tirsdag den 7. februar 2017

Mestermøde i Silkeborg







Jeg har netop været til preview på udstillingen 'Jorn+Munch' på Museum Jorn i Silkeborg, og der er ingen grund til at lægge skjul på, at det er en udstilling, som gør et vist indtryk på en person, der har oplevet lidt af hvert inden for kunsten de sidste mange år. 

Jeg kan kort sige, at det bestemt er en udstilling, man bør se. I al sin enkelthed er der naturligvis tale om en parring af den nordiske kunsthistories to store skikkelser, Edvard Munch og Asger Jorn. 

Det giver ikke mening at tale om de to kunstneres bundniveau, da udstillingen er knivskarpt og sikkert kurateret, så fyldstof ikke er til stede. 

Udstillingen kan ses fra d. 11. februar til d. 28. maj 2017.