Et stykke af den oprindelige Berlinmur - her ved Bernauer Strasse.
For nyligt kunne jeg her på blog'en berette om et projekt, der skulle genopføres et stykke af Berlinmuren i et område omkring boulevarden Under den Linden i den tyske hovedstad i forbindelse med en kunstfilmfestival i oktober og november.
Her skulle der ifølge planen konstrueres en "by i byen", hvortil krævedes visum for at passere.
Nu har bystyret i Berlin imidlertid blokeret for projektet og det er der primært to årsager til. Man har alt for sent indhentet byggetilladelser til det 50 millioner kroners projekt, og samtidigt mener man fra officielt hold, at projektet kan virke nedladende over for de østberlinere, der levede i Berlinmurens skygge og dermed blev afskåret fra den øvrige del af byen, og dermed venner og familie.
Distriktskommissær Sabine Weissler udtaler ifølge kunstportalen Artdaily.com, at man ikke har haft tilstrækkelig tid til at få synspunkter fra beboere i området, som ville blive berørt af projektet og hun tilføjer: "Det har ikke været muligt for organisationen at garantere, at arrangementet kunne udføres sikkert".
Projektet var planlagt til at løbe fra d. 12. oktober til d. 9. november, hvor en ritualistisk nedrivning af den midlertidige mur skulle finde sted.