Jeg har netop deltaget i pressemødet på udstillingen 'Claus Carstensen - What's Left (is Republican Paint) - Nine Sisters' på kunstmuseet ARoS i Aarhus.
Denne udstilling er opbygget i et retrospektivt forløb - og dét på trods af, at kunstneren ikke endnu er fyldt 60.
Under pressemødet antydede han faktisk, at man burde lave retrospektive udstillinger, når der er noget, der tyder på et snarligt dødsfald.
Det er ikke et tema hos Carstensen, som fremstår som en kunstner med en stor vitalitet. Carstensen var - som de fleste sikkert ved - i kredsen omkring de kunstnere, der under betegnelsen "De unge Vilde" slog igennem i begyndelsen af 80'erne.
Flere af disse kunstnere har fundet deres stil og deres ståsted, og det samme kan man i princippet godt sige om Carstensen, der dog helt tydeligt konstant afsøger nye muligheder for at lave kunstværker, der enten forholder sig til liv, død, intimitet, nøgenhed eller storpolitiske emner.
Udstillingen med Claus Carstensen har jeg beskrevet i en anmeldelse, der formentligt snarest bliver lanceret i et større dansk dagblad.
Når jeg skriver "Under overfladen" som overskrift til dette indlæg, bunder det i, at udstillingen finder sted i ARoS' niveu 1, der som bekendt befinder sig under jordens overflade. Udstillingen kan ses frem til d. 18. oktober.