Harrison's forstærker på auktion

På tidlige billeder af The Beatles på scenen, kunne man se, at de benyttede Vox AC30-forstærkere. Disse guitarforstærkere blev ikke forstærket yderligere, så de skulle overdøve tusindvis af pigehyl, hvilket – selv om modellen kan spille ret højt – i sagens natur var umuligt.

Imidlertid udviklede Vox’s ingerniør Dick Denney modellen UL730, som blev introduceret i 1966, og samme år brugte Harrison modellen på indspilningerne af Revolver og – året efter – Sgt. Pepper’s Lonley Heart’s Club Band.

Som det kan ses herover er UL730 en to-delt model i modsætning til AC 30’eren, som jeg selv i tidernes morgen ejede et eksemplar af. Den er forlængst solgt videre; og det er faktisk også meningen med Harrison’s gamle klenodie, som ryger under hammeren til auktion d. 15. december på auktionshuset Bonhams i London. Vurderingen lyder på £50.000-70.000.

Måske kan man få et glimt af forstærkeren, hvis man ser Martin Scorsese’s dokumentar om George Harrison ’Living in the Material World’. Jeg har anskaffet mig filmen på DVD; men ikke set den endnu.

Røre om den stille Beatle.

Ikke mindst takket være Martin Scorsese's tre og en halv times lange dokumentar om George Harrison, har den nu afdøde Beatles-guitarist været en del i fokus på det sidste.

Senest har Harrison's 80-årige søster været ude med en melding om, at "den stille Beatle" ikke var så stille endda. Hun arbejder for tiden på en biografi om sin berømte lillebror - angiveligt fordi, hun mener der er sagt og skrevet så meget løgn og crap om George gennem tiden.

Skorsese's portræt 'Living in the Material World' har jeg i øvrigt lige anskaffet mig på DVD.

Turner, Monet, Twombly

Cy Twombly: Uden titel, 2007, © Cy Twombly. Courtesy Gagosian Gallery.

”Overordnet hører Turner, Monet og Twombly jo til i den vestlige kunsthistories modernistiske hovedspor, hvor kunsten i stadigt stigende grad kan siges at frigøre sig fra motivet og blive abstrakt. Og i pagt hermed sker der hos de tre kunstnere også et skred fra den nøjagtige illusionistiske gengivelse af verden hen imod maleriet – som maleri”

Rent historie-kronologisk kan man vel dårligt sige at J.M.W. Turner, Claude Monet og Cy Twombly har specielt meget til fælles. Ikke desto mindre finder man på tværs af tid og historik nogle fællesnævnere hos de tre, og netop disse danner gundlag for en udstilling, der netop sammenfatter tre malere fra forskellige epoker på Moderna Museet i Stockholm.

Weekendavisens Henrik Wivel har skrevet en lang artikel om udstillingen, og det er netop fra denne tekst, at citatet herover stammer. Skulle man inden for nær fremtid besøge den svenske hovedstad, kan udstillingen ses frem til d. 15. januar 2012.

Let It Bleed-cover på auktion

Hvis nogen havde nævnt navnet Robert Brownjohn for mig, ville jeg ikke ane, hvem der var tale om.

Men det var kunstneren, der designede omslaget til ét af de bedste Rolling Stones-albums nogen sinde Let It Bleed – ja, pladen er vel kun overgået af Sticky Fingers og Exile On Main Street?

Nu er cover-originalen til pladen, som naturligvis findes i min samling af LP’er, sat til salg på Bonhams auktionshuset i London, og man forventer en pris omkring £30.000 og £40.000.

Brownjohn døde for øvrigt i 1970, året efter Let It Bleed udkom.

Dotremont og Damgaard

På kunstmuseet HEART i Herning kan man for tiden se udstillingen Aage Damgaards Skatkammer, som er opbygget af værker fra museets samling med en naturlig vægt på fabrikanten Aage Damgaards samling, der som bekendt danner udgangspunkt for de kunstværker, der til dagligt findes i museets arkiver.

Men nu er de kommet frem i udstillingen, og jeg gik faktisk rundt med en fornemmelse af, at mange af disse værker er blevet overhalet indenom af tiden. Bevares! Der findes fine ting i samlingen, og netop de mest vitale af dem er f.eks. signeret af kunstnere som Svend Wiig Hansen og Asger Jorn. Netop Svend Wiig Hansen er en kunstner, der bliver sat fokus på i Herning, når HEART og Carl Henning Pedersen og Else Alfelt Museet i 2014 sammen præsenterer Svend Wiig i en stor iscenesættelse.

På sidstnævnte museum kan man lige nu se en ganske interessant udstilling med værker og tekster af Christian Dotremont, som var én af hovedpersonerne i den legendariske Cobra-bevægelse. Jeg blev under mit besøg på museet for nyligt begavet med udstillingens katalog, som jeg glæder mig til på bedste nørde-maner at studere nærmere.

Grafik på Vilhelmsdal åbnet

”Grafikken er kommet for at blive”. Nogenlunde sådan formulerede gallerist og kunstsamler Jon Bahl grafikkens rolle i kunstlandskabet under åbningstalen ved ferniseringen på udstillingen ’Grafik på Vilhelmsdal’ i Malling v. Aarhus d. 19. november.

Netop Bahls optimistiske udmelding om grafikkens fremtidige betydning i kunsthistorien giver grobund for at sætte fokus på de mange forskellige metoder, der præger grafik i en kunstnerisk sammenhæng, og netop en del af disse tekniske principper remsede åbningstaleren op for et interesseret publikum.

Jeg måtte selv flere gange forklare, hvordan jeg laver mine tryk, hvilket jeg gør med glæde. I samme åndedrag refererer jeg gerne til filmen ’Sans Titre 2011’.

Udstillingen på Vilhelmsdal viser værker af – foruden mig selv – Elin Neumann, Johannes E. Møller, Knud Odde, Joe ingvartsen og Birthe Reinau. Ferniseringen var velbesøgt og det efterfølgende afterparty ganske enkelt i verdensklasse.

Ai Weiwei åbnet på Louisiana

”Det er således ikke alene en koncentreret udstilling, men også en sluttet udstilling, fordi Ai Weiwei ikke selv har haft muligheden for aktivt at deltage og føje nyt til, række ud og interagere med sit publikum. Det ”sociale plastic” er afløst af en gedigen værkæstetik, men det er også rigeligt i Ai Weiweis tilfælde. For han arbejder med en høj grad af raffinement, kritisk brod og hengiven traditionsbevidsthed i sin kunst”

I skrivende stund åbner udstillingen med værker af den omstridte kinesiske billedkunstner Ai Weiwei på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk. Citatet herover stammer fra Henrik Wivels anmeldelse i Weekendavisen, der blot bekræfter, at det er en udstilling, man bør se.