InSide 2010 åbnet

Det er en meget pudsig oplevelse, at foretage en censurering af en kunstudstilling – og ikke nok med dét. Når censurering og udvælgelse af værker foregår i et offentligt rum, hvor de indsendende kunstnere i sagens natur sidder og følger processen, kan man muligvis med en vis ret kalde oplevelsen ”grænseoverskridende”?

Der er flere parametre, som er i spil i forbindelse med et sådant arrangement. For det første er det naturligvis væsentligt for censorerne (Camilla Rohde, Linda Bjørnskov og undertegnede) at skabe et kvalificeret rum til udvælgelse. Her er den indbyrdes kommunikation vigtig – og når så hele segmentet af spændte kunstnere sidder i nakken af én og beskuer seancen, føler man en vis forpligtigelse til at skabe en kommunikation ud i rummet i samme moment som man skal koncentrere sig om det væsentlige – nemlig censureringen. Det er betingelserne! Og dem har jeg og mine medcensorer valgt at gå ind på.

Nu er udstillingen InSide 2010 åbnet – og jeg vil sige, at de tilkendegivelser, jeg modtog i forbindelse med ferniseringen, har bekræftet, at vi ikke kunne gøre det meget anderledes, end vi gjorde. Jeg var til stede i min egenskab af åbningstaler. Her fabulerede jeg i nogen grad over fænomenet ”censur”, og i forlængelse heraf, offentliggjorde jeg navnet på de to arbejder, der henholdsvis var blevet udpeget af os censorer som bedste værk og som dét, der fortjente en ”hædrende omtale”.

Førstnævnte er en fin skulptur af Jacob Langborg og sidstnævnte et iøjnefaldende maleri af Bill Bach.

Udstillingen kan ses i Kunstpakhuset ved Ikast Station indtil den 21. november.

Disponering

Jeg har været i Ikast for at disponere udstillingen InSide 2010, som blev censureret den 23. oktober. En vanskelig; men dog alligevel interessant proces - ja, det gælder såvel censurering som disponering.

Afvejning af værker

”Indimellem holdt kunstskribenten små oplysende ”foredrag”. Eksempelvis da tre bronze-skulpturer kom til bedømmelse. ”Når man får noget foræret fra et materiale, som for eksempel bronze, så skal man også som kunstner give noget igen – og helst lidt mere, end man får – og her er der givet for lidt,” forklarede Svanholm”.

Kim Kristensen fra Herning Folkeblad var på besøg under den åbne censurering i Kunstpakhuset i Ikast. I sin artikel i Folkebladet citerer han fra udtalelserne, som jeg og mine medcensorer, billedkunstner Linda Bjørnskov og gallerist Camilla Rohde, fremsatte under censureringen.

Udstillingen InSide 2010 åbner, som jeg tidligere har nævnt på denne side, den 30. oktober. Her vil blive udnævnt udstillingens bedste værk samt et værk, der fortjener, hvad man fra organisationen kalder ”hædrende omtale”. Vi har allerede udpeget de to arbejder; men spændingen bliver først udløst under åbningen.

Evaluering

Jeg fik en enkelt tilkendegivelse fra en afvist kunstner i forbindelse med censureringen af udstillingen InSide 2010 i Kunstpakhuset i Ikast. Kunstneren, der var blevet afvist i første runde uden synderlige kommentarer til sit værk var indigneret over dén måde, udvælgelsen foregik på – og set i dét lys, kan man naturligvis stille nogle spørgsmål: Er det rigtigt at foretage en offentlig censurering? Er det i det hele taget relevant at lave censurerede udstillinger uden for de statsanerkendte institutioner?

Man kan selvfølgelig ikke forbyde kunstforeninger at foretage offentlige censureringer af dén karakter. Det er så op til de indbudte, potentielle censorer, at tage et opgør vedr. om de i det hele taget finder det hensigtsmæssigt at være med i en sådan forestilling.

Det er naturligvis væsentligt at finde et passende balancepunkt mellem ren og seriøs bedømmelse af kunstværker og det showmæssige, der godt kan give arrangementet et mere ”X-factor-agtigt” udtryk.

Jeg føler dog ikke, at jeg har sat min integritet på højkant i forbindelse med InSide 2010 – og det er heller ikke min oplevelse at mine medcensorer, Camilla Rohde fra Rohde Contemporary i København og billedkunstneren Linda Bjørnskov, har gjort det.

Under alle omstændigheder ser jeg frem til at se udstillingen i sin fulde udstrækning, når den åbner 30. oktober.

Censur uden sure miner

Jeg havde frygtet for censureringen af udstillingen InSide 2010 i Kunstpakhuset i Ikast. Især, fordi bedømmelsesprocessen var offentlig. Man kunne godt forestille sig nogle mishagsytringer fra de kunstnere, der blev afvist; men må sige, at min frygt var ubegrundet. Der var ingen surhed at fornemme hos publikum, som var mødt mere end talstærkt op i Kunstpakhuset.

Dette afstedkom, at varmen i lokalerne på et tidspunkt nærmede sig et subtropisk niveau. Alligevel lykkedes det mig og mine to sympatiske og dybt kompetente medcensorer – Camilla Rohde Madsen, gallerist og Linda Bjørnskov, billedkunstner – at holde hovedet koldt, og foretage en, synes jeg, kvalificeret censurering.

Overordnet set, var oplevelsen god, og det skyldtes ikke mindst det administrative og logistiske arbejde som holdet bag udstillingen udførte med en stor energi og entusiasme. Samtidigt var det en fornøjelse at samarbejde med Camilla og Linda; og vi var faktisk i langt overvejende grad enige i de disponeringer, vi var hyret til at foretage.

Jeg glæder mig til at se den færdige udstilling på lørdag den 30. oktober kl. 13 i Kunstpakhuset. Min rolle er ikke udspillet med censureringen. Jeg har lovet at afholde åbningstalen på ferniseringsdagen.

Svensk og dansk i Vestergade

Det er Vestergade i Århus, der er tale om. Nærmere bestemt Galerie MøllerWitt. Her udstiller for tiden Astrid Sylwan og Martha Kramær i en svensk/dansk konstellation. Billedet er en gengivelse af et maleri af Sylwan med titlen ’Overlap’.

Værkstedskatten Sputnik (1992-2010)

Der bliver tomt på værkstedet fremover. Huskatten Sputnik sov stille ind hos dyrlægen tidligere i dag efter 18 års koncentreret forkælelse her på husstanden. Hvor mange gange er jeg ikke faldet over katten under udførelse af diverse kunstneriske udfoldelser? Det har jeg ikke tal på...