lørdag den 25. juli 2015

Der er penge i musikerelikvier

For nyligt kunne jeg fortælle, at Beatles-trommeslager Ringo Starr's jakke (billedet), som han bar under indspilningerne af filmen Help i 1965, var sat til salg hos RR Auctions i Boston, Massachusetts i USA. 

Jeg kunne ligeledes fortælle at mindsteprisen for det pågældende stykke tekstil, skulle udgøre 17.000 kroner. 

Nu har jakken været under hammeren, og de 17.000 viste sig at være et beskedent krav, da hammeren blev aktiveret ved 317.360 kr. 

Den afdøde Ramones-guitarist Johnny Ramone's specialfremstillede Hamer-guitar blev solgt på samme auktion for godt og vel 340.000 kr. ligesom et af de fire medlemmer af The Beatles signeret album-cover af LP'en A Hard Days Night, nåede et hammerslag på lidt over 200.000 kr. 

Det kan godt betale sig at gemme sine gamle LP-covers, hvis de vel at mærke er signerede af kunstnerne bag indspilningen af musikken.