Åndehuller

Finn Have, 'Åndehuller'. Forstbotanisk Have, Aarhus. Akryl på lærred, 2016-17 (foto: Kunstneren/Randers Kunstmuseum)

Finn Have arbejder "on location" med kul på lærred (foto: Susanne Have)

Fra d. 14. oktober kan man på Randers Kunstmuseum se en udstilling, som i første omgang har sit afsæt i en kunstners ganske omfattende rejseaktivitet. 

Maleren Finn Have har således beskæftiget sig med temaet "Åndehuller" på så forskellige lokaliteter som Barcelona, Gdansk, Madrid, Venedig, New York, Rom, Sao Paulo, Nagoya, Helsinki, Dresden, Berlin, Hannover, Budapest og mange andre mindre byer og områder. 

Ifølge museets pressemateriale er Finn Have optaget af begrebet åndehuller, forstået som steder, hvor mennesker kan udfolde sig frit og slappe af fra stressende omgivelser. 

I forbindelse med udstillingen vises tillige installationselementer, som underbygger udstillingens tema i en materialistisk form. 

Der udgives i forbindelse med udstillingen en rigt illustreret publikation på 204 sider med tekster af museumsdirektør Lise Jeppesen, Randers Kunstmuseum, antropolog og leder af Odder Museum Klaus Markmann Jensen, forfatter Knud Sørensen og journalist Hans Petersen, Aarhus Stiftstidende. 

Udstillingen kan ses frem til d. 21. januar 2018.

Nedtælling til Londonmalerne

Lucian Freud: 'Naked Portrait', 1972-73. Olie på lærred. Erhvervet af Tate i 1975 (pressefoto: ARoS Aarhus Kunstmuseum)

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at en udstilling, jeg personligt ser meget frem til, er 'Bacon, Freud and the London painters', som åbner på kunstmuseet ARoS i Aarhus om ganske kort tid. 

Det er klart, at man i udstillingens titel lægger den primære vægt på tilstedeværelsen af Francis Bacon og Lucian Freud, da netop disse to malere er de mest kendte i den brede offentlighed; men jeg forventer mig da meget af tilstedeværelsen af f.eks. Frank Auerbach, Leon Kossof og Michael Andrews. 

Foruden de nævnte kan man se værker af David Bomberg, William Coldstream, R.B. Kitaj, Paula Rego og Euan Uglow på udstillingen, som åbner for offentligheden d. 14. oktober og varer frem til d. 4. februar 2018. 

Udstillingen er kurateret af museumsinspektør Pernille Taagaard Dinesen, og den er sat i scene i samarbejde med Tate, London. Herfra har man fået kuratorisk assistance af Elena Crippa. 

Udstillingen består sammenlagt af 90 værker.

Årets første maleri

Hvis ikke der var lavet raderinger, tegninger og akvareller, ville det måske signalere en kunstner i dyb krise og på katastrofekurs, hvad som optræder i overskriften. Sådan forholder det sig heldigvis ikke. Det er ganske vist årets første oliemaleri, som her ved indgangen til oktober er blevet færdiggjort; men det er blot endnu et resultat af, hvilke iagttagelser, jeg har gjort i sommerens løb. Motivet udgør havnefronten i Aarhus, som den - i hvert fald transformeret gennem min optik - kan ses fra Ballehage Strand lidt syd for byen.

Arnoldis umage erindringsglimt

Per Arnoldis selvbiografi har titlen 'Solo'. (pressefoto: Gyldendal)

"Den store bog er så tung, at den kan slå en mand ihjel. Anekdoterne står i kø, adjektiverne ligeså i bogen, der fremdrager, hvad vi må tro er - længen taget i betragtning - noget nær alt, hvad dampbarnet Arnoldi har oplevet i løbet af sit 76-årige, hyperaktive liv. Hukommelsen er imponerende!"

En selvbiografi, som jeg selv ser frem til at få læst, er for nyligt udkommet på Gyldendal, og der er tale om designer, billedkunstner og forfatter Per Arnoldis tilsyneladende grundige beskrivelse af sit liv. 

Citatet herover er fra Lisbeth Bondes anmeldelse af bogen i Kristeligt Dagblad, hvor hun i sin femstjernede anmeldelse giver fuld credit til Arnoldi som fortæller. 

Lars Ole Knippel skriver i sin anmeldelse i Jyllands-Posten blandt andet om udgivelsen: "Per Arnoldis erindringsfragmenter fra en menneskealder er forrygende læsning". 

Her falder der hele seks ud af seks mulige stjerner af til Arnoldis "umage erindringsglimt".

Blasfemi på Skovgaard Museet

I dag er det vanskeligt at forestille sig, at værkerne, som er gengivet herover af henholdsvis Emil Nolde, Asger Jorn, Wilhelm Freddie, Hendrick van Steenwijk, Albrect Dürer og Adam Müller, skulle kunne indgå som eksempler på "blasfemi" i billedkunsten.

Værkerne indgår ikke desto mindre i Skovgaard Museets udstilling med netop blasfemi som tema, og dette skal naturligvis ses i et historisk perspektiv.

Udstillingen byder desuden på de gamle travere af Marco Evaristti, Bjørn Nørgaard, Piero Manzoni og Jens Jørgen Thorsens Jesusfilm, så på den led er der ikke meget nyt under solen. Et provokatorisk islæt finder man muligvis i kraft af Andres Serranos 'Piss Christ', men også dét fremstår sært tamt i helheden.

Det mest dramatiske optrin i forbindelse med udstillingen var, da en performancekunstner smed tøjet uden for museet bærende en maske, der skulle gengive en velkendt satiretegning forestillende profeten Muhammed. 

Politiet satte dog hurtigt en stopper for denne aktion, da hovedpersonen blev anholdt og kørt bort.

Slut med søerne, men stadig ved vandet

I det sidste par år har jeg arbejdet med landskaberne omkring Søhøjlandet her i min egen omegn som motiver i såvel oliemaleri, akvarel og grafik. 

Der har dog optrådt andre emner inden for de sidste genrer, men nu har jeg også i maleriet skiftet - om ikke motivkreds, så i det mindste lokalitet. 

Jeg har i sommerens løb samlet en del inspiration ved Aarhus Bugt - og det er netop denne, som har sat nogle nye tanker i gang hos mig om maleriets væsen. 

Jeg kæmper lidt med motiverne; men jeg skal nok få det til at lykkes.

Barbara Kruger i Berlin

Barbara Kruger, 'Forever' - installationsfoto (foto: Sprüth Magers/Timo Ohler)

I foråret kunne man på Museet for Religiøs Kunst i Lemvig se en udstilling i serien 'De syvdødssynder' af den amerikanske samtidskunstner Barbara Kruger, som udfordrede rummene på museet med en stor "ordinstallation", som rummede forskellige tvetydige udsagn. 

Det med at udfordre udstillingsrum er ikke nyt for Kruger, og for tiden kan man således se en udstilling i det fine udstillingssted Sprüth Magers i Berlin, hvor Kruger endnu en gang har fyldt de store, højloftede lokaler med ord. 

Mange danskere rejser til Berlin, og mon ikke en del af disse er at betragte som kulturturister? Det tror jeg, og når man har været på besøg på et af byens mange museer, kunne det muligvis være interessant, at besøge et af den tyske hovedstads mange mere eller mindre alternative udstillingssteder, og her er Sprüth Magers - beliggende på adressen Oranjenburger Strasse 18 - et oplagt mål. 

Udstillingen 'Forever' med Barbara Krugers ruminstallation kan ses frem til d. 22. december.