Når man skildrer en by eller et miljø, må man jo såmænd tage de elementer med i motiverne, som optræder i miljøet.
Måske har jeg netop opsøgt den slags banale emner helt bevidst - eller nærmere underbevidst?
Under alle omstændigheder er det vanskeligt at undgå diverse tårne og symboler, når man befinder sig i Berlin.
Jeg har forsøgt at undgå pejlemærket Fernsehturm, som kan ses mange steder fra; men det er der jo som en del af metropolens dna, så hvorfor så ikke bare erkende, at det er der?
Det samme kan man sige om kirketårne, lysreguleringer og kupler. Hvad der rager op, er svært at undgå.