"Der er ingen tvivl om, at Dan Colen kan en masse rent
kunstnerisk, og at han har noget på hjerte. Han iscenesætter med forskelligartede elementer og kunstneriske
greb en ambivalent eksistentiel splittelse i et flertydigt symbolsk og magisk
rum, hvor det lysende og legende modstilles det dæmoniske og besættende"
Jeg har
valgt citatet herover, som er et uddrag af Trine Rytter Andersens anmeldelse på
portalen kunsten.nu af Dan Colens udstilling 'Psychic Slayer' på kunstmuseet
HEART i Herning, da det faktisk giver udtryk af noget positivt i forhold til
udstillingen, som anmelderen har visse kritikpunkter på.
Kritikken drejer sig
ganske vist mest om udstillingens mangler i forhold til formidling, og Trine
Rytter konstaterer da også, at udstillingen fungerer ganske fint rent visuelt.
Det
sidste er jeg klart enig med anmelderen i, og faktisk finder jeg, at Dan Colens
og museets iscenesættelse af værkerne er både modig og effektfuld.
Man kan
naturligvis altid diskutere, hvor meget en kunstudstilling skal formidles - og
om det i det hele taget er nødvendigt med ord og italesættelse i forbindelse
med billedkunst.
Samtidskunsten kræver imidlertid en manual, og dette ser det
ikke ud, som om man kan ændre på.