fredag den 23. januar 2009

Kunstavisen 1/09


Når man er skribent på Kunstavisen, får man tilsyneladende publikationen før alle andre? I årets første udgave har jeg bidraget med en artikel om Palle Nielsen-udstillingen på Vejle Kunstmuseum og én om ’Swingtime: Freestyle’ på Charlotte Fogh Contemporary.

Ellers er Ove Bjørn lidt lunken over Koloristernes udstilling på Den Frie og Tom Jørgensen væsentligt mere begejstret over Corner på Sophienholm. Erik Meistrup skriver bl.a. om ARoS’ jubilæumsudstilling og Tom Krøjers visioner på Randers Kunstmuseum. Leo Tandrup giver en karakteristik af Anne Juul Christophersens kunst og Kirsten-Marie Hedeland hylder det gode humør i en anmeldelse af en naivist-udstilling i Fredericia.