onsdag den 28. januar 2009

Klar til 'Etikette'


De sidste arbejder på papir er netop blevet afhentet fra rammemanden, så derfor er mit bidrag til udstillingen ’Etikette’ klar. Udstillingen åbner på CopenhArt Gallery i Valby den 5. februar og min medudstiller Jonna Pedersen arbejder til stadighed med sine værker op imod udstillingen. I øvrigt har jeg aldrig tidligere samarbejdet med en så professionelt indstillet kollega.
Således har hun produceret nogle ferniseringsindbydelser, som jeg har fået tilsendt – og disse bliver for tiden kastet i grams til relevante personer og institutioner.
Det nærmer sig for alvor. Jeg glæder mig til – denne gang – at tilbringe nogle dage i hovedstadsområdet op til udstillingen, og her forventer jeg samtidigt at få mulighed for at se, hvad der sker i udstillingslandskabet i København.