Statens Museum for Kunst skal have ny direktør

Jeg vælger i overskriften at fokusere på, at nationalgalleriet skal i gang med at finde en ny direktør, da det allerede burde være alment kendt, at den nuværende, Karsten Ohrt (billedet), fremover skal bestride den vigtige post som formand for Ny Carlsbergfondet.

Her efterfølger han hans Edvard Nørregaard-Nielsen, der har siddet på posten i 25 år.

Det er op til kulturministeren at udpege en ny direktør for Statens Museum for Kunst – og jeg skal nok afholde mig fra at prøve at forudsige, hvem, der kunne være i spil til jobbet.

Nye udstillinger i Aarhus

I bevidstheden om at barndommen betyder en del for den personlige historik, tager billedkunstneren Kasper Bonnén livtag med sin egen livshistorie i forbindelse med udstillingen ’The past will never leave you’ hos Charlotte Fogh Gallery i Aarhus.

Ligeledes i Aarhus – hos Galerie MøllerWitt – kan man opleve en gammel kending, nemlig Peter Martensen, der i vanlig overbevisende stil undersøger, hvor langt man kan gå, når det drejer sig om at skildre de hvidkitlede eksistenser. Det er vel legitimt at benævne Martensen som en ”gammel” kending? Han er født i 1953; men det er der naturligvis så mange, der er.

Jeg kender ikke udstillingsstedet Pakhus 64 på Frederiks Allé; men det har jeg tænkt mig at råde bod på, når billedkunstneren Anja Christensen og den digitalt arbejdende kunstner Birgit Kjærsgaard åbner deres fælles udstilling netop dér.

Alle udstillinger åbner fredag d. 1. november, så der er alle mulige gode grunde til at besøge Aarhus på netop dén dag.

Illustrationen, der ledsager denne blog er en kultegning af Anja Christensen.

KE lever og har det godt

”Kunstnernes Efterårsudstilling havde i år 475 ansøgere, hvoraf kun 40 kunstnere slap igennem censurkomiteens nåleøje. Der er flere tankevækkende værker og overraskelser. Faktisk går man beriget ud af Willumsens gamle bygning efter rundgangen”

 

Lisbeth Bonde skriver i sin anmeldelse af Kunstnernes Efterårsudstilling på kunsten.nu, at det er ”den bedste i mands minde”.

 

Jeg får nok ikke set udstillingen i år, da den slutter allerede d. 10. november. Ikke desto mindre er det godt at erfare, at KE lever og tilsyneladende har det godt.

Dansker efterfølger nordmand i Norge

Det er ved at være noget tid siden, at norske Erlend G. Høyersten blev præsenteret som ny direktør for kunstmuseet ARoS i Aarhus; men HANS afløser som direktør for de samlede kunstmuseer i Bergen KODE er dansk og en god bekendt af mig, da hun var udstillingsleder i Aarhus Kunstbygning, mens jeg sad i udstillingsudvalget.

Karin Hindsbo har i de sidste næsten to år været direktør for Sørlandets Kunstmuseum i Kristianssand, og hun må have gjort et godt job, da hun ikke har søgt stillingen i Bergen; men simpelthen er blevet spurgt om hun var interesseret i et af de væsentligste jobs i den norske museumsverden.

Hindsbo udtaler i forbindelse med udnævnelsen: ”Jeg er utroligt glad for Kristianssand og SKMU; men dette her var slet og ret et tilbud, jeg ikke kunne sige nej til!”

Karin Hindsbo tiltræder stillingen ved KODE i begyndelsen af februar.

'Fra fjorden' nu udkommet

Jeg har tidligere på denne blog omtalt både bogen ’Fra fjorden’ og udstillingen med værker af Finn Have på Galleri Salling i Hjerk ved Roslev tæt på Limfjorden, som er det ubetingede omdrejningspunkt som motiv i bogen.

Jeg har for nyligt fået tilsendt et eksemplar, og jeg må sige, at den opfylder de forventninger, jeg efterhånden besidder i forbindelse med Finn Have-udgivelser.

I de senere har han suppleret sin udstillingsvirksomhed flittigt med bogudgivelser, og det synes som om, strømmen af bøger ikke stopper – men det gør ikke noget så længe niveauet er højt.

Titlen antyder, at landskabet omkring Limfjorden nu iagttages af kunstneren ude fra vandoverfladen, hvor en lille motorbåd spiller en afgørende rolle. Denne fungerer nemlig som en form for flydende mini-atelier, hvor kunstneren udfører sin små og større malerier, og man må imponeres over, hvad Finn Have får fra hånden. Ind imellem bliver der sågar eksperimenteret voldsomt med både modlys og drama i vejrliget.

Den kendte TV-mand Preben Heide har stået for bogens tekstmateriale sammen med digteren og forfatteren Knud Sørensen. Det hele fungerer på et stærkt autentisk niveau såvel tekstligt som billedligt.

’Fra fjorden’ kan købes hos Forlaget Tjaldur/Galleri Salling via galleriets hjemmeside eller på tlf. 28 87 72 88, og for kr. 249,- får man en rigt illustreret fortælling om Limfjorden på 125 sider i stift bind...    læs mere HER>

Jonna Pedersen i Café Galleriet

Som det tidligere er blevet fremhævet på bloggen her, er billedkunstneren Jonna Pedersen for tiden udstillingsaktuel i Galleri Hegnhøj og Blume i København – det vil sige frem til d. 30. oktober, hvorefter Bjørn Eriksen overtager væggene i galleriet på Gothersgade.

Nu har østjyderne imidlertid en mulighed for at opleve Jonna Pedersens præcist beskrivende malerier, nemlig i Café Galleriet i Odder, hvor der var fernisering lørdag d. 26. oktober. Udstillingen kan ses frem til d. 28. november.

Sheika Al-Mayassa bint Hamad bin Khalifa Al-Thani mest indflydelsesrige

Kunstportalen ArtReview har netop offentliggjort deres Power 100-liste over de 100 mest indflydelsesrige personer på den internationale kunstscene – og som sædvanlig er listen naturligvis opgjort på subjektive præmisser; men ikke desto mindre er det en Top 100, der altid bliver refereret til i medierne.

Det er muligt, at navnet Sheika Al-Mayassa bint Hamad bin Khalifa Al-Thani ikke siger den alment kunstinteresserede så meget. Men hun sidder faktisk på en formue til administration og indkøb af kunst, som ikke finder sit lige i resten af verden. Hun er leder af Quatar Museums Authority.

Det anslås at Sheika Al-Mayassa råder over et beløb på omkring en milliard dollars på årsplan, og til sammenligning er det ca. 30 gange Museum of Modern Art’s indkøbsbudget og 175 gange, hvad Tate i London budgetterer med.

Man har altså valgt årets etter ud fra monetære principper, og det er påfaldende at nr. to og tre på listen er top-galleristerne David Zwirner og Iwan Wirth. Larry Gagosian – også gallerist – ligger traditionen tro i toppen på en fjerdeplads.

Sidste års etter, Documenta-direktør Carolyn Christov-Bakargiev er – vel ikke overraskende – røget ned på en 20.-plads og det er bemærkelsesværdigt, at den tidligere direktør for Louisiana, svenske Lars Nittve, er strøget ind på listen på en plads som nr. 73. Han leder i dag museet M+ i Hong Kong. Svenske Nittve er således det tætteste, vi kommer på en danske på listen.

Billedet foroven er af HE Sheika Al-Mayassa (foto: Victor Pinchuk Foundation/Sergei Illin)

Gregersen, Risum og Callesen

Organisationen KK44 med base i Silkeborg har i et samarbejde med KunstCentret Silkeborg Bad arrangeret udstillingen Den Skøre Lykke på Badet.

 

Der var reception i forbindelse med udstillingen, der viser værker af Peter Callesen, Anne Risum og Mette Maya Gregersen, forleden dag. Da jeg meget gerne giver ekstra opmærksomhed til kunstnere, der er repræsenteret i min egen kunstsamling, vil jeg sætte fokus primært på sidstnævnte kunstner.

 

Mette Maya Gregersen har i de senere år haft stor succes med sine skulpturelle, keramiske arbejder, der ofte har noget så flygtigt og kortvarigt som ”bølgen” som udgangspunkt.

 

Gregersen fortalte under receptionen om sin arbejdsmetode – og på hendes værksted bliver der ikke skudt mange genveje. Hun arbejder med porcelænsler som er meget skrøbeligt, og dermed besværligt at bearbejde. Efter brændingen er skulpturerne stærke som stentøj, og netop denne kontrast i forhold til det bearbejdede contra det færdige materiale fascinerer kunstneren meget.

 

At kunst på højt niveau ikke nødvendigvis behøver være i stort format, beviser ”bølgerne” (på det øverste billede) af Mette Maya Gregersen, som kan ses i en vindueskarm på KunstCentret Silkeborg Bad frem til d. 8. december.

 

På det nederste billede fortæller Mette Maya Gregersen (th) om sine keramiske skulpturer og sine arbejdsprocesser.

"Bliv ved!"

"Bliv ved!" Sådan var der én, der skrev, da jeg havde lagt en af disse tegninger, som kan ses herover, ud som coverbillede på Facebook.

Jeg kan blot sige til vedkommende: Det har jeg sådan set også tænkt mig!

Nu forholder det sig imidlertid på den måde, at forudsigelighed i relation til frembringelse af kunstneriske arbejder er det samme som døden.

Jeg ser omkring mig såkaldte kunstnere, der i ét væk fremstiller det samme motiv år efter år uden at evaluere deres frembringelser. Og så kan disse muligvis sige, at jeg har fundet frem til topmålet af kedsommelighed?

Heldigvis har jeg nået et punkt i mit liv, hvor jeg er totalt ligeglad med, hvad andre mener. Og dog? Jeg har faktisk fået nogle ret positive tilkendegivelser omkring disse tegninger – og dem blev jeg da ret glad for.

Men det er lysten, der driver værket, og det viste er kun begyndelsen!

Ai Weiwei til Alcatraz?

Det kan synes ret paradoksalt, at en kunstner som Ai Weiwei, der i perioder har været holdt indespærret i sit hjemland Kina – af årsager som myndighederne betegner som af skattemæssig karakter – har forslået en udstilling på den historiske fængselsø Alcatraz i San Fransisco.

Ikke desto mindre har den stærkt systemkritiske, kinesiske kunstner sat adskillige institutioner i gang med at undersøge mulighederne for en sådan udstilling. The National Park Service, Golden Gate Parks Conservancy og andre organer, der holder opsyn med det historiske sted, er i gang med at gennemgå projektet – uden dog at røbe detaljer.

En udstilling på Alcatraz med Ai Weiwei som hovedrolleindehaver vil efter al sandsynlighed sætte yderligere skub i diskussionerne vedrørende de kinesiske myndigheders behandling af systemets kritikere i det store land.

Samtidigt vil en sådan begivenhed muligvis – igen – placere Ai Weiwei på førstepladsen over de mest indflydelsesrige personer på den internationale kunstscene. En position, han opnåede i 2011.

Finn Have-udstilling - og ny bog

Den 26. oktober åbner der en ny udstilling med maleren Finn Have i Galleri Salling i den lille landsby Hjerk tæt på Sallingsundbroen, der som bekendt fører til Mors.

Netop Mors har i de senere år udgjort et motivisk udgangspunkt for Finn Have, da han har indrettet sit andet hjem og atelier på Limfjordsøen.

Hvis man skal være lidt indskrænkende og benævne Finn Have som landskabsmaler, kan man i kraft af, hvilke værker kunstneren viser i Galleri Salling udvide betegnelsen til marinemaler – og det skal ikke forstås på den Eckersbergske måde, men i langt højere grad i bevidstheden om, at der ofte befinder sig vand på Haves malerier.

Hvis man skal betragte de billeder, der er frigivet som illustrationer til en helt ny bog, som Finn Have udgiver i forbindelse med udstillingen, befinder kunstneren sig nu ikke længere på land, hvorfra han måske tidligere har iagttaget fjord og sø med fast grund under fødderne.

Det ser ud som om, at trosserne er blevet løsnet, og at kunstneren nu befinder sig på åbent vand – angiveligt midt ude på fjorden, hvor han ser indad mod land. Og bogens titel: Meget passende ’Fra Fjorden’.

Det er ikke udsædvanligt, at Finn Have udgiver en bog i forbindelse med udstillingsvirksomhed. Dette har været mere reglen end undtagelsen i de senere år.

Desværre har jeg ikke mulighed for at deltage i åbningen af udstillingen på Galleri Salling, da den falder sammen med en anden fernisering; men bogen får jeg forhåbentlig lejlighed til at studere på et tidspunkt alligevel.

Abstrakt kølighed

”Som udstilling betragtet er problemet, at denne type konceptkunst har svært ved at skabe den varme kollektive ånd, som den postulerer at ville omfavne. Hvis du tørster efter nye horisonter, inspiration og smittende kollektiv energi, så virker udstillingen nok en anelse for abstrakt og kølig – og her runger dine skridt hult i salenes tomhed”

 

Portalen Kunsten.nu er normalt meget venligt stemt over for konceptuel kunst og udstillinger, der tager velmenende opgør med beskuernes, måske, lidt fastlåste æstetiske principper.

 

Som bekendt fremstår denne kunstform ofte distancerende og, som anmelder Trine Rytter Andersen antyder i uddraget fra hendes anmeldelse, kølig. Udgangspunktet for denne kritik er den aktuelle udstilling i Kunsthal Aarhus – og denne udstilling besidder såmænd den mundrette titel ’As we may think (or the next world library)’.

 

Det er kompliceret, støjende og sandt for dyden en udstilling, der fordrer megen læsning af sit publikum; men når man ikke rigtigt bliver indfanget af de elektronisk og intellektuelt baserede værker, er det vanskeligt at gå i dybden med de mange skrevne ord, der ledsager den visuelle oplevelse.

 

Trine Rytter antyder da også ret personligt, at hun er visuelt og kinetisk fungerende og derfor besidder en begrænset interesse for et af værkerne på udstillingen. ”En mere digitalt-auditiv person ville sandsynligvis synes bedre om værket” hedder det om YoHa’s ’EndlessWar’, som også er et af de værker, jeg bruger et par linjer på i min egen anmeldelse af samme udstilling.

 

Her måtte jeg selv tage et opgør med et princip – nemlig at udlade uddrag af katalogtekster; men i det aktuelle tilfælde gav det mening at gøre det, da disse tekster ofte forekommer ret komplekse – for kompleksitetens egen skyld.

Dinah Washington

Man bliver ofte spurgt "Hvilken musik hører du for tiden?" Lige nu er det nemt: Dinah Washington, Dinah Washington og Dinah Washington....

Blikfang

”Jonna Pedersen er en af vores tids store og moderne urbanister, som tager både blidt og skarpt ved sin beskuer”

 

Maleren – og min gode ven – Jonna Pedersen udstiller for tiden i Galleri Hegnhøj og Blyme i København. Udstillingen har titlen ’Blikfang’, og den er muligvis velvalgt i kraft af, at Jonna Pedersen altid har en vis power i farven samt en fængende enkelthed i kompositionen.

 

Foruden de mange bymiljøer, der refereres til i citatet herover, som er et udpluk af Inge Schjødts anmeldelse i Kunstavisen, arbejder den i Rødovre bosiddende kunstner med helt banale elementer fra hverdagen – og fra supermarkedernes hylder.

 

Her lykkes hun ofte med at gøre det almindelige særegent, og dermed opløses banaliteterne og forvandles til ægte og usvigelig oplagt billedkunst.

 

Jonna Pedersen har udstillet ganske mange steder de seneste år – og om ikke så længe får østjyderne en mulighed for at opleve hendes værker, når Café Galleriet i Odder åbner en udstilling d. 26. oktober.

 

Hvis nogle, der læser denne blog, kan huske Café Galleriet, er det måske ikke så underligt, da jeg udstillede der for et års tid siden. Jeg glæder mig naturligvis til at besøge galleriet igen.

Exit Kunstavisen

”Den århusianske videokunstner Katja Bjørn træder med denne soloudstilling ind i toppen af dansk videokunst. Den er simpelt hen et ”must see” for alle, der er optaget af moderne kunst”

 

Således indleder Erik Meistrup sin anmeldelse i det nye nummer af Kunstavisen af udstillingen ’Ufortalte historier’ med syv videoværker af Katja Bjørn på Kvindemuseet i Aarhus – og skal jeg tage udgangspunkt i, hvad jeg kender af Bjørns produktion, kunne Meistrup mageligt have udskiftet ”dansk” med ”europæisk” i sin beskrivelse.

 

Videogenren er i mange tilfælde kompliceret og kedsommelig; men i tilfældet Katja Bjørn oftest udført med en overbevisende og stoflig finesse.

 

Desværre er det nye nummer af Kunstavisen samtidigt det sidste – i hvert fald i denne omgang – hvor jeg fungerer som skribent.

 

Efter overgangen til min status som efterlønsmodtager, er det ikke længere muligt at levere tekster til bladet, uden dette samtidigt medfører fradrag i efterlønnen. Og dét uanset om der er tale om en ulønnet aktivitet.

 

Det kan man mene om, hvad man vil; men jeg er naturligvis ærgerlig over, at have mistet denne mulighed for at få sat ord på nogle af de mange kunstudstillinger, jeg har set – og fortsat vil blive ved med at opsøge – og samtidigt få disse ord ud i et forum, hvor de bliver læst.

 

Til gengæld slutter jeg af med tre anmeldelser af Christian Lemmerz-udstillingen i Horsens, den aktuelle udstilling i Kunsthal Aarhus samt Silkeborg Bad.

 

Dermed vil jeg mene, jeg slutter af med manér.

Kreta-tegninger fra 2006

I august 2006 tog en vis person ved fruen, som var godt og grundigt træt af det danske sommervejr.

Hun havde checket vejrudsigten, som lovede regn, regn og atter regn. Som en konsekvens heraf gik hun på Tekst-TV og fandt en billig afbudsrejse til Middelhavsøen Kreta, som måske er et af de allermest populære feriemål blandt danskere.

Ikke så underligt, da øen har næsten alt, hvad hjertet kan begære af natur og blå himmel.

Jeg havde naturligvis tegneblokken med, og jeg fandt nogle motiver – naturligvis mest i byen Chania, hvor vi opholdte os det meste af tiden; men der var dog også tid og mulighed for et par korte udflugter til den sydlige del af øen, hvor jeg bl.a. tegnede lidt ved Sougia og Plakias.

Pas de Deux Royal - med blandende anmeldelser

”Pas de Deux Royal står som et monument for, hvorledes oplevelsesøkonomien har sejret ad helvede til. For når man dyrker den form for relativisme og sælger det middelmådige som noget, der har lige så stor værdi som det vanskeligt tilgængelige, er der en risiko for, at man kvæler det rum, hvori den snævre kunst kan udfoldes”

 

Når visse dele af det danske anmelderkorps (Jyllands-Posten gav generøst fem stjerner til udstillingen) tilsyneladende lader sig indhylle i royalt glimmer, er det dog befriende, at der samtidigt befinder sig anmeldere i systemet, der betragter udstillingen Pas de Deux Royal med værker af HM Dronning Margrethe og HKH Prins Henrik på ARoS med en objektiv skepsis. 

 

Citatet herover stammer fra Christian Sallings anmeldelse i Århus Stiftstidende, og i dette udsagn ser jeg faktisk, at god kunst pr. definition er ”vanskelig tilgængelig”, og at kun ”den snævre kunst” besidder en værdi. Dette er naturligvis noget vås – og Sallings analyse af dronningens og prinsgemalens kunst som middelmådig, kan jeg desværre hverken erklære mig enig eller uenig i, da jeg ikke har haft mulighed for at se udstillingen.

 

I sin anmeldelse i dagbladet Politiken har Trine Ross også visse forbehold over for Pas de Deux Royal. Hun slutter således sin tre-stjernede salut af med ”Men det er naturligvis ikke sandt, når Sørensen (ARoS’ direktør Jens Erik Sørensen) samtidigt siger, at et museum ikke skal vurdere kvaliteten af det, de fremviser. Faktisk er det deres hovedopgave, og det er da også, hvad de fleste museer gør det meste af tiden”.

 

Ross’ kritikpunkter drejer sig især om dronningens tilgang til maleriet: ”At male er et håndværk, der skal læres og konstant videreudvikles, men her går Margrethe forsigtigt til værks. Alt for forsigtigt”

 

Bloggen her er illustreret med en gengivelse af et værk af HM Dronning Margrethe: 'Bænk, Marmorhaven, Fredensborg', 1983 (pressefoto: Hofmarskallet)

Vi må mene, hvad vi vil...

”Folk må jo mene præcist, som de vil – og det skal de sandelig også give udtryk for”

 

Udtalelsen er fremsat på TV2 Østjylland af Hendes Majestæt Dronning Margrethe i forbindelse med den netop åbnede udstilling med hendes og prinsgemalens værker på kunstmuseet ARoS i Aarhus.

 

Så er spørgsmålet blot, om anmelderkorpset ærligt giver udtryk for deres holdninger – eller om de blot giver en passende sludder for en sladder, som det var tilfældet, da regenten for et par år siden udstillede på Arken i Ishøj, hvor en enkelt anmelder faktisk hævdede, at en sådan udstilling ikke kunne anmeldes på de samme præmisser som øvrige udstillinger. Og dét er vel noget af en påstand?

 

Iscenesættelse er naturligvis vigtig i forhold til kunstudstillinger, og mon ikke folkene på ARoS har sørget for at få dronningens og prinsens værker præsenteret nydeligt?

 

Det må man formode…

Back to basic?

”Er det dig, der malede papkasser?” Sådan spurgte billedhuggeren Hans Jørgen Nicolaisen mig for mange år siden.

Nu er Hans Jørgen jo død og borte for flere år siden; men hvad han refererede til, var nogle malerier, han havde set for endnu flere år siden. Og jævnligt i den seneste tid har jeg overvejet  om de nyeste ting, jeg nu foretager mig på værkstedet, er et skridt tilbage til for mere end 30 år siden, hvor jeg arbejdede ud fra et princip om, hvordan virkeligheden så ud omkring mig?

Måske er det et udtryk for, at jeg nu er blevet så moden og klar i hjernen, at realiteterne muligvis er interessante at beskæftige sig med…?

Lige nu stabler jeg blot en masse bøger og effekter op, og bruger disse som motiviske afsæt i nogle tuschtegninger.

Om dette princip holder på længere sigt, er svært at sige; men det er under alle omstændigheder skægt at erfare, hvad man kan få ud af ikke ret meget.

'Indtryk - udtryk' nu som digital bog

Det er vel efterhånden ikke nogen hemmelighed, at jeg indtil fornyligt var involveret i Den Kreative Skoles aktiviteter. Skolen er placeret i Silkeborg og jeg fungerede blandt andet som kommunikationsmedarbejder på institutionen.

Jeg var samtidigt involveret i skolens billedkunstlinje, og som sådan var en af mine sidste opgaver, at skrive nogle kapitler til bogen 'Indtryk-udtryk - 25 med billedkunst på Den Kreative Skole' ligesom jeg i nogen grad har fungeret som fotograf på projektet..

Det var en spændende opgave - og under skolens 25 års jubilæumsarrangement blev bogen offentliggjort - men allerede nu kan bogen opleves i digital form... Den kan findes HER>

Film om Christian Lemmerz

”Body building er en slags pervers overdrivelse af det totale mandeideal”

 

Billedhuggeren Christian Lemmerz er som bekendt udstillingsaktuel med ’Eine Gruppenausstellung’ på Horsens Kunstmuseum, og netop denne udstilling udgør omdrejningspunktet i en film, som museet har fået produceret.

 

Udsagnet herover bliver fremsat af kunstneren i filmen i forbindelse med beskrivelsen af et af værkerne på udstillingen – ’Body Builder Jesus Christ (American Version)’, som jeg fotograferede under mit besøg på museet få dage inden åbningen.

 

Se filmen HER>

Nyt galleri i Herning

Man kan sige, at det ikke er absolut nødvendigt at omtale, når der åbner et nyt galleri i kongeriget på blog'en her, da det som bekendt sker med jævne mellemrum; men når der åbner et galleri i Herning, som har specialiseret sig i tegning og arbejder på papir i øvrigt, finder jeg det alligevel relevant at give initiativet et par ord med på vejen.

Galleri [mju:] er med sine 18 kvadratmeter ikke et kæmpestort galleri; men så meget mere grund er der til at fremhæve initiativet. Jeg glæder mig i hvert fald til at aflægge det nyåbnede galleri et besøg inden for nær fremtid.

Galleri [mju:] er beliggende på adressen Fonnesbechsgade 11 i Herning Centrum.

Tid til at starte på en frisk

”Så udover at der ligger en masse bøger, der venter på at blive læst, og en masse musik, der venter på at blive hørt, vil han nu igen for alvor i gang med sin altoverskyggende interesse, kunsten”

 

I et portræt af mig i Midtjyllands Avis i anledning af min 60 års fødselsdag, fokuserer skribenten Michael Lundsgaard primært på mit netop overståede engagement på Den Kreative Skole, samtidigt med, at han beskriver mit liv, som det har udformet sig indtil nu med alle de ting, jeg faktisk har gået og foretaget mig.

 

Ikke desto mindre er overskriften ”60 år og tid til at starte på en frisk” ret velvalgt.

Hele artiklen kan læses HER>