"Hun har været kompromisløs i en tid, hvor det har været svært at være en stærk kvinde. For hun havde den opfattelse, at hvis hun fik mand og barn, måtte kunsten vige, og det var slet ikke en mulighed for hende"
Ordene herover er fremsat af mag. art. Marie Nipper, som er kurator på udstillingen 'Maria Lassnig - At male med kroppen', som finder sted for tiden på museet Kunsten i Aalborg.
Citatet stammer fra en reportage, som Signe Haahr Lindegaard foretog i november 2016 for Jyllands-Posten, da udstillingen åbnede.
Det vil ud fra dette korte citat være nærliggende at antage, at Lassnig (1919-2014) skulle besidde en overordnet feministisk dagsorden i sine værker.
Ofte oplever man, at kvindelige kunstnere i 1900-tallet har haft denne ene og alt overskyggende agenda, hvilket ofte devaluerer kunstnernes oprindelige formål. Nemlig at skabekunst på så højt et niveau som muligt - uden yderlig hensigt.
Således også Maria Lassnig, som gennem sin karriere har arbejdet med kroppens betydning uden kønspolitiske bagtanker.
Nogle gange lykkedes det for Lassnig at føre sine filosofier ud i livet - og andre gange faldt forsøgene måske en anelse igennem. Men sådan må det være, når en kunstners værk er virkningen af et livslangt eksperiment.
Udstillingen med Lassnig, som jeg netop har set, kan opleves på Kunsten i Aalborg frem til d. 26. februar.
