Pressefotos: KunstCentret Silkeborg Bad
Begrebet "kontrapunkt" kendes især inden for den klassiske musik, og gav faktisk titel til en quiz i tidernes morgen med klassisk musik som tema.
Jeg vil ikke her rode mig ud i en analyse af de kontrapunktiske principper, men blot afridse hvad man kan forvente at se på den aktuelle udstilling.
Det er fire kunstnere, som sammen har udviklet et konceptuelt projekt, der ifølge Badets pressemateriale "udfordrer grafikkens udtryksmuligheder, og udfolder en grafisk tænkning i og gennem nye formater".
Jeg glæder mig til at se udstillingen, der åbner med fernisering lørdag d. 11. januar kl. 11.
Og så skylder jeg blot at fortælle, at de fire kunstnere er Tina Gjerulff, Steen Rasmussen, Lis Rejnert Jensen og Joe Ingvartsen, og det er netop i den nævnte rækkefølge, at deres værker kan ses gengivet herover.