For næsten 100 år siden blev der for første gang vedtaget en lovgivning, der bevarer og beskytter vores smukke kyster. Det er grunden til, at vi i 2015 stadig har den vilde og uberørte natur langs den jyske vestkyst, kilometervis af hvid sandstrand og fri adgang til kysten overalt i Danmark. Den fremsynethed, der dengang lå hos vore politikere, har reddet vores unikke kyster fra bebyggelse og privatisering og samtidigt ladet os beholde vores mest unikke natur. Det må endelig ikke sættes over styr!"
Ni ud af ti danskere har ifølge en Gallup-undersøgelse erklæret sig som modstandere af, at 300 meter-reglen vedrørende bebyggelse ved den danske kystlinje afskaffes.
Fra politisk hold arbejdes der på, at der kan ydes kompensationer til kommuner, der finder det hensigtsmæssigt at bygge vandlande og hoteller tæt på kystlinjen.
Dette vil i sagens natur være en katastrofe for strandmiljøet, da sådanne bebyggelser ikke blot vil skæmme kystlinjen, men også skabe tvivl om, hvorvidt de danske strande er tilgængelige for alle, som det er tilfældet i dag.
Dansk Naturfredning, som står bag citatet herover, har iværksat en underskriftindsamling, hvor man kan bedyre sin modstand mod dette tåbelige politiske tiltag.
Man kan skrive under på siden HER>