Et tilbageblik

I forbindelse med min retrospektive grafikudstilling på KunstCentret Silkeborg Bad til næste år er jeg begyndt at gennemse arkivet af grafiske arbejder, og dét har været et forløb, der indtil nu har budt på nogle ret overrumplende oplevelser. Faktisk er jeg en smule overrasket over, hvor gode tryk, jeg lavede helt tilbage i starten sidst i 80’erne.

Nogle af dem findes kun i ét ex. sandsynligvis fordi prøvetrykkene ikke har levet op til mine standarder? Måske har jeg ikke orket at lave større oplag, da jeg konstant, dengang, producerede nye tryk som en del af en eksperimenterende proces.

Jeg føler mig overbevist om, at de helt håbløse arbejder i den fase omgående er blevet smidt ud, og disse ville sikkert ikke være så morsomme at stifte bekendtskab med i dag.

Ravn retrospektivt

Lige for tiden er man på Silkeborg Kunstudstilling i gang med at sætte en ganske omfattende udstilling af Lars Ravn op. Jeg havde for nyligt sammen med Ravn selv og museets inspektør Lene Laigaard Andersen mulighed for at følge ”slagets gang”, hvilket var ret livsbkræftende, idet jeg fik aflivet en fordom om, at kunstnere er folk, der ikke gider bestille noget. Det synes som hovedaktøren selv er den mest ihærdige, hvilket jeg finder sympatisk. Jeg glæder mig til at se udstillingen ’Skudt papegøjen’, når den åbner 11. juni.

'Jorns Stemme' leveret

Dette tryk blev lavet i forbindelse med ’Jorns Stemme’, men blev ikke en del af den endelige serie. Alligevel har jeg trykt et mindre antal af ”Terre Terrible”, da jeg fandt det ret godt, da det først blev trykt ordentligt. Teknikken er enkel. Koldnål!


Det er rart at levere en serie grafiske arbejder til et musuem. Det gjorde jeg her for nyligt, og grunden til denne konstatering er, at jeg faktisk aldrig tidligere i mit liv har leveret arbejder til en museal samling.

Det drejer sig naturligvis om den grafiske serie ’Jorns Stemme’, som er lavet i tæt samarbejde med Silkeborg Kunstmuseum i forbindelse med omvisninger og grafik-demonstrationer på museet. Derfor fandt institutionens direktør det for passende, at serien skulle indgå i museets samling. En disposition jeg er meget glad for.

Kunstavisen-blog - nu med Muhammed

Blog’en på Kunstavisen er et forholdsvist nyt fænomen – og man kan undre sig over, at Avisens skribenter – med undtagelse af undertegnede – ikke i højere grad, end det er tilfældet, bruger den. Til gengæld har andre kunstskribenter forstået betydningen af blogs. Blandt andre den, i nogles øjne, kontroversielle idékunstner og skribent Uwe Max Jensen, der nu er på banen med et tilsyneladende uopslideligt emne: Muhammed-tegninger – eller rettere Muhammed-malerier. Nogle sådanne kan nu tilsyneladende opleves i Nordeas (af alle steder) hovedfilial i Randers… læs her>

...og kage til!

Når en institution som kunstmuseet ARoS i Århus fylder 150, skal det da fejres. Helt bestemt og når nu tøsen bliver 150, må man da begribeligvis gøre noget ekstra ud af det. Helt ung er hun jo ikke længere.

Jeg har gennem tiden nydt det indiskutable privilegium, at se ARoS’ udstillinger i forbindelse med diverse presseevents. Blot dét at besidde mulighed for at iagttage udstillingerne alene i ro og mag inden tælleapparaterne åbnes for et nysgerrigt og talstærkt publikum, er for en udstillingsnarkoman et ubeskriveligt drug.

”Vi skal da ha’ lagkage”. Museumsdirektøren, som til dagligt blot hedder JES, er i rigtigt fødselsdagshumør; men det er jo heller ikke HAM, der fylder 150. Så havde han muligvis været en anelse mere stilfærdig? Men lagkager kom der på bordet, faktisk af dén slags, som er opkaldt efter Shakespeare’s Othello.

Sådan nogle Othello-lagkager ligger som bekendt tungt i maven – og derfor er det godt, at jeg kun til en indledning tog et lille stykke, for på ARoS’ 150-års fødselsdags udstilling var der rigeligt at fordøje. Det var en kæmpefornøjelse at blive bekendtgjort med udstillingens grundprincip, der handler om, at ti væsentlige danske kunstnere hver især har indrettet en 6 x 6 x 6 meter stor kube med værker fra museets omfattende samling.

I de mest oplagte tilfælde fungerer det fantastisk og i andre tilfælde mindre fantastisk; men sådan må det være, når ti vidt forskellige personligheder får en sådan opgave; men alt dét vil senere blive beskrevet i Kunstavisen af skribent Erik Meistrup, som naturligvis var til stede også ved denne event.

Steen Rasmussen - nu i Ry

Det er næsten paradoksalt, at grafikeren Steen Rasmussen udstiller i Ry, som er meget tæt på hans hjem i den lille by Javngyde. Paradokset ligger i, at Rasmussen i den senere tid har haft sine udstillingsaktiviteter henlagt til ganske fjerne desinationer som f.eks. Japan, Polen, Holland, Israel, Sverige og – ja – Brande, såmænd.

Nu udstiller Steen Rasmussen så fra den 22. maj i Galleri K1 i Ry. Her vises tegninger og mindre radringer fra det sidste års tid. Udstillingens titel er ’Memento Mori’ og den varer frem til 3. juli.

Om galleriet hedder det i det medfølgende pressemateriale: ”Galleri K1 er et ungt, nystartet galleri for samtidskunst i hjertet af Ry. Det er galleriets mål at vise kunst af høj kvalitet i uformelle omgivelser og med tiden blive et sted, hvor både veletablerede og debuterende kunstnere bliver vist”.

Retten til "Silkeborg"

Ifølge Galerie Moderne - med beliggenhed i Silkeborg - må Svend Povlsen ikke kalde sit galleri for Galleri Silkeborg. Problemet for Moderne er benævnelsen ”Silkeborg”, som man på Skoletorvet påberåber sig eneret på. Og dét selv om ”Silkeborg” ikke indgår i Galerie Modernes navn. Dvs. indtil for nyligt. Nu påstår man, at det faktisk er den vigtigste del af galleriets navn.

Da Povlsen annoncerede, at han ville kalde sit galleri det mundrette og stedspecifikke Galleri Silkeborg, gik Moderne til modangreb og har nu sagsøgt Povlsen. Det kan opfattes som en principsag, da de fleste ved, at Povlsen har en lang karriere bag sig som gallerist hos Moderne.

Nu sidder jeg blot og funderer over konsekvenserne, hvis Moderne vinder navnestriden. Så er der vel i bund og grund adskillige institutioner, der har et problem? For eksempel Silkeborg Kunstmuseum… Og Silkeborg IF, som spiller sine hjemmekampe på Silkeborg Stadion. Og hvad med byen? Kan den overhovedet blive ved med at hedde Silkeborg?

Forhåbentligt, kære læser, tænker De det samme som jeg? Er der nogen navnemæssig forbindelse mellem Galerie Moderne og Galleri Silkeborg? Nu får vi se, når retten har talt…