Bombardement af sanserne på design/kunstudstilling i Aalborg

 

Finn Juhls Høvdingestol og Gerrit Rietvelds Rød/blå stol her i samspil - sikkert for første gang nogensinde.

Én ting må man sige om udstillingen 'Formens magi - design og kunst', der, som titlen antyder, sammenfatter billedkunst og design på Kunsten i Aalborg - og det er, at der er meget at se på. 

Om det er for meget, vil jeg ikke gøre mig klog på, men udstillingen præsenterer en kæmpemæssig, bred vifte af designs og billedkunst uden smålig skelen til sammenhængskraft eller kuratorisk rød tråd. 

Det er der kommet en endog overordentlig farverig og alsidig udstilling ud af. 

Jeg besøgte udstillingen, som kan ses frem til d. 14. november, for nyligt og kunne iagttage den uden kritikerbriller, da den var et indslag i en udflugt, vi havde til Aalborg i et andet ærinde.

Tricolore lige ud af malerspanden

 

Olivia Holm-Møller: 'Morgen', u.å. Tempera på lærred (foto: Ole Mortensen)

»Men hvis der ellers er noget på denne udstilling, som dræber de indre energier og denne kunstanmelders libido, så er det det faktum, at der er blevet dyppet alt for hårdt i Dyrups. Farvemættet plastikmaling danner grund for de egentlig ganske skrøbelige og ofte lidt små værker og samtlige rum er farvesat i en tricolore lige ud af spanden - en tretrinsraket af gul, rød og blå«

Jeg har ofte selv, som her Politikens kunstanmelder Mathias Kryger, været ret kritisk over for den måde, som museer og i det aktuelle tilfælde en kunsthal farvesætter kunstudstillinger. 

Her drejer det sig om udstillingen 'Gnist - J.F. Willumsen, Olivia Holm-Møller, Asger Jorn' i Kunstforeningen Gl. Strand i København. 

Udstillingen varer frem til d. 31. oktober, hvorefter den flyttes til Holstebro Kunstmuseum, som for øvrigt viste en soloudstilling med værker af Olivia Holm-Møller tilbage i 2015. 

Den tildelte jeg fire stjerner; men det er interessant at se, hvordan man disponerer udstillingen i Holstebro. 

Den er allerede i Gl. Strand-versionen anmeldt i Jyllands-Posten, så jeg behøver ikke at have en mening om museets mulige leg med pangfarverne.

Spencer Tunick laver menneske-installation på HEART i Herning

 

Billedet her er fra et tidligere Tunick-event, hvor deltagerne blev farvet blå. I Herning skal de være hvide (pr-foto: Spencer Tunick)

For nyligt kunne jeg berette om udstillingskonceptet 'Socle du Monde' i Herning, hvor det primært kom til at dreje sig om en gengivelse på kunstmuseet HEARTs facade, som var blevet censureret på grund af en affotograferet kvindes nøgenhed. 

Om det er fordi, at man fra organisationens side nu vil vise, at den nøgne krop ikke giver anledning til yderligere censur derude på heden, at den amerikanske fotokunstner Spencer Tunick nu - som et led i 'Socle du Monde' - skal lave én af sine utallige installationer, som netop inkluderer det nøgne individ, på HEART, ved jeg ikke, men en kendsgerning er det under alle omstændigheder, at begivenheden vil finde sted d. 4. september på museet. 

På museets hjemmeside kan man tilmelde sig arrangementet, som vil vare hele dagen. 

Om jeg selv vil deltage? Det har jeg ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til.

Portrætartikel på kunstavisen.dk

 

Pier Maria Andersen - indehaver af Galleri Arte og skribent - har skrevet et portræt af mig til Kunstavisens website i anledning af min udstilling på galleriet... læs artiklen HER>

Museernes prisparadoks

 

En omfattende udvidelse af Moesgaard Museum ved Aarhus har resulteret i en større og vel naturlig stigning på billetprisen.

»Det er politisk børnelærdom, at når varer bliver dyrere, rammer det skævt. De fattige har ikke råd, så kulturtilbuddene bliver forbeholdt de rige. Klassesamfundet viser sin mest usympatiske side«

I dagbladet Politiken har der for nyligt været sat fokus på museernes entrépriser. Den sag har redaktør for webmagasinet Søndag Aften, Tom Ahlberg, taget op i den sidste udgave af magasinet. 

Her kan han fortælle om flere endog overordentligt kraftige stigninger på billetpriserne på landets museer. 

Således fremgår det til eksempel, at kunstmuseet Louisiana i Humlebæk har foretaget en eskalering af billetprisen fra 115 kr. i 2016 til 130 kr. i 2020. Jeg kan så supplere med, at billetprisen i dag er på 145 kr. Altså en stigning på mere end 25%. 

Til sammenligning har man på Moesgaard Museum ved Aarhus foretaget en prisjustering fra 110 kr. i 2014 til 160 kr. i 2021, men her hører det med til historien, at Moesgaard har foretaget en væsentlig udbygning af museet, som muligvis legitimerer en så stor stigning. 

I øvrigt synes det som om, at nyhedens interesse ved Moesgaard er faldet, da besøgstallet er gået noget ned de senere år. Fra 432.000 i 2016 til 357.000 i 2019 virker dog langt fra katastrofalt, og som bekendt bør besøgstal på alle typer museer i 2020 og 2021 sættes i perspektiv af en verdensomspændende pandemi. 

Ironien i Søndag Aftens analyse viser, at der ikke er nogen synderlig sammenhængskraft i forhold til antallet af besøgende på museerne og billetprisen på entré, og det hører vel også med i beretningen, at adskillige gæster er gratister. 

Således var det kun 16% af de adspurgte i en undersøgelse, der svarede, at de sjældent går på museum, fordi det er for dyrt. Så de, der ofte besøger landets museer, gør det uanset, hvad det koster. 

Artiklen 'Prisparadokset på museerne' kan læses HER>

Udstilling på Galleri Arte åbnet

 

Jeg har på blog'en her nævnt, at jeg d. 1. august åbnede udstilling med mine egne værker på Galleri Arte i Lildstrand ved Frøstrup i Thy, og nu er udstillingen åbnet, men det vil sige, at den kan ses indenfor galleriets åbningstid, som begrænser sig til dagene fredage til og med søndage kl. 14-17. 

Med andre ord: Næste gang det er muligt at se udstillingen på adressen Krinkelkrogen 20, Lildstrand, er fredag d. 6. august kl. 14. 

Udstillingsåbningen var pænt besøgt og i det hele taget herskede der en fin stemning og en stor interesse blandt de besøgende for mine malerier, grafiske værker samt arbejder på papir. 

Udstillingen kan ses frem til d. 22. august.   

Farvekraftens styrker og dilemmaer på Silkeborg Bad

Det var primært med henblik på at skrive en anmeldelse af udstillingen 'Den blå laks' rejse' med et omfattende værkudvalg af billedkunstneren Pia Andersen, at jeg for nyligt besøgte KunstCentret Silkeborg Bad, og jeg må sige, at der er smæk for skillingen i farveintensiteten. 

Det overraskede mig på sin vis ikke, da Pia Andersen er en kunstner, som jeg har oplevet flere gange på udstillinger, og hendes metode er forankret i farveklatter, som er pålagt lærredet tilsyneladende presset direkte ud af tuben, således at de mange farver på passende afstand blander sig optisk hos beskueren. 

Tricket er ikke nyt, men i hvert fald interessant at se i en nutidskunstners kontekst. 

Der er flere udstillinger på Badet; men den her omtalte er den mest omfattende og muligvis også den mest interessante. 

Der er under alle omstændigheder meget at kigge på, når vejret alligevel her to tredjedele inde i sommeren viser sig fra sin mest efterårsagtige side. 

'Den blå laks' rejse' kan ses frem til d. 19. september.