 

Der er eftersyn hos Bruun Rasmussen på værkerne fra d. 13. til d. 17. september.

Kunstneren bag træaben på Trapholt

Det er dybt uretfærdigt, men det er desværre sådan, det er! Kay Bojesen (1886-1958) er blevet kendt posthumt på grund af et enkelt design, som er blevet symbolet og illustrationen på såkaldt "god smag" med designet af aben af træ, som er kendt af alle - børn og voksne - i det ganske land. 

Af samme årsag er det da heller ikke uden grund, at netop aben er blevet omdrejningspunktet i formidlingen af udstillingen 'Kay Bojesen - Humøret i dansk design', som finder sted på kunstmuseet Trapholt i Kolding fra d. 13. september 2018 til d. 10. juni 2019. 

Når jeg antyder, at Kay Bojesens design drejer sig om meget andet end den famøse abe, som i princippet er både sjov og original, er det fordi, at Bojesens formgivning begyndte med sølvet. 

Her arbejdede han i et univers, der nemt kunne sidestilles med de store og betydningsfulde designs ude i Europa. 

Faktisk vil jeg sige, at Bojesen sammenfattede den klassiske skønvirke med langt mere moderne former, som man kunne se i begyndelsen af 1900-tallet i forbindelse med Bauhaus-skolen i Tyskland. 

Med ét skiftede kunstneren imidlertid spor og satte en proces i gang, der handlede om træfigurer, der vel at mærke skulle kunne holde til at blive brugt af børn. 

Udgangspunktet var Bojesens søn Otto, som angiveligt ødelagde alt det legetøj, han kunne komme i nærheden af, hvorefter faderen producerede noget legetøj, som ikke sådan lod sig destruere. 

Det satte i bogstaveligste forstand gang i en lavine af designs med træet som udgangspunkt, og det var ikke kun aben, der måtte stå model til Bojesens idéer, hvilket jeg er sikker på, at man kan se og opleve på udstillingen på Trapholt. 

Jeg beskriver Bojesen og udstillingen på Trapholt i en anmeldelse senere.

Stjernedrys over van Gogh

Vincent van Gogh: 'Stynede piletræer ved solnedgang', 1888. Collection Kröller-Müller, Otterlo (pressefoto: Arken)

"Det er nu ikke død det hele. I malerier, hvor van Gogh enten kigger op mod de frodigt grønne trækroner eller ned på den myldrende underskov af vækster, føler vi helt fysisk identifikationen med alt levende, stort som småt, mikroskopisk og makroskopisk. Pastose, knudrede og ekstatiske bliver malerierne næsten selv til et stykke natur visende og repræsenterende den Gud, som van Gogh på sin egen uortodokse måde aldrig mistede troen på"

Jeg har tidligere på siden her beskæftiget mig med van Gogh-udstillingen på Arken ved Ishøj. 

Nu har Tom Jørgensen imidlertid taget udstillingen under behandling i Jyllands-Posten, hvor han giver seks klokkerene stjerner til, hvad han beskriver som "den vigtigste kunstudstilling i Danmark i år". 

'Van Gogh' kan ses og opleves på Arken indtil d. 20. januar 2019.

Kunsten og kropsforskrækkelsen

Installationsfoto fra Palais de Tokyo (foto: nytimes.com)

"For Glyptoteket var det tankevækkende, da den anerkendte parisiske kunsthal Palais de Tokyo for nyligt indførte et nyt tiltag: Særlige åbningstider for mennesker, der foretrækker at være nøgne, når de ser på kunst. En i og for sig fristende idé til en naturlig ny målgruppe for os på Glyptoteket, hvor mange af skulpturerne selv er nøgne. Muligvis også i fin pagt med vores præsentation af kultur fra de varme middelhavslande, så hvorfor ikke gå all in på den idé?"

Citatet stammer fra en lille kronik i Politiken, hvor direktøren for Ny Carlsberg Glyptoteket i København, Christine Buhl Andersen, spekulerer over tidens bonerthed og kropsforskrækkelse, men især forankret i sociale mediers fravalg af nøgenhed, hvilket afstedkommer, at Glyptoteket i flere tilfælde får deres indlæg på f.eks. Facebook slettet, da der optræder nøgne personer på de værker, som museet vil formidle. 

Mediets algoritmefunktion skelner tilsyneladende ikke mellem rendyrket porno og kunst - herunder skulpturer af nøgne personer eller andre værker indeholdende nøgenhed. 

Tanken om åbningstider for naturister på museer synes jeg personligt er noget pjat; men hvis det ikke kan være anderledes, bør man måske tage idéen fra den parisiske kunsthal op? 

Jeg mener dog, at nøgenhed hører hjemme i badeværelset og - på stranden. Her bør der til gengæld også være frit valg på alle hylder.

Den hvide mands bagtanker

En del af værkerne fra 'Ultima Thule' kan for tiden ses på udstillingen '76º Nord' i Galleri Profilen i Aarhus

"Saxgrens projekt er endnu en version af fortællingen om den hvide mand, der drager ud for at prøve kræfter med sine egne grænser og besejre det fremmede, blot i endnu større mytologisk bredformat. Og han lægger heller ikke skjul på, at det er den store drivkraft i projektet. At han er tiltrukket af myterne. Opsat på at teste sit eget vovemod. Overkomme sin egen frygt"

Citatet herover er et uddrag af en anmeldelse på kunstportalen Kunsten.nu af Henrik Saxgrens udstilling på Randers Kunstmuseum, som skildrer livet i det nordvestlige Grønland - tæt på det arktiske område. 

Anmeldelsen er forfattet af Lene Baggesgaard, som tilsyneladende har en agenda gående ud på at føre kvindekamp i bestræbelserne på at bekæmpe personer, der er så uheldige, at de er født ind i den såkaldt hvide race - og som samtidigt tillader sig den kønsforankrede frækhed at være mænd. 

Det skal retfærdighedsvist nævnes, at Baggesgaard har en del positive iagttagelser på udstillingen, som jeg selv anmeldte til fem stjerner i Jyllands-Posten. 

Mit syn på Saxgrens fotografiske egenskaber er naturligvis forankret i, at jeg er hvid og heteroseksuel, hvilket nok vil gøre mig helt uegnet til at vurdere en udstilling som 'Ultima Thule', der kan ses på museet i Randers frem til d. 4. november. 

Døden på Badet

Jeg har tidligere omtalt udstillingen 'Beyond the Body' på KunstCentret Silkeborg Bad, men i mellemtiden er udstillingen åbnet, og jeg har allerede arbejdet på en anmeldelse af en udstilling, der i 17 forskellige versioner - og af et tilsvarende antal kunstnere - beskæftiger sig med livets afslutning. 

Det lyder dystert, men sådan er det ikke nødvendigvis hele vejen igennem på udstillingen, der kan ses på Badet frem til d. 9. december.