Stjerner til Kinga Bartis

 

Installationsfotoet her viser en særegen, men vellykket udstillingsarkitektur i Kinga Bartis-udstillingen på Brandts

»Oprindeligt voksede hun op i Transsylvanien som en del af det ungarske mindretal i den rumænske provins, og måske mærker man den længselsfulde fremmedhed gennem hendes billedsprog«

Det bør ikke være nogen hemmelighed, at jeg har været relativt optaget af udstillingen ’Closelings’ med værker af Kinga Bartis, som gav mig en mulighed for at genbesøge Kunstmuseum Brandts i Odense efter adskillige år. 

Citatet herover stammer dog fra Erik Steffensens 5-stjernede anmeldelse i Kristeligt Dagblad, og det er glimrende, at udstillingen får en vis bevågenhed – også i dagbladene. 

Jeg har også selv forfattet en anmeldelse af udstillingen, og den er netop blevet fremsendt til redaktionen af KULTURINFORMATION, som arbejder hårdt med henblik på at få mine og andre skribenters budskaber ud.

Fra fortiden til en nutid med mytologiske fortællinger

 

Værket, der har givet titel til udstillingen ’Closelings’ med værker af Kinga Bartis på Brandts i Odense, synes ikke af meget på gengivelsen her; men den snyder i voldsom grad. Mixed media-værket er ganske enkelt kæmpestort

Der er sikkert ikke mange, der vil påstå nogen som helst lighed mellem den danske 1700-tals-maler Jens Juel og den dansk-rumænske samtidskunstner Kinga Bartis (f. 1984). 

Ikke desto mindre er det kun en enkelt etage, der adskiller de to kunstnere på Kunstmuseum Brandts i Odense for tiden. 

Jeg besøgte dog Brandts for at se udstillingen ’Closelings’ med værker af Bartis med henblik på en anmeldelse, som jeg er i gang med. 

Kinga Bartis kan ses som en mytologisk fortæller i sine ofte kæmpestore værker, som dog suppleres på udstillingen af meget mindre malerier i en i øvrigt interessant iscenesættelse. 

Udstillingen med Bartis kan ses på Brandts frem til d. 4. januar 2026. 

Jens Juel kommer senere på turné til Ribe Kunstmuseum og Fuglsang Kunstmuseum, så han er i sin historiske fremtoning langtidsholdbar.

Arken lukker for gratis adgang til billedkunstnere

 

Sidst jeg besøgte Arken i Ishøj, var i anledning af den store Anish Kapoor-udstilling sidste år. Dengang var der fri entré til museet for Bkf-medlemmer..

Det har længe været en tradition, at medlemmer af Billedkunstnernes Forbund har haft mulighed for gratis entré til langt de fleste af kongerigets kunstmuseer og kunsthaller, men for nylig kunne jeg læse på Facebook, at en kollega for nylig forgæves har forsøgt at komme gratis ind på Arken i Ishøj syd for København. 

Ved et tjek på Bkf’s hjemmeside fik jeg bekræftet, at Arken ikke længere optræder på listen over udstillingsinstitutioner med fri entré. 

Signalet fra museet er soleklart: Man ønsker ganske enkelt at skubbe de kunstnere, som er potentielle samarbejdspartnere, fra sig; men årsagen blev på museet opgivet til at være baseret på den nye museumsreform, og med den melding in mente, må man vel formode, at andre kunstmuseer og udstillingsinstitutioner følger trop ganske snart. 

Som et supplement til denne formidling kan jeg fortælle, at pressekort heller ikke længere giver adgang til museet, og her baserer man årsagen på, at den nye museumslov har kostet et større millionbeløb i støtte fra Staten. 

Her har man dog som anmelder (og det bliver ikke mig!) mulighed for at træffe en aftale med museets kommunikationsafdeling med henblik på at få fri adgang til Ishøjs hellige haller. 

Entréprisen for voksne til Arken er pt. kr. 145,-.

Poeten skriver billederne. Ny bog om kunst af Peter Laugesen

 

Omslaget på bogen ’Billedskrivninger’ af Peter Laugesen er prydet af et værk af den belgiske Cobra-kunstner Christian Dortremont. Foto: Informations Forlag

Jeg sidder i skrivende stund og lægger sidste hånd på en anmeldelse af en bog med titlen ’Billedskrivninger’, og jeg er faktisk ikke klar over, om det ord eksisterer i den danske retskrivningsordbog? 

Men det er også fuldstændigt ligegyldigt, da de 300 sider er tæt fyldt op med betragtninger om kunst af forfatteren Peter Laugesen. 

Teksterne rækker så langt tilbage som til 1980’erne, men ikke desto mindre rummer de en eviggyldig aktualitet. 

Laugesen kommer langt omkring, og det kan man med al mulig sandsynlighed snart læse om i min anmeldelse på Kulturinformation.org. 

Bogen på 300 sider er udkommet på Informations Forlag i samarbejde med Louisiana Museum of Modern Art.

Imødekommende rum mellem værk og betragter

 

Installationsfoto fra udstillingen med værker af Kinga Bartis på Brandts i Odense (foto: Anders Sune Berg)

»I Kinga Bartis’ verden flyder mennesker, natur, himmel, hav og undergrund sammen. Med milde og inviterende virkemidler skaber Bartis et imødekommende rum imellem værk og betragter«

Sådan kan man læse i kunstmuseet Brandts formidlingsmateriale om udstillingen ’Closelings’ med værker af Kinga Bartis, som kan ses på museet i Odense for tiden. 

Kinga Bartis, født 1984 i Transsylvanien, Rumænien, er en samtidskunstner, der bor og arbejder i København. 

Bartis har en tværkulturel baggrund og har studeret både samfundsvidenskab og kunst. Hun dimitterede fra Corvinus Universitetet i Budapest i 2009 og fortsatte sin kunstneriske uddannelse ved Umeå Kunstakademi i Sverige i 2017. 

I 2018 afsluttede hun sin uddannelse ved Det Kongelige Danske Kunstakademi i København. 

Hvorfor nu denne pludselige interesse for Bartis? Jeg har simpelthen planlagt en tur til Odense med henblik på at se udstillingen med henblik på en anmeldelse. Derfor! 

Udstillingen kan ses frem til d. 4. januar 2026.

Værkstedet d. 24. april 2025

 

Censorteam til Limfjordens Efterårsudstilling på plads

 

Billede fra sidste års udgave af Kunstforeningen Limfjordens Censurerede Efterårsudstilling

Sidste år var jeg censor på Kunstforeningen Limfjordens Censurerede Efterårsudstilling, der fandt sted på Gimsinghoved Kunst- og Kulturcenter i Struer. 

En af to censorer skulle genvælges til dette års censurkomité og det blev altså mig og jeg får prominente medcensorer, da man har udpeget billedkunstnerne Else Ploug Isaksen og Thomas Andersson til opgaven. 

Dermed mødes vi atter som censorer, da vi sammen var en del af komitéen ved Kunstners Sommerudstilling i 2017. 

Censureringen foretages d. 27. og 28. september og udstillingen finder sted i tidsrummet 4. oktober-3. november 2025.

Påskeudstilling i vanligt sammensurium

 

Installationsfotos fra KP25

Som sædvanligt, fristes jeg til at sige, er Kunstnernes Påskeudstilling i version 2025 en mangfoldig blanding af glimrende kunst og det modsatte. 

Udstillingen finder sted i Kunsthal Aarhus’ underetage, hvilket i sig selv udgør en udfordring, da rummet er vanskeligt at disponere. 

Vælger man til gengæld at påføre sig nogle tætte skyklapper, kan man imidlertid godt få nogle momentvise gode oplevelser på udstillingen. 

Jeg har skrevet en anmeldelse af udstillingen, som kan læses inden for kort tid.

Nye anmeldelser (8)

 

Skjøttgaard forvandler hårdt stentøj til imødekommende organismer

Udstillingen ’Natur og glasur’ på Clay i Middelfart tager beskueren med på en rejse i en elegant og organisk billedverden, dog iscenesat i en overordnet diskutabel udstillingsarkitektur. ⭐⭐⭐⭐

Historien om en østrigsk kunstner er også en fortælling om format

85-årige Martha Jungwirth bekræfter, at en relativ høj alder og vitalitet i kunsten sagtens kan sameksistere. Hun udstiller nu på Museum Jorn i Silkeborg. ⭐⭐⭐⭐⭐⭐

På besøg hos Museum Jorn til en dialog om historie og visioner

 

Jeg aflagde Museum Jorn et besøg på en dejlig forårsdag, hvilket afstedkom en del liv i museets udeareal.

Jeg har for nyligt besøgt Museum Jorn, hvor jeg i en samtale med museets direktør Christian Kortegaard Madsen, blandt andet er blevet delagtiggjort i visionerne for et nyt kunstmuseum i Silkeborg. 

Museumsdirektøren præciserer nogle planer, som i de seneste år med jævne mellemrum dukker op som artikler i lokalpressen med et antal debatindlæg som direkte udkomme: 

»Nu er det vedtaget, at man går i gang med første etape af søfrontsprojektet, og her er planen, at man sigter efter et stort, monumentalt byggeri ved Søfronten. Man taler om det som en kulturdynamo nu og man har talt om, hvad der ellers kan ligge af funktioner i sådan et hus. Det er noget, der er i proces, så man kan sige, at det går rigtig fint med at bygge et nyt museum i forhold til, at tingene er begyndt at rulle. I hvert fald har man politisk besluttet, at man går i gang med en etapeplan for søfronten, og der ligger museet som en af de sidste etaper«. 

En tidligere og en nuværende borgmester har ellers skrinlagt idéerne om et nyt Museum Jorn, og jeg bør nok for en sikkerheds skyld nævne, at projektet omkring Søfronten i Silkeborg har til hensigt at udlægge et område, som i dag består af en vej og en stor parkeringsplads, til rekreative formål. Planen bunder dybere end blot et potentielt byggeri af et nyt kunstmuseum. 

Samtalen med Christian Kortegaard Madsen var en del af en reportage, der havde til hensigt at give en bred indsigt i Museum Jorns historie og visioner i et landsdækkende medie og den kan nu læses på webportalen Kulturinformation HER>

Eksperiment med AI-genererede portrætter

AI-genererede billeder af mig. Fra oven: Træsnit af Albrecht Dürer, maleri fra Pablo Picassos blå periode, som kubisme af Georges Braque, som radering af Rembrandt og som ekspressive malerier af henholdsvis Edvard Munch og Otto Dix.

Jeg prøvede ved hjælp af AI-værktøjet ChatGPT at skabe portrætter af mig selv, som nogle af historiens store kunstnere, ville lave dem. 

Jeg lagde nogle af disse gengivelser ud på det sociale medie Facebook, og jeg blev faktisk lidt mismodig over, at de akkumulerede en del interesse, modsat når jeg ofte lægger vedkommende og aktuelle notifikationer ud. 

En bruger kritiserede mig for at bruge AI som medie, og jeg fjernede alle gengivelserne fra platformen, hvilket jeg allerede havde planlagt at gøre. 

I dagens avis kan man faktisk læse en artikel, der belyser temaet med modificerede fotos i nyhedsformidling. 

Det har selvfølgelig altid været muligt at forvandle fotos – også i analogdagene. I dag er det blot lettere og man kan bare læse fagmagasiner om fotografi, hvis man gerne vil omgå den visuelle sandhed. 

På ChatGPT er det to gange klik med musen, og så er man i gang. 

Det kan man mene om, hvad man vil; men det er muligt.

Fem! Ikke fire...

 

Indrømmet! Jeg kan til tider være ret kritisk over for de kunstudstillinger, jeg ser, men ret skal være ret, og jeg har faktisk begavet ARoS' aktuelle særudstilling med fem stjerner og ikke fire, som det ellers fremgår af museets hjemmeside.

Enighed om stjerner til ARoS

 

Det lille mesterværk her af Amedeo Modigliani ’Buste de jeune femme’ fra 1908 kan ses på udstillingen på ARoS

»ARoS lykkes med en symfoni af stilarter og ismer inden for modernismens favnende tidsramme«

Jeg har kun set ganske få anmeldelser af udstillingen ’Picasso, Miró, Léger – modernismens mange stemmer’ på ARoS i Aarhus. 

Dog holder Kristeligt Dagblad heldigvis fanen højt og dagbladets anmelder Erik Steffensen giver udstillingen fem stjerner, hvilket bringer ham og mig på bølgelængde, da jeg begavede udstillingen med fem stjerner i min anmeldelse på kulturinformation.org – og den anmeldelse kan læses HER>

Tema: Museum Jorn

 

Det store Asger Jorn-maleri ’Stalingrad – Stedet som ikke er eller modets gale latter’, der måler næsten tre gange fem meter er en væsentlig del af Museum Jorns identitet. Maleriet, som blev påbegyndt i 1957, blev færdiggjort i december 1972.

Jeg har ikke tal på, hvor mange artikler og debatindlæg, der i lokalavisen for Silkeborg og omegn har været om planerne for et nyt Museum Jorn ved Silkeborgs søfront. 

Jeg har altid fulgt denne debat lidt på afstand, og ind imellem er jeg da også blevet spurgt om min mening vedrørende de store visioner. 

Jeg kan naturligt nok ikke vide noget som helst om en plan, som jeg ikke har den fjerneste idé om, hvordan vil blive levendegjort. 

Lokaliteten er der (en nuværende parkeringsplads), men hvornår den forgyldte spade kommer i spil, har jeg ingen anelse om, og derfor har jeg henvendt mig på Museum Jorn i sin nuværende udgave, indviet i 1982, med henblik på at få museets direktør Christian Kortegaard Madsen til at løfte en anelse af sløret for en ny museumsbygning. 

Samtalen kom – foruden de store planer – til at dreje sig om museets historie og nuværende rolle i det danske og internationale kunstlandskab. 

Det er planen, at reportagen og dermed samtalen mellem Kortegaard Madsen og mig bliver publiceret på webportalen kulturinformation.org inden længe.

Besøg på Clay med 'Natur og glasur'

 

»I komplekst opbyggede skulpturer af drivende tordenskyer, undersøiske gopler eller ophobede grenbunker udfordrer hun materialet maksimalt i bestræbelserne på at indfange de flygtige naturfænomener i fast form«

Kunstneren, der beskrives i teksten, er keramikeren og skulptøren Bente Skjøttgaard, der er udstillingsaktuel på Clay Keramikmuseum Danmark i Middelfart med udstillingen ’Natur og glasur’. 

Udstillingen udgør et grundigt retrospektivt forløb over Skjøttgaards værker, og for nylig drog jeg/vi til Middelfart med henblik på at studere udstillingen nærmere med henblik på at forfatte en anmeldelse. 

Den del af processen er jeg i fuld gang med, så lige nu er der ikke så meget andet at tilføje, end at udstillingen kan ses på Clay frem til d. 26. oktober, og at anmeldelsen kan læses på webportalen kulturinformation.org i nær fremtid.

Stjerner til Jungwirth

 

Martha Jungwirth: ’The Worm’- udsnit, 2022. Olie på papir på lærred.

»Hendes værker lever på papiret som udflydende pletter og penselstrøg, hun maler helst på karton, der ydmygt tager imod gestikkens tændstiksmænd eller farveorme, der sender tankerne på langfart dybt ned i tiden«

Citatet stammer fra kunstanmelder Erik Steffensens anmeldelse i Kristeligt Dagblad af Martha Jungwirth-udstillingen på Museum Jorn i Silkeborg. 

Udstillingen har jeg beskæftiget mig med på blog'en her ganske mange gange og Steffensen tildeler den – som jeg – seks ud af seks mulige stjerner, men det er især anmelderens stærke defineringer af en kunstner, som jeg ad omveje ved, at han er ganske fascineret af, der rykker i hans anmeldelse.

Nye anmeldelser (7)

 

Udveksling af moderne billedkunst fra øverste hylde

Ny blændende udstilling på ARoS åbenbarer kendte og mindre kendte værker fra den europæiske modernismes guldalder. ⭐⭐⭐⭐⭐

Et kort liv med intense penselstrøg

Inge Ellegaard blev kun 57 år gammel, men var alligevel med til at sætte et præg på maleriet i sin korte levetid. ⭐⭐⭐⭐

Interview med Martha Jungwirth

 

Det skal ikke udgøre en hemmelighed, at den nyåbnede udstilling med den østrigske kunstner Martha Jungwirth på Museum Jorn i Silkeborg, voksede i min bevidsthed, efter jeg oplevede den ved åbningen for nylig.

Om kort tid publiceres min anmeldelse af udstillingen på kulturinformation.org - og Museum Jorn har produceret et interview med Jungwirth, som kan ses herover.

Retrospektiv Skjøttgaard på Clay

 

Bente Skjøttgaard: ’Timberline # 2340’, 2023. Stentøj med glasur. 32 x 71 x 27 cm. (foto: Ole Akhøj)

»Det er vel en form for livsværk, da det er en retrospektiv udstilling, som jeg nok næppe kommer til at gentage«

Udtalelsen er fremsat af den keramiske skulptør Bente Skjøttgaard i et interview med Charlotte Jul på sidstnævntes hjemmeside, og anledning skal findes i udstillingen, som Skjøttgaard nævner, nemlig ’Natur og glasur’, der netop er åbnet på Clay Keramikmuseum Danmark i Middelfart. 

Og hvorfor nu denne pludselige interesse for Skjøttgaard? Såmænd fordi, jeg har planlagt en anmeldelse af udstillingen med kunstneren, som jeg for et par år siden stiftede bekendtskab med på en gruppeudstilling med keramik på Vejen Kunstmuseum. 

Derfor ruller vi en tur til Middelfart i nær fremtid med henblik på at opleve udstillingen, der kan ses frem til d. 26. oktober 2025. 

Charlotte Juls interview med Bente Skjøttgaard kan læses HER>

Martha Jungwirth-udstilling åbnet på Museum Jorn

 

»Martha Jungwirths poetisk-ekspressive kunst forbinder abstraktion og figuration og den placerer sig i en egen kunsthistorisk kategori mellem efterkrigsavantgardens konceptkunst, informel kunst, tachisme, og abstrakt ekspressionisme. Hendes markante udtryks- og farvemæssigt energiske og livlige tegninger, akvareller og malerier fremstår som hukommelsesmatricer af en åben, legende og samtidig umiddelbar og beslutsom maleproces«

Man kan udtrykke sig på mange måder omkring en kunstners praksis, og teksten herover er blot et udsnit af forordet i kataloget til en udstilling med værker af den østrigske nutidskunstner Martha Jungwirths udstilling på Museum Jorn i Silkeborg. 

Jeg er i gang med at tage tilløb til en anmeldelse af udstillingen med Jungwirth, der er født i 1940 og således har en lang karriere bag sig. 

Allerede i begyndelsen af 1960’erne begyndte hun en omfattende udstillingspraksis, og udstillingen i Silkeborg viser, på hvilken måde hun er nået til en poetisk enkelthed i sine værker. 

Udstillingen kan ses frem til d. 3. august.