Udstillingskatalog/bog om Trampedach

For nyligt åbnede en udstilling på kunstmuseet Kunsten i Aalborg med og om maleren, grafikeren og skulptøren Kurt Trampedach. 

Jeg har netop modtaget udstillingens katalog, som samtidigt udgør en boglig beskrivelse af Trampedachs tidlige karriere. 

Dette skal dog tages med et vist forbehold, da jeg endnu ikke har andet end foretaget en hurtig gennemgang af bogens indhold. 

Dog synes den - som sagt - at beskæftige sig med kunstnerens tidlige værker, hvilket jeg finder interessant. 

Man kan vel kalde Trampedach for vor tids mørkemaler, i hvert fald indtil han gik amok med skrigende og ofte pågående farver senere i karrieren. 

Kurt Trampedach fik en ret omgående succes på kunstscenen og hans liv var i perioder ret stormombrust. Han fandt dog tilsyneladende en form for ro i et afsidesliggende hus i Pyrenæerne i Baskerlandet i grænselandet mellem Frankrig og Spanien. 

Kurt Trampedach levede i tidsrummet 1943-2013, og jeg skrev en anmeldelse af en udstilling med værker af Trampedach på Randers Kunstmuseum for få år siden. 

Af samme årsag har jeg valgt at springe udstillingen på Kunsten over, men bogen tegner under alle omstændigheder et vedkommende billede af kunstneren og udstillingen, som kan ses på Kunsten frem til d. 6. januar 2019. 

Veloplagt anmeldelse af Agnes Slott-Møller

Agnes Slott-Møller i atelieret i Holckenhus i København

"Det er næsten skæbnens ironi, at den fotostat, vi møder ved indgangen, forestiller kunstneren siddende i sit værksted i Holckenhus i København, hvorom der i disse dage bølger en heftig strid. Kunstnerateliererne skal omdannes til dyre lejligheder. Her sidder hun så i 1907 med maleriskitserne, hele middelalderen, omkring sig og en palet dekoreret med ordet "Trefoldighed""

Citatet stammer ganske vist fra Carsten Bach-Nielsens anmeldelse i Kristeligt Dagblad af udstillingen 'Agnes Slott-Møller - Helte og heltinder' på ARoS, men han får heldigvis indflettet beretningen om Holckenhus, som i mere end hundrede år har givet plads til den skiftende samtids billedkunstnere og deres værksteder. 

Jeg har med en vis bedrøvelse, på sociale medier fulgt med i, hvordan økonomisk styrke kan ødelægge meget for mange til glæde for få velhavende personer. 

Det handler i det aktuelle tilfælde ikke udelukkende om, at et antal kunstnere bliver berøvet deres fysiske grundlag for deres aktiviteter - det drejer sig i lige så høj grad om noget så banalt (i magthavernes øjne) som kulturhistorie. 

Bach-Nielsens veloplagte anmeldelse af udstillingen på ARoS afstedkommer i øvrigt fire stjerner.

Dystre fremtidsvisioner

Forleden dag deltog jeg i åbningen af udstillingen 'letmein' på kunstmuseet HEART i Herning. 

Her kan man opleve to tungsindige, men ikke desto mindre fascinerende scenarier opbygget af to yngre kunstnere, australieren Ry David Bradley og canadieren Jon Rafman. 

De to har gennem årene blandt andet forsket i, hvordan man kan implementere digitale og internetbaserede elementer i samtidskunsten, og her er Jon Rafman nok dén, der direkte er længst fremme i den teknologiske del af samarbejdet. 

Ikke desto mindre har Bradley ladet sig inspirere af pixels i en serie vævede værker, der såmænd optræder på væggene oven på et gigantisk landskab af gulvtæpper, der dækker samtlige vægge og gulve på udstillingen. 

Jeg arbejder lige nu på en anmeldelse af udstillingen, der kan ses i det fine museum i Birk ved Herning frem til d. 17. februar 2019.

Reportage fra Agnes Slott-Møller-udstilling

TV-producenten Jack Fridthjof har produceret en lille video fra udstillingen 'Agnes Slott-Møller - Helte og heltinder', som kan ses for tiden på ARoS Aarhus Kunstmuseum.

Der ligger nogle ord om udstillingen længere tilbage på blog'en her.

Udstillingsåbninger på stribe

Foto fra åbningen af InSide 2018 i Kunstpakhuset i Ikast

Det vælter ind i indbakken med pressemeddelelser, indbydelser og formidling af udstillinger, der åbner inden for den næste tid. 

Sådan noget sker jo næsten altid i "bunker" - og det er såmænd godt nok bortset fra, at det er lidt vanskeligt at nå det hele, når disse "bjerge" hober sig op. 

Jeg har dog i weekenden, som vi i skrivende stund er gået ud af, nået at deltage i to åbninger, hvilket er rationelt forsvarligt, da der sammenlagt er tale om tre individuelle udstillinger. 

For otte år siden deltog jeg som censor på udstillingen InSide i Kunstpakhuset i Ikast. 2018-udgaven af dette koncept åbnede lørdag d. 29. september, og nu har man valgt at udvide konceptet med en censureret fotoudstilling, hvilket muligvis giver udstillingen et mere alsidigt udtryk, end man oplevede det tidligere. Om udstillingen så i et samlet hele er blevet bedre, vil jeg godt sætte spørgsmålstegn ved. 

Hvad der kendetegner InSide og 'Til kanten' er, at censureringerne foregår offentligt, hvilket kan være udfordrende for både publikum og censorer. Det giver dog et underholdende perspektiv på begivenheden. De to udstillinger i Kunstpakhuset kan ses frem til. d. 28. oktober. 

Fredag d. 28. september deltog jeg i åbningen af udstillingen 'letmein', som er en form for dobbeltudstilling af de to unge kunstnere Ry David Bradley og Jon Rafman fra henholdsvis Australien og Canada. 

Bradley var til stede ved ferniseringen og var sympatisk formidlingsvillig omkring sin del af udstillingen, der tegner et billede af en fremtid i storbyen og på landet. 

Det er ganske dramatisk og dystopisk skulle jeg hilse og sige. Jeg skal senere gense denne udstilling, som varer frem til d. 17. februar 2019, med henblik på en anmeldelse.

Fascinerende formater

 Agnes Slott-Møller: 'Gudrun ved Sigurds lig', 1901. Olie på lærred

Agnes Slott-Møller: 'Der sad to Fruer og virkede Guld', 1935. Olie på lærred

"Det er fascinerende at se de formater, hun arbejder i som kvindelig kunstner i 1880'erne og 90'erne. Det er meget sigende for hendes karakter - der er helt klart tale om en kunstner med stor tro på egne evner og en enorm selvsikkerhed i forhold til motiverne. Det var næsten kun Willumsen, der arbejdede i den størrelse"

Udsagnet er fremsat af museumsinspektør Jacob Vengberg Sevel, ARoS, i forbindelse med museets udstilling 'Agnes Slott-Møller - Helte og heltinder'. 

Citatet stammer fra en reportage i Jyllands-Postens Aarhus-sektion, hvor Tina Bryld beskriver, hvad publikum kan forvente at opleve på ARoS, når udstillingen kører i perioden fra d. 29. september til d. 6. januar 2019. 

At der er tale om - i adskillige tilfælde - store værker, kan jeg sagtens skrive under på. Jeg deltog i pressemødet på udstillingen, og arbejder lige nu på højtryk på en anmeldelse. 

Kirkeby overraskende tæt på millionen

Paul Gadegaard: 'Siddende kvinde'. Ca. 1948-50, olie på lærred. 146 x 114 cm. (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

I dagbladet Jyllands-Posten kunne man forleden dag læse, at et forholdsvist tidligt maleri på masonit af Per Kirkeby er blevet solgt hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner til en tysk samler for kr. 880.000, og hvad der er bemærkelsesværdigt i forhold til dette hammerslag er, at værket var vurderet til kr. 325.000-350.000. 

Ellers var der ikke mange værker, der stak totalt af. Alligevel opnåede man hammerslag på en tegning af Otto Dix på 170.000 mod en vurdering på 40.000-50.000. 

Der var tillige fornuftige priser på Paul Gadegaard, der opnåede kr. 78.000 for et maleri fra slutningen af 1940'erne mod en vurdering på 20-25.000 ligesom en skulptur af Kurt Trampedach nåede - næsten - den kvarte million mod en vurdering på 70-100.000. 

Auktionen, der strakte sig over to dage, og som omsatte moderne kunst, måtte dog trække adskillige værker i underkategorien "samtidskunst" tilbage. 

Man kan måske antyde, at disse værker indeholder vekslende kvaliteter, hvilket auktionskunderne tilsyneladende også har vurderet. 

Inden for fotografiet opnåede to fotos af Nicolai Howalt dog en tredobling i forhold til vurderingen på 20.000. Her gik to store værker for kr. 60.000.