Hidtil mest omfattende 'Socle du Monde' finder sted i år

Installationsfoto fra 'Socle du Monde 2017' med værker af Gianni Colombo og Nanda Vigo

"Socle du Monde er en afgørende del af HEARTs udstillingsprofil, og 2020-udgaven breder sig over et større geografisk område end nogle af de tidligere biennaleudstillinger og er uden sammenligning den mest omfattende begivenhed, HEART nogensinde har givet sig i kast med"

Udtalelsen er fremsat som en del af en større artikel i Herning Folkeblad af kunstmuseet HEARTs direktør Holger Reenberg, og som det fremgår af citatet, handler det om begivenheden 'Socle du Monde', som i år kan ses og opleves i tidsrummet 24. april-27. august - ikke blot på HEART, men på diverse øvrige lokaliteter - blandt andet Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum, Tekstilmuseet, Herning Højskole samt i området i Birk og Herning By. 

Årsagen til at man i år er i stand til at lave et langt mere ambitiøst projekt, skal findes i, at flere fonde sammenlagt har givet over seks millioner kroner til biennalen, og derudover yder Herning Kommune ifølge Reenberg en fast generøs støtte, og skaber derved et uvurderligt fundament for arbejdet med fundraising til udstillingen. 

Succesen i Herning bør ses i forlængelse af, at man på kunstmuseet ARoS i Aarhus har været nødsaget til at nedjustere omfanget af sin triennale i Aarhus - netop på grund af manglende støttekroner fra Aarhus Kommune.

'Socle du Monde' bliver afviklet under sloganet "Welcome back my friends to the show that never ends".

Kina mod Jyllands-Posten

Illustration: Niels Bo Bojesen (foto: Jyllands-Posten)

"Kina udstiller sig selv som en totalitær stormagt med sit urimelige krav om undskyldning for en satiretegning bragt i Jyllands-Posten"

Således udtaler dagbladet Politikens chefredaktør Christian Jensen på forsiden af avisen, og årsagen til denne kommentar skal naturligvis findes i, at Jyllands-Posten for nyligt bragte en tegning i avisen, der viser det kinesiske flag med de karakteristiske fem stjerner erstattet af symboler for coronavirus, som har sit ophav i Kina. 

Nu er kineserne sure og truer med sanktioner, men Politikens chefredaktør har en pointe - undtagen på ét punkt: Der er ikke tale om satire, men blot en grafisk skildring af den omtalte virus' oprindelse. 

Man kan naturligvis mene om en sådan tegning, hvad man vil, og på sociale medier flyder det da også med kommentarer og indlæg fra adskillige speltmadammer, som mener, at Jyllands-Posten i det aktuelle tilfælde er gået langt over stregen i forhold til en stat, man vel mest kan betegne som et diktatur. 

I et interview på TV2 Østjylland påpegede Jyllands-Postens ansvarshavende chefredaktør Jacob Nybroe, at der faktisk overhovedet ikke er tale om satire, og han udtaler til Politiken, at "jeg udkommer ikke i Kina, men i Danmark. Jeg udgiver en avis for os, der bor her. Det er den frihedsforståelse og kulturforståelse, jeg udkommer i. Og det er med baggrund i den, jeg ikke mener, der er tale om nogen form for krænkelse eller forhånelse eller ironisering over en meget alvorlig situation i Kina"  

Indenfor på 'Indoors'

Jeg skal da gerne erkende, at det var lidt af et sats, da jeg besøgte udstillingen 'Indoors' med værker af Claus Egemose, Michael Mørk og deres fælles alter ego AllanGabi i Kunsthal Nord i Aalborg to dage, inden udstillingen åbnede lørdag d. 25. januar. 

Årsagen til at jeg dukkede op et par dage inden åbningen, skal findes i, at jeg gerne ville høre kunstnernes artist talk om udstillingen; men allerede inden publikum dukkede op i kunsthallen, gav Mørk mig en fin beskrivelse af projektet, som jeg netop har fremstillet i en anmeldelse. 

Jeg tog altså en chance - eller løb en risiko, om man vil - men det viste sig at være en glimrende beslutning, da jeg dermed fik forklaret mysteriet omkring Allan Gabi. 

Udstillingen kan ses frem til d. 13. april. 

En afstikker til Herning

Maleriet med titlen 'Study Online' af Trine Boesen kan ses på Galerie MøllerWitts stand på Art Herning (foto: Trine Boesen/Galerie MøllerWitt)

"Da jeg sidste år var forbi messen, oplevede jeg det også som et hyggeligt lille topmøde for den lokale (i forstanden danske), kommercielle del af kunstscenen, hvor det for det meste er det klassiske format, maleriet, som sælger som varmt brød. Og hvor stemningen er god, skuldrene afslappede, og man ikke tager sig selv alt for højtideligt"

Citatet herover indgår i en artikel i dagbladet Politiken, hvori kunstanmelder Mathias Kryger lige tager en afstikker til Art Herning i forbindelse med en anmeldelse af et antal kunstudstillinger på gallerier i København. 

Jeg besøgte Art Herning ved åbningen, og må sige at Krygers analyse rammer rimeligt præcist på trods af, at han i samme tekst sammenligner messen med Hjallerup Marked, hvilket nok vil fornærme en eller to af de deltagende gallerister. 

Art Herning finder/fandt sted på Herning Kongrescenter i dagene 24.-26. januar.

Per Kirkeby-rum på Museum Jorn indvies

Museumsdirektør Jacob Thage havde svært ved at skjule sin begejstring, da jeg talte med ham under et besøg på Museum Jorn, hvor jeg lige foretog et sneak-peek på museets nyindrettede Per Kirkeby-rum. 

Her er omdrejningspunktet en genopført installation (øverst), som blev udviklet for første gang i 1975 i forbindelse med en udstilling, hvor Kirkeby udstillede sammen med Bjørn Nørgaard og Lene Adler Petersen i Århus Kunstbygning. 

Installationen består af tre malerier på masonit indrammet af en murstenskonstruktion i en neogotisk arkitektur. Senere lavede Per Kirkeby en konstruktion af lignende karakter til Biennalen i Venedig. 

Den nævnte konstruktion på museet i Silkeborg suppleres med nogle malerier fra Kirkebys sene periode samt en lille skulptur opbygget af mursten. 

De nævnte værker af Per Kirkeby er dog langt fra de eneste på Museum Jorn, der som bekendt fik overdraget hele Kirkebys omfattende arkiv umiddelbart inden kunstneren døde i maj 2018. 

Per Kirkeby-rummet indvies officielt på Museum Jorn lørdag d. 25. januar.

Hvem pokker er "Allan Gabi"?

Værk af Michael Mørk/Allan Gabi, som kan ses på udstillingen 'Indoors' (pressefoto: Kunsthal Nord)

Det er ingenlunde usædvanligt at kunstnere arbejder under en eller anden form for alter ego, og derfor kan spørgsmålet, der stilles i overskriften til dette hjemmesideafsnit besvares meget let: Der er tale om kunstnerne Michael Mørk og Claus Egemose, der bruger Allan Gabi som en abstrakt persona, et arbejdsfællesskab og en metode. 

Hvordan det skal tolkes bliver jeg nødt til at finde ud af, da jeg har besluttet mig for at anmelde Mørk/Egemoses - altså Allan Gabis - udstilling 'Indoors' i Kunsthal Nord i Aalborg. 

Udstillingen, som ifølge kunsthallens pressemateriale består af "en spektakulær totalinstallationen". 

Udstillingen og den pågældende installation kan ses i kunsthallen i Aalborg i perioden 25. januar-13. april. 

Kvium - den mandlige hvide kunstmaler

Michael Kvium: 'Pale Male Tales', Nils Stærk, Kbh. installationsfoto (foto: Malle Madsen)

"Jeg oplever den stramt installerede og godt disponerede udstilling som en sorgfuld svanesangsagtig autokastration af en kunstner, som ser langt ind i døden som for at byde den velkommen. Ikke kunstnerens egen personlige død. Men den hvide mands. Og figuren den hvide mandlige kunstmalers død"

Ups! Hvad der længe har ligget som en understrøm i kunstverdenen, har maleren Michael Kvium nu tilsyneladende taget konsekvensen af - i hvert fald ifølge Politikens kunstanmelder Mathias Kryger, som har besøgt Kvium-udstillingen 'Pale Male Tales' på galleriet Nils Stærk i København, nærmere bestemt på adressen Glentevej 49, 2400 Kbh. 

Som det nævnes i citatet ser det ganske sort ud, hvis man skulle befinde sig i kategorien "hvid, mandlig kunstmaler", og er man én, som en gang i mellem sværter noget oliefarve op på et lærred, og som i øvrigt passer ind i den fysiske beskrivelse af individet, bør man nok lige tage sin funktion under overvejelse. 

Heldigvis tolker Kryger og Kvium på hver sin måde frit, og sidstnævnte har - efter hvad jeg kan læse ud af anmeldelsen af en udstilling, jeg ikke har set, ikke rykket sig nævneværdigt på motivsiden i forhold til, hvad man er vant til at se fra kunstnerens hånd. 

Kryger giver fire stjerner til udstillingen, der kan ses frem til d. 7. marts.

Kunsten og den emotionelle dannelse

Holger Reenberg - her placeret uforskammet langt tilbage i baggrunden under en udstillingsåbning på HEART sidste år.

"Kunst er som regel blevet forbundet med følelsesmæssige oplevelser, og det er der ikke noget galt med. Emotionel dannelse er en væsentlig del af borgernes portefølje, og her er kunsten uden sammenligning, vil jeg påstå, vores stærkeste kort. MEN kunst er også viden. Viden som kunstnerisk erkendelse og viden som den form for erkendelse, som kunsten skaber og udbreder. Det er her, mellem viden og erkendelse og emotionel dannelse, at kunsten fra politisk hold burde vægtes langt højere og instrumentaliseres i en mere bevidst dannelse af os som borgere"

Det kan umuligt være af anden interesse for en kunstmuseumsdirektør, at der fokuseres ganske massivt på billedkunsten som samfundsbærende element. 

Ordene herover er fremsat af Holger Reenberg - direktør for kunstmuseet HEART i Herning - i forbindelse med en interview-runde, som kunstportalen Kunsten.nu har foretaget med forskellige aktører i kunstmiljøet i forbindelse med kunstmessen Art Herning, der finder sted i dagene 24.-26. januar.

'Dissolve' på Horsens Kunstmuseum

Overordnet set er udstillingen 'Dissolve' med værker af maleren og videokunstneren Lærke Lauta en forholdsvis ukompliceret sag. 

Den veksler mellem halv- og helabstrakte samt figurativt forankrede malerier, som kan granskes ganske koncentreret. 

Det gjorde jeg blandt andre under åbningen af udstillingen på Horsens Kunstmuseum, hvor jeg dog også oplevede at blive kaldt "et dumt svin" af en skribent fra et landsdækkende kunstmagasin. 

Jeg var ellers til stede på det fine museum i Horsens med henblik på at indsamle materiale til en anmeldelse af Lautas udstilling, som kan ses frem til d. 13. april 2020.

I selskab med ingen

Uden at røbe for meget om anmeldelsens indhold, kan jeg roligt sige, at gengivelserne af værkerne på Anette Harboe Flensburgs udstilling 'In Company with No-One' på kunstmuseet Trapholt i Kolding ikke yder disse værker nogen som helst form for retfærdighed.

Som jeg indledningsvis antyder, har jeg været i gang med en anmeldelse af udstillingen, og den er netop afsendt til redaktionen.