Julie Nord og Peter Land: 'Uanset hvad er det stadig pisseklamt udbrød stilladsarbejderen fortørnet, og så dansede de natten lang' (foto: Charlotte Fogh Gallery)
For det meste oplever man billedkunstnere som meget individuelt forankrede personligheder; men for tiden kan man faktisk opleve en fin udstilling på Charlotte Fogh Gallery i Aarhus, der viser en række fællesværker af to væsentlige kunstnere på samtidskunstscenen.
Julie Nord og Peter Land har hver især i de seneste år lavet vigtige udstillinger og udsmykninger forskellige steder i landet.
Udstillingen hos Charlotte Fogh har fået titlen 'Nonsens', men ifølge Peter Land er denne titel måske ikke helt dækkende, da der for det meste er en mening med enhver form for galskab.
Under alle omstændigheder viser 'Nonsens' en næsten surreel og hylende morsom måde at lave kunst på.
Udstillingen er stærkt anbefalelsesværdig!