Det musikalske elastikspring

Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg spillede forkert under ’Et Musikalsk Elastikspring’ på Silkeborg Kunstmuseum. Det var også flintrende ligegyldigt, da min hensigt blev fuldt opfyldt – nemlig at anskueliggøre, hvordan musik kan spilles, når en billedkunstner tager instrumentet i egen hånd – og her var min storytelling om Asger Jorns musikalske eksperimenteret af hovedelementerne.

I den forbindelse er jeg meget stolt og glad over, at Susanne Jorn (Asger Jorns datter) var blandt det eksklusive publikum. Og så kom den gamle Fender Telecaster for første gang i de 25 år, den har været i min vartægt, endeligt ud for at blive luftet. (fotos: Annette Smed)

Forberedelse og øvning

For en tiden er radérnåle og pensler blevet skiftet ud med sangtekster og guitarer. Jeg er travlt optaget med at forberede ”Et Musikalsk Elastikspring”, en performance, som finder sted på Silkeborg Kunstmuseum den 10. september kl. 1930. Hvordan dét kommer til at spænde af, er jeg naturligvis meget spændt på. Og dette storyteller-show har samtidigt haft en vis indflydelse på, hvilken musik, jeg har lyttet til i den senere tid. Så har jeg vist ikke røbet for meget?

Heartbeat

Hvis man skal tage preview-partyet på HEART Herning Museum of Contemporary Art som udgangspunkt for museets potentielle succes, synes jeg, at man derude i Herning kan se fremtiden trygt i møde. Det var ganske enkelt et fremragende arrangement, som talte til samtlige fremmødtes sanser på flere måder.

Der var musik, taler, mad, drikke samt naturligvis kunst i alle afskygninger. Det sidste var måske oven i købet dét, der fyldte mindst lige på dén dag; men her er der jo rige muligheder for at få indhentet det forsømte. Jeg vil i hvert fald med stor glæde besøge museet fremover og samtidigt erindre den fantastiske aften, hvor både venner, bekendte og nye bekendtskaber blev truffet. På billedet holder museets direktør Holger Reenberg åbningstale for de mange fremmødte. Han må være en glad mand, når museet åbner officielt den 9. september.

Indian Summer

Galleri Silkeborg i købstaden af samme navn præsenterer i forbindelse med udstillingen ’Indian Summer’ en spændende kunstner, som er født i Kosovo; men nu er bosat i Tyskland. Dalip Kryeziu bevæger sig i et abstrakt univers, der tillader publikum at gå ind i maleriet på en usædvanligt afsøgende måde.

Samtidigt er min egen ophængning fra ’Summer in the City’-udstillingen bevaret i galleriets stueetage. Derfor prøver jeg noget, som også er usædvanligt – nemlig at deltage med de samme værker to udstillinger i træk på samme udstillingssted. Det ser jeg som et signal om, at gallerist Povlsen er meget tilfreds med både arbejder og ophængning.

Udstillingen åbner den 3. september. Samme dag åbner på Copenhart Gallery i Valby en udstilling, hvor jeg er repræsenteret med udelukkende nyere grafiske arbejder.

Paranoia i Skanderborg

Jeg var af min lokalredaktør for et førende dansk kunsttidsskrift blevet bedt om, at tage en tur til Skanderborg for at skrive lidt om en udstilling med tegninger af den omstridte bladtegner Kurt Westergaards udstilling på et galleri, der hedder Galleri Draupner.

På vejen op til galleriet fra parkeringspladsen observerede jeg et antal diskret placerede politifolk, hvilket jeg ikke spekulerede synderligt over. Jeg havde måske oven i købet forventet et segment af demonstrerende muslimer og sympatisører uden for galleriet; men her herskede tilsyneladende både ro og orden.

Til gengæld blev jeg ved indgangen stoppet af to hærdebrede security-folk, som spurgte mig, om jeg var i besiddelse af en indbydelse. Det var jeg ikke; men til gengæld viste jeg dem mit pressekort, hvilket gav mig adgang i fald jeg ville efterlade min kamerataske i deres vartægt. Det nægtede jeg naturligvis, da netop kameraet er en del af mit dokumentationsudstyr. Derfor bad jeg om at få galleristen i tale og den ene securitymand gik ind i galleriet og kom tilbage kort tid efter med beskeden om, at jeg kun kunne komme ind, hvis jeg efterlod mit fotoudstyr uden for.

En sådan politik finder jeg i sagens natur fuldstændig uacceptabel – og jeg valgte at forlade galleriet. Nu kan jeg så efterfølgende godt undre mig over, at netop Kurt Westergaard er en person, som man har gjort til symbol for selveste ytringsfriheden, optræder i en sammenhæng, hvor den visuelle ytringsfrihed tilsyneladende er sat ud af kraft, når det handler om at dokumentere tegnerens værker? En pudsig form for dobbeltmoral!

Hovedtaleren ved denne begivenhed var billedkunstneren Hans Krull – og hvad mon hans holdning er til at optræde under security- og politibeskyttelse? Det samme kan man sige om Farshad Kholghi, der ellers hylder princippet om at ”stå fast på de grundlæggende værdier”. Disse værdier bør vel også sikre pressen ret til at formidle, hvad der sker i det danske samfund og i kulturlivet?

Billederne af hhv. en repræsentant for ordensmagten og de to securityfolk er taget med raseriens rystende hånd på behørig afstand. Derfor den lidt uldne skarphed!

Materialets zone

Når man nærmer sig Århus Kunstbygning bliver man lidt i tvivl om, hvad der foregår, når man ser et stort stillads omkranse bygningen på J.M. Mørks Gade. Uvilkårligt spørger man sig selv, om det er endnu en kontemporær kunstevent, der er under forberedelse. Man kan jo aldrig vide? Det viser sig blot, at man forbereder et nyt tag på den smukke bygning. Jeg foreslog eternit; men mit forslag blev vist blot opfattet som et anstrengt forsøg på at være morsom. Sådan var det naturligvis også ment!

Indvendigt i Kunstbygningens underetage åbnede den 21. august udstillingen ’Materiel Zone’ (udtales på dansk – derfor stavemåden) og her tager en håndfuld kunstnere fra den aktuelle kunstscene livtag med maleriet – og her behøver man jo som bekendt i 2009 slet ikke at lave malerier, hvis man vil anskueliggøre denne metode.

Jeg mødte for første gang i mit liv billedkunstneren Torgny Wilcke til åbningen og det var et sympatisk bekendtskab. Jeg stiftede første gang bekendtskab med Wilckes værker under Forårsudstillingen på Charlottenborg i 1992 – dét år, jeg selv deltog – og siden har jeg fulgt kunstneren i hans arbejde i opgøret med maleriet i dets traditionelle forstand. Ikke desto mindre har hans værker i dag stærke bånd tilbage til det rene og klare maleri. Blot er det andre materialer, han gør brug af. I hvert fald i forbindelse med ’Materiel Zone’.

Der følger ikke noget katalog med udstillingen. Dermed heller ikke nogen beskrivelser af de enkelte kunstneres intentioner. Og det er ganske befriende – for en gangs skyld. Til gengæld er der også langt imellem de narrativt fungerende værker – og det er vel også på sin vis legitimt nok?

Kunstrecepter den 28. august

Nu nærmer den legendariske festuge sig i Århus. Druk blandet med kultur vil være på dagsordenen i en uges tid i Smilets By. Hvis man i øvrigt begiver sig til Højbjerg Bibliotek, vil man fra den 28. august være i stand til at få ”kunst på recept”, som er et koncept, der vel lidt i spøg – og med alvor i sidevognen, præsenterer et antal kunstneres værker forarbejdet på nogle i forvejen designede kunstrecepter, der ret præcist har en vis lighed med de recepter, som lægerne bruger, når de med rund og generøs hånd udskriver medicin til deres patienter.

Ferniseringen finder sted på Højbjerg Bibliotek fredag den 28. kl. 16-18 – og kom i god tid, for recepterne bliver sandsynligvis revet væk. De deltagende kunstnere er – foruden mig selv: Steen Rasmussen, Barbara Katzin, Lis Rejnert Jensen, Tina Gjerulff, Hanne Exe, Mogens Otto Nielsen, Allan Stockholm, Heidi Bielfeldt, Hanne Matthiesen, Niels Frank, Carsten Langkilde og Joe Ingvardtsen… læs mere>