Paranoia i Skanderborg

Jeg var af min lokalredaktør for et førende dansk kunsttidsskrift blevet bedt om, at tage en tur til Skanderborg for at skrive lidt om en udstilling med tegninger af den omstridte bladtegner Kurt Westergaards udstilling på et galleri, der hedder Galleri Draupner.

På vejen op til galleriet fra parkeringspladsen observerede jeg et antal diskret placerede politifolk, hvilket jeg ikke spekulerede synderligt over. Jeg havde måske oven i købet forventet et segment af demonstrerende muslimer og sympatisører uden for galleriet; men her herskede tilsyneladende både ro og orden.

Til gengæld blev jeg ved indgangen stoppet af to hærdebrede security-folk, som spurgte mig, om jeg var i besiddelse af en indbydelse. Det var jeg ikke; men til gengæld viste jeg dem mit pressekort, hvilket gav mig adgang i fald jeg ville efterlade min kamerataske i deres vartægt. Det nægtede jeg naturligvis, da netop kameraet er en del af mit dokumentationsudstyr. Derfor bad jeg om at få galleristen i tale og den ene securitymand gik ind i galleriet og kom tilbage kort tid efter med beskeden om, at jeg kun kunne komme ind, hvis jeg efterlod mit fotoudstyr uden for.

En sådan politik finder jeg i sagens natur fuldstændig uacceptabel – og jeg valgte at forlade galleriet. Nu kan jeg så efterfølgende godt undre mig over, at netop Kurt Westergaard er en person, som man har gjort til symbol for selveste ytringsfriheden, optræder i en sammenhæng, hvor den visuelle ytringsfrihed tilsyneladende er sat ud af kraft, når det handler om at dokumentere tegnerens værker? En pudsig form for dobbeltmoral!

Hovedtaleren ved denne begivenhed var billedkunstneren Hans Krull – og hvad mon hans holdning er til at optræde under security- og politibeskyttelse? Det samme kan man sige om Farshad Kholghi, der ellers hylder princippet om at ”stå fast på de grundlæggende værdier”. Disse værdier bør vel også sikre pressen ret til at formidle, hvad der sker i det danske samfund og i kulturlivet?

Billederne af hhv. en repræsentant for ordensmagten og de to securityfolk er taget med raseriens rystende hånd på behørig afstand. Derfor den lidt uldne skarphed!

Materialets zone

Når man nærmer sig Århus Kunstbygning bliver man lidt i tvivl om, hvad der foregår, når man ser et stort stillads omkranse bygningen på J.M. Mørks Gade. Uvilkårligt spørger man sig selv, om det er endnu en kontemporær kunstevent, der er under forberedelse. Man kan jo aldrig vide? Det viser sig blot, at man forbereder et nyt tag på den smukke bygning. Jeg foreslog eternit; men mit forslag blev vist blot opfattet som et anstrengt forsøg på at være morsom. Sådan var det naturligvis også ment!

Indvendigt i Kunstbygningens underetage åbnede den 21. august udstillingen ’Materiel Zone’ (udtales på dansk – derfor stavemåden) og her tager en håndfuld kunstnere fra den aktuelle kunstscene livtag med maleriet – og her behøver man jo som bekendt i 2009 slet ikke at lave malerier, hvis man vil anskueliggøre denne metode.

Jeg mødte for første gang i mit liv billedkunstneren Torgny Wilcke til åbningen og det var et sympatisk bekendtskab. Jeg stiftede første gang bekendtskab med Wilckes værker under Forårsudstillingen på Charlottenborg i 1992 – dét år, jeg selv deltog – og siden har jeg fulgt kunstneren i hans arbejde i opgøret med maleriet i dets traditionelle forstand. Ikke desto mindre har hans værker i dag stærke bånd tilbage til det rene og klare maleri. Blot er det andre materialer, han gør brug af. I hvert fald i forbindelse med ’Materiel Zone’.

Der følger ikke noget katalog med udstillingen. Dermed heller ikke nogen beskrivelser af de enkelte kunstneres intentioner. Og det er ganske befriende – for en gangs skyld. Til gengæld er der også langt imellem de narrativt fungerende værker – og det er vel også på sin vis legitimt nok?

Kunstrecepter den 28. august

Nu nærmer den legendariske festuge sig i Århus. Druk blandet med kultur vil være på dagsordenen i en uges tid i Smilets By. Hvis man i øvrigt begiver sig til Højbjerg Bibliotek, vil man fra den 28. august være i stand til at få ”kunst på recept”, som er et koncept, der vel lidt i spøg – og med alvor i sidevognen, præsenterer et antal kunstneres værker forarbejdet på nogle i forvejen designede kunstrecepter, der ret præcist har en vis lighed med de recepter, som lægerne bruger, når de med rund og generøs hånd udskriver medicin til deres patienter.

Ferniseringen finder sted på Højbjerg Bibliotek fredag den 28. kl. 16-18 – og kom i god tid, for recepterne bliver sandsynligvis revet væk. De deltagende kunstnere er – foruden mig selv: Steen Rasmussen, Barbara Katzin, Lis Rejnert Jensen, Tina Gjerulff, Hanne Exe, Mogens Otto Nielsen, Allan Stockholm, Heidi Bielfeldt, Hanne Matthiesen, Niels Frank, Carsten Langkilde og Joe Ingvardtsen… læs mere>

Heart åbner den niende i niende

9. september slår man i Herning dørene op for det nye HEART Herning Museum of Contemporary Art, som er beliggende i umiddelbar nærhed af det gamle museum. For et halvt års tid siden havde jeg mulighed for at tage et preview på byggeriet indvendigt under et besøg på stedet – og allerede dengang tegnede det godt; ikke mindst arkitektonisk.

Steven Hull er arkitekten bag det nye byggeri og den græsk-italienske billedkunstner Jannis Kounellis står bag åbningsudstillingen, som jeg naturligvis vender tilbage til, når den er aktuel. Indtil videre glæder jeg mig blot til preview-party på HEART den 5. september.

Jørgen Hansen og Slovenien

Keramikeren Jørgen Hansen er netop hjemkommet fra Slovenien, hvor han deltog i en workshop – og det var naturligvis nærliggende for Hansen at lave én af sine spektakulære ’firing sculptures’. Det drejer sig i al sin enkelthed om, at kunstneren opbygger en skulptur i ler, som så bliver pakket ind i brandhæmmende materiale og antændt.

Når skulpturen så, efter et par dage, når omkring 1100° fjernes isoleringen og skulpturen står så og gløder i natten. Efterfølgende kan den så placeres permanent et sted eller forfalde som offer for vind og vejr og som et udtryk for kunstenerens hang til flygtighed. Som han en gang sagde til mig i forbindelse med et interview: ”Der står så mange skulpturer rundt omkring, som man ikke kan komme af med – så det passer mig findt at disse her forgår”. Den aktuelle får dog en permanent placering i Slovenien.