Julian Schnabel: 'Big Girl Painting', 2013, olie på lærred. 414 x 386 cm . (foto: Tom Powel Imaging)
"Det ene hjerte, som udstillingen fik tildelt i Politiken, faldt helt i tråd med, at 'Aktion Painting', som var titlen, blev afholdt på niveau 1 - museumsbygningens laveste etage. Men den rigtige årsag var snarere, at der kun her var tilstrækkelig med plads til de enormt høje billedformater, som den amerikanske maler har fyldt med kæmpefigurer"
Under overskriften "En klar taber" har Politikens kunstredaktør Peter Michael Hornung beskrevet den eneste udstilling ud af fem af de udvalgte, som jeg har set i 2018.
Det handler naturligvis om udstillingen med titlen nævnt i citatet af Julian Schnabel på kunstmuseet ARoS.
Jeg havde sådan set lovet mig selv og læserne af denne blog ikke mere at beskæftige mig med Schnabels opblæste og impotente værker, men måtte - efter at have læst avisen - omgøre min beslutning.
Hornung nævner i sin redegørelse fire vellykkede udstillinger, som jeg desværre ikke har set: 'Månen' på Louisiana, Van Gogh på Arken, Odilon Redon på Ny Carlsberg Glyptotek og Danh Vo-udstillingen på Statens Museum for Kunst.