I offensiv mod de hvide skjorter

Et spirende angreb mod de hvide skjorter lurer i Peter Martensens udstilling 'Monument' på Galerie MøllerWitt.

Sig Peter Martensen og dan et billede for den indre nethinde. Hvis man ellers er bekendt med kunstneren, vil der være en vis sandsynlighed for, at der fremkommer et billede af mænd placeret i et sindrigt system. Alle iklædt hvide skjorter.

Arketyper fra en svunden tid
De skjorteklædte personer udgør individuelt et image på en type fra en svunden tid, der kan føres en generation tilbage i forhold til kunstneren, der er født i 1953. Dermed er Peter Martensen født samme år som Deres udsendte, og i samme moment må man formode, at vore fædre tilhører en generation, for hvem den hvide skjorte stod for orden og ligeværdighed.

Som det skete for generationen før os, er der nu hos Peter Martensen et opgør på vej mod arketypen med den hvide skjorte og dét, den repræsenterer.

Sangkor og sygeplejerskeuniformer
I et stort maleri forestillende et sangkor af kvinder er de hvidskjortede herrer således blevet reduceret til underdimensionerede figurer. Damerne i sangkoret er i bogstaveligste forstand i færd med at synge dem helt ud i periferien.

På et andet, meget stort maleri, er skjorterne blevet forvandlet til noget, man kunne forbinde med sygeplejerskeuniformer. Figurerne – og der er mange af dem – befinder sig i et perspektivisk rum. De er ganske tæt på hinanden og alligevel tilvejebringer de i kraft af måden, hvorpå de er placeret, en indbyrdes afstand.

Maleriet er udført i en gråtone, som kun er brudt i beskeden grad af en okker nuance. Distancen bevares derved til beskueren og billedets liniære egenskaber danner, i samspil med figurernes størrelsesforhold, perspektivet.

Scenerier i modelformat
Netop det proportionelt afvigende er en væsentlig del af Peter Martensens motiviske udgangspunkt her i 2008. Dette ser man helt oplagt i et maleri, hvor tre personer tilsyneladende iagttager et sceneri, der udspiller sig på bordet foran dem. Dette optrin er en operationsscene i modelformat. De hvidkitlede karakterer er dog ikke i gang med at fjerne en blindtarm eller foretage et andet harmløst indgreb. Udgangspunktet er de videnskabelige forsøg, som der blev foretaget i den nazistiske fangelejr Auswitch under 2. Verdenskrig.

Handlingsforløb
Tilsvarende scenarier, som er opbygget af lignende miniaturer findes på udstillingen i større og mindre udstrækning. Mange af disse modsætningsfyldte kompositioner er ifølge kunstneren selv opstået i forløb, der på mange måde har været tilfældige. Motiverne opstår spontant som effekt af et fotografi, som er blevet fundet, og følgende brugt i et metaforisk handlingsforløb.

Peter Martensen er en fortællende kunstner. Hans værker optræder ofte som illustrative drejebøger til en teatralsk uvirkelighed, der dog spejler sig i dén tilværelse, som vi alle gennemlever. Hos Martensen er mennesket i centrum hvergang. Med eller uden hvid skjorte.

Peter Martensen er som nævnt født i 1953 og uddannet på Det Fynske Kunstakademi i Odense og Det kgl. Kunstakademi i København. Han har primært arbejdet med maleri og grafik og har bl.a. været aktiv i en årrække på Fyns Grafiske Værksted i Odense.

Finito og signatur

Fornemmelsen er behagelig; og dog altid forbundet med en vis tvivl. Når signaturen er placeret (bagpå - altid bagpå) er maleriet "officielt" færdigt - og når den specielle ugekode (i dette tilfælde "0818") samtidigt er påhæftet, indikerer det at billedet er indskrevet i databasen med hvilken jeg holder styr over alle de billeder, jeg har malet gennem årene.

Billedet herover er af de små: 54 x 73 cm. Jeg arbejder, meget mod min natur, i serie lige for tiden. Der er meget, der er usædvanligt lige nu. F.eks. bruger jeg farver, som jeg aldrig ville bruge for bare et halvt år siden. Jeg elsker at male. Jeg holder af fornemmelsen af forandring og opgør med tidligere idiosynkrasier.

Galschiøt smidt ud af Hong Kong

Billedhuggeren Jens Galschiøt er sammen med to andre aktivister blevet nægtet indrejse i Hong Kong, hvor de havde til hensigt at male én af Galschiøts skamstøtter, som netop er placeret i Hong Kong, orange.

Eventet skulle være en del af konceptet ’The Color Orange’, som er sat i værk med henblik på at sætte fokus på OL-værten Kinas noget mærkværdige tolkning af menneskerettigheder.

Det bør vel ikke være overraskende at ytringsfriheden, som har været et politisk omdrejningspunkt herhjemme i den senere tid, har det mere end svært i Kina? Således også den visuelle ytringsfrihed, hvilket indrejseforbudet til Galschiøt tydeligt viser.

Forvandlingsbilleder

Cathrine Raben Davidsen sampler fra en dramatisk historie og skaber et roligt og afklaret univers med udstillingen 'White Ink' på Horsens Kunstmuseum.

Man skal tilbage til før vor tidsregning for at finde Cathrine Raben Davidsens inspiration til værkerne på hendes udstilling White Ink på Horsens Kunstmuseum. Udgangspunktet er en analyse af den kvindelige stemme i Ovids to litterære værker Heroides og Metamorfoser, hvori historien om søstrene Philomelas og Prochnes skæbner indgår.

En dramatisk fortælling
Historien er ganske dramatisk og lader ikke nutidens gyserforfattere noget efter i bestræbelserne på at skabe uhygge og grusomhed. Hovedpersonerne forvandles i historien til fugle og edderkopper som effekt af Gudernes magt. Inden dette sker, har de to søstre hver især gennemgået, hvad man roligt kan betegne som begivenhedsmættede og bestialske oplevelser.

Selvstændige arbejder
Hvis man kan frigøre sig fra det litterære oplæg, er det alligevel indlysende at se Cathrine Raben Davidsens optagethed af forvandlingen i de mange værker på udstillingen. I første fase oplever man dette i hundrede mindre tegninger, der vises i et forløb og i en ophængning, der uundgåeligt animerer til et nærmere studie af de enkelte små arbejder.

Umiddelbart fungerer de mange minutiøst forarbejdede tegninger illustrativt i tilknytning til Ovids værker; men enkeltvis har de andre og langt mere væsentlige værdier. Ganske vist gengiver de flere af handlingsmomenterne i det grundliggende stykke litteratur og hvis man er bekendt med denne fortælling, vil man formentligt være i stand til at placere dem kronologisk i forløbet. Hvis ikke, kan man udmærket forbruge dem som dét, de repræsenterer i sig selv.

Maleriets transparens
Det samme kan man sige om Cathrine Raben Davidsens malerier. Springet fra stregtegningerne til maleriets langt større flademæssige karakterer er ikke så alarmerende stort, da værkerne på lærred samtidigt har stregen som fundamentalt udgangspunkt. Kvindernes ansigter er malet med stor akkuratesse og ofte går denne maleriske udførlighed over i en langt mere skitsepræget proces, der kan være udført med oilsticks eller farvepigment på en laserende grund. Denne metode akkumulerer et let og transparent udtryk, som man, hvis man var i dét mood, kunne kalde feminint.

The Room
I ét bestemt maleri fungerer det gennemskinnelige på farvens præmisser. Billedet har titlen The Room og netop det rumlige placerer dette værk i en historie, der kan fortælles ud fra flere tidsproportionelle principper. Helt indlysende naturligvis i relation til Ovids værker; men samtidigt også i malemåde som forbindelse til det 20. århundredes billedkunst. Det vil være uretfærdigt at nævne en kunstner som Francis Bacon i dén forbindelse, så det vil jeg undlade og blot konstatere at farven, på trods af letheden, fungerer i udstrakt grad og på egne betingelser.

Fotografi og grafik
En lille serie stregætsninger er kombineret med nogle ganske elegante fotografier, der i deres udtryk giver associationer mod illustrationer i modemagasiner. Denne sammenstilling kan umiddelbart virke en smule mærkværdig. Især da der i samme rum optræder et større antal monotypier med samme motiviske udgangspunkt, som tidligere beskrevet.

Ætsningerne er udarbejdet med samme minutiøsitet som tegningerne, jeg omtalte i indledningen, og fotografierne har i kraft af deres symbolske virkemidler også kvaliteter, der rækker langt ud over det rene raffinement. Disse værker er i øvrigt produceret i samarbejde med fotografen Morten Bjarnhof.

Cathrine Raben Davidsen, som er uddannet på Det kgl. Kunstakademi med afgang i 2003, er født i 1972 og fik i 1999 Horsens Kunstmuseums Venners kunstnerpris. Hun har tidligere arbejdet med udgangspunkt i den litterære mytologi. Blandt andet på udstillingen Penelopes Web i Martin Asbæk Projects i København i 2006.

Albertslunds æstetik

Jeg har tidligere beskæftiget mig med Albertslund og denne forstads byplan. Det er efterhånden ved at lykkes mig at finde rundt i området, hvis man vel at mærke ser på de store linier. Jeg har oparbejdet en vis fascination af dette miljø, som i det sidste års tid har haft en stor betydning for mig. Jeg har f.eks. ikke tøvet med at kalde Albertslund for ”mit andet hjem”. Det er der adskillige gode årsager til – dette kunne f.eks. være i kraft af en stemning, der tager udgangspunkt i kanalens vandspejl.

Albertslund Syd er et stort areal med bl.a. massevis af gårdhuse, som er opbygget meget rationelt af betonelementer, der – som det ses på ét af billederne herover – er beklædt med træ. Nu drejer det sig jo ikke om blot at befinde sig og være i det space, som byplanlæggerne i sin tid har projekteret; men i langt højere grad at skabe sit eget rum i de rammer, der er udstukket. Således bliver der heldigvis hjerterum i et miljø, som på afstand måske godt kunne ligne noget, der rummer ”bad karma”. F.eks. bag det afbillede plankeværk er der masser af hjerterum. Hvis man imidlertid bevæger sig ned i forstadens shoppingscenter er der rige muligheder for at foretage indkøb i autentiske butikker, som ikke giver sig ud for andet, og mere, end hvad de er – og heldigvis for dét!

Ofte skal man selv skabe poesien i et miljø, som f.eks. et sted, hvor en gangsti er blevet ført under Sletbrovej. Placerer man sig centralt på stien er der tale om en ordinær oplevelse, når man begiver sig under viadukten; men symmetrien brydes dog i kraft af et bladløst træ og i en bestemt position kan man se en smal stribe tag, som rager op i den modsatte side. Et elskab og en solstråle bryder midteraksens dominans.

Der er mennesker fremme i lyset i Albertslund Syd. Og netop mennesker giver dette område en karakter af liv. Livet leves her, om det er i skole, på arbejde, i det kulturelle miljø eller det blot er nogle piger på vej hjem fra lærdommens univers. Flere steder kan man ane, at renoveringsprojekter er i gang. Dunhamrene i kanalen, der ledsager én af stierne, som udgør en gennemgående vej i et et labyrintisk forløb af systemer, skaber en kontrast til byggeriets beton.

Jeg er stadig ”på herrens mark”, hvis jeg bliver placeret et tilfældigt sted i dette miljø; men jeg bliver bedre. Jeg bliver vist snart nødt til at besøge Albertslund igen?

Cheney's legetøj

"ANOTHER UNKNOWN SOLDIER

ANOTHER LESSON LEARNED

KICK THE GAS CAN OVER

STRIKE A MATCH, GET BACK AND WATCH THAT SUCKER BURN"

Så voldsomt begynder 'Cheney's toy' - ét af numrene på den amerikanske sanger/sangskriver James McMurtry's nye CD 'Just us kids'.

McMurtry er vel stort set ukendt af et større publikum herhjemme. Hans kantede og lidt direkte stil tiltrækker sandsynligvist ikke et større publikum på denne side af Atlanten og i hjemlandet USA optræder McMurtry for det meste med sit band The Heartless Bastards på mindre scener.

Det er lidt ærgeligt, at en sanger - der vel dårligt ligger i slipstrømmen af tidens musikalske modeluner? - tilsyneladende ikke har et appeal til et større publikum; men på den anden side ser det ud som om, at kunstneren har det helt fint med den rolle, han spiller på musikscenen.

McMurtry debuterede tilbage midt i 80'erne, da hans far overgav John Mellencamp et demobånd med sønnens numre. Mellencamp blev så begejstret for McMurtry, at han producerede McMurtry's debutalbum. Siden har James McMurtry på små labels udgivet en perlerække af albums. Den forrige 'Childish Things' blev skamrost af alle de medier, der gad beskæftige sig med den.

Nu skal jeg blot have skaffet 'Just us kids'. Det kan være en sag, der kræver tålmodighed... McMurtry har ganske vist skiftet selskab; men det er højst tvivlsomt om CD'en bliver lagervare i danske pladeforretninger.

"YOU'RE THE MAN, SHOW THEM WHAT YOU'RE MADE OF

YOU'RE NO LONGER DADDY'S BOY

YOU'RE THE MAN THEY'RE ALL AFRAID OF

BUT YOU'RE ONLY CHENEY'S TOY"

Sådan hedder det i omkvædet på 'Cheney's toy', som kan høres HER>

Horsens - en by i Jylland

Horsens: I midten ses Horsens Borgerlige Skyttelaugs klubhus i det nordøstlige hjørne af Carolinelundsparken. Nederst ses et miljø fra Midtbyen. Her lå for ikke så længe siden en cykelforretning, hvilket også kan anes på det overmalede skilt. Nu fremstår facaden minimalistisk i en periode, indtil en anden entrepanant karakter skaber et nyt billede på Beringsgade.

Horsens er under forandring. Der rives ned og bygges nyt - akkurat som man ser det i andre mellemstore provinsbyer. Det virker blot lidt påfaldende, når man ikke besøger byen hver dag.

I dag var jeg på besøg på Horsens Kunstmuseum for at tage et vue på en udstilling, der faktisk ikke endnu er åbent. Museet er netop blevet udvidet og fremstår i dag som et væsentligt af slagsen. Rummene er store, lyse og kvalificerede i forhold til dén samtid, de fungerer i - og ikke mindst samtidens utallige kunstneriske udtryk. Det øverste billede er en udendørs detalje fra kunstmuseet, hvor en lettere anløben Opel Astra er kommet til at spille en ikke ringe rolle.