Debat om gavlmalerier

Det omtalte gavlmaleri af Bogdan Scutaru ved Østergadekrydset i Silkeborg. Læg mærke til storskærmen, der fikst er implementeret i Hjejlepigens sorte taske.

"Vi kontaktede Galleri Grisk, fordi galleriet har specialiseret sig i streetart og gavlmalerier. Det er klart, at en del af præmissen for at få husejere til at lægge gavl til kunst i det offentlige rum er, at de også har en vis indflydelse på, hvordan det kommer til at se ud. Så når man også nævner armslængdeprincippet i den kunstdebat, som de nye gavlmalerier har rejst, mener jeg, at armslængden har været, at det er husejeren og galleriet, der har valgt værkerne, og ikke politikerne, der siddet og vurderet, hvad motivet skal være"

Ordene herover er fremsat i Midtjyllands Avis af formanden for kultur-, fritids- og idrætsudvalget ved Silkeborg Kommune, Johan Brødsgaard, og anledningen er en debat, der har rejst sig i blandt andet avisens spalter samt på Facebook, da billedkunstneren Leif Dræby skabte røre i den lokale andedam ved at kritisere et antal nye gavlmalerier i Silkeborg på grund af deres manglende kunstneriske lødighed. 

I debatten, der fulgte efter, kom det frem, at Silkeborg Kommune har støttet et antal gavlmalerier med kr. 200.000. 

Kurateringen af udsmykningerne er blevet foretaget af det nævnte Galleri Grisk i Aarhus, som - naturligvis - har peget på egne kunstnere til at udføre opgaverne. 

Det forekommer mærkværdigt, at Kulturrådet ved Silkeborg Kommune, som også tæller et antal billedkunstnere, ifølge medlem af Kulturrådet, Karsten Petersen ikke er blevet informeret om udsmykningerne, som tilsyneladende er en del af en festival for streetart, der skal finde sted i Silkeborg til næste år. 

Det meste af diskussionens stridspunkt, et gavlmaleri, der i folkemunde har fået navnet 'Hjejlepigen', er dog ikke en del af den samlede pakke, som er finansieret af kommunen. Det er betalt af en anonym erhvervsmand, og her udtaler direktør for Galleri Grisk, Mads Fredberg, at "i min optik er det design og ikke kunst", hvorimod han mener, at de øvrige værker, der stadig er under udførelse i Silkeborg ER kunst. 

Et kommunalt finansieret værk er udført af den samme kunstner, som har udført 'Hjejlepigen', og her har den pågældende gavlmaler angiveligt med ét forvandlet sig fra designer til rendyrket kunstner. 

Kulturudvalget ved Silkeborg Kommune har i øvrigt afsat kr. 300.000 til afviklingen af næste års streetartfestival. 

Der vil nok være enkelte, der har en mening omkring dét beløb?

Laugesen i rette med kunstanmeldere

Installationsfoto fra 'Julian Schnabel - Aktion Painting' (foto: Anders Sune Berg)

"Det ene hjerte i Politiken betyder ikke andet end, at anmelderen ikke har fundet andre hjerter på udstillingen end sit eget. Det gør nok ikke Julian Schnabel så meget. Han klasker med klude og hopper, han sjasker og sprøjter. Man må nok forestille sig, at det er en glad mand, der gør det. At malerierne er en glad mands værk"

Jeg lovede for nyligt, at jeg ikke på denne blog ville beskæftige mig mere med ARoS-udstillingen 'Julian Schnabel - Aktion Paiting'. 

Nu har forfatteren Peter Laugesen imidlertid anmeldt udstillingen i dagbladet Information, og helt usædvanligt går Laugesen i rette - ikke så meget med udstillingen, som han tilsyneladende finder helt fantastisk - men med de anmeldere, som har tilladt sig en kritisk attitude i forhold til Schnabels opblæste smøreri. 

Politikens anmelder er ikke den eneste, der får en opsang. Det samme gives til anmelderne i større internationale aviser. Franske Le Mondes anmelder får således én over nakken af den kloge mand fra Brabrand. 

Til gengæld går Jyllands-Postens anmelder fri af Laugesens kritik af anmeldere, hvilket er underligt, da det blandt andet hedder i hans kritik, at "det er blevet fulgt op af provinsiel hån fra de lokale sprøjter". 

Her hentyder Laugesen sandsynligvis til Århus Stiftstidende, der umiddelbart efter, de første anmeldelser forelå, gav et kvalificeret overblik over de på daværende tidspunkt kritikpunkter i forhold til Schnabel-udstillingen. 

Det er altid nemt og bekvemt at vente, når man anmelder en kunstudstilling. Dermed har man mulighed for at referere til de øvrige i anmelderkorpset, man kunne være enig eller uenig med. 

Peter Laugesen har dog én fornuftig pointe, når han antyder, at ARoS ikke placerer de dårlige anmeldelser på den væg i receptionen, hvor den slags ellers bliver anbragt. "Det er en alvorlig fejl", hedder det i anmeldelsen. 

Måske skal denne disposition ses i forhold til, at man fra museet har indset, at netop denne udstilling ikke er så god, som Peter Laugesen tilsyneladende mener?

Kunst jeg tænder på - kun for medlemmer

Søren Hjort Nielsen: 'Landskab ved Jokum Aagaards gård', 1946. Koldnålsradering (foto fra bogen 'Søren Hjort Nielsen - Det grafiske værk')

Hvis man skal opleve min performance i rækken af foredrag med titlen 'Kunst jeg tænder på' på Museum Jorn i Silkeborg, gør man klogest i - hvis man ikke er medlem i forvejen - at melde sig ind i Museum Jorns museumsforening. 

Her skal årsagen findes i, at arrangementet udelukkende er for foreningens medlemmer, der til gengæld har fri entré. 

Jeg kan godt her røbe lidt af, hvad forestillingen kommer til at bestå af: Jeg vil tale om grafik, og her bliver vægten lagt på metoden inden for grafikken, som går under betegnelsen dybtryk eller måske mere populært, radering. 

Jeg vil med udgangspunkt i nogle eksempler fra museets kolossale samling af grafiske arbejder forklare, hvad radering som teknik drejer sig om - og der er, som jeg netop har antydet, rigeligt at vælge ud fra. 

Således har Museum Jorn en komplet samling af Per Kirkebys raderinger, hvilket man viste på en omfattende udstilling for et par år siden, hvor hele museet blev tømt, og værkerne erstattet af de mange Kirkeby-raderinger. 

Det blev lidt voldsomt for enkelte anmeldere - blot ikke mig, som gav denne imponerende udstilling seks stjerner i Jyllands-Posten. 

Mit bud på 'Kunst jeg tænder på' finder sted på museet torsdag d. 22. november kl. 17.

Cecily Brown på Louisana

Cecily Brown: 'Girl on a Swing', 2004. 182 x 243 cm. (foto: Robert McKeever)

"Liv, farve bevægelse og erotisk kraft gennemsyrer Cecily Browns værker. Den britiske maler (f. 1969) regnes for en af de markante skikkelser, der har været med til at bane vejen for maleriets genopblomstring i nyere tid"

Teksten herover er hentet på kunstmuseet Louisianas hjemmeside, og giver en kort beskrivelse af den engelske maler Cecily Brown, der dog i dag bor og arbejder i New York. 

Hun indgår i et serielt udstillingsforløb, der tidligere har vist værker af så fremtrædende kunstnere på den kontemporære kunstscene som Peter Doig, Tal R og Daniel Richter. 

Brown er således den første kvindelige kunstnere, der indgår i det pågældende forløb. 

Udstillingen med Cecily Brown kan ses på Louisiana i Humlebæk i tidsrummet 8. november 2018-10. marts 2019.

Kristian Touborg - nu med titel

Der var flere ting, jeg blev klogere på, da jeg besøgte Kristian Touborgs udstilling ved ferniseringen hos Galleri Jacob Bjørn forleden dag. 

For det første har udstillingen en titel 'Blood Moon Echoes' og titlen refererer til sommerens måneformørkelse - også kaldet "blodmåne", og for det andet blev jeg bekendtgjort med kunstnerens arbejdsmetode, som har udviklet sig fra et traditionsbåret og stærkt pastost maleri til et udtryk, der nu har skiftende stoflige emner, der optræder på billedfladerne, som findes inden for de af kunstneren fremstillede blindrammer. 

Ganske vist rummer Touborgs værker mindelser om værker af Tal R, men i tilfældet Touborg er der ikke tale om rendyrket epigoneri, hvor kunstneren fanger udtrykket fra en anden kunstner og bruger det helt kritikløst. 

Ved åbningen fortalte Touborg mig dog, at han er bevidst om Tal Rs arbejdsmetoder, der inkluderer harelim og farvepigment, da han tidligere har fungeret som assistent for Tal R. 

Udstillingen, som er anbefalelsesværdig, kan ses hos Galleri Jacob Bjørn i Aarhus frem til d. 15. december. 

Jeg arbejder på en anmeldelse, som kan læses i et større landsdækkende dagblad ganske snart.

Ung dansk kunstner hos Galleri Jacob Bjørn

I skrivende stund er man ved at forberede en udstilling med den danske billedkunstner Kristian Touborg hos Galleri Jacob Bjørn i Aarhus. 

Touborg er født i 1987, og man kan derfor glimrende beskrive ham som én af de unge kunstnere på den danske kunstscene. 

Han er uddannet ved Visuel Kultur på Det Kgl. Danske Kunstakademi og han debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 2010. 

Touborg arbejder med maleri og installationskunst, og i forbindelse med førstnævnte praksis trækker han tråde tilbage til en modernistisk form, og samtidigt udfordrer han maleriets muligheder i et både nutidigt og historisk perspektiv. 

Udstillingen i det spændende galleri på Thorvaldsensgade 33A i Aarhus varer frem til d. 15. december.

Koreansk korridor på ARoS

Do Ho Suh: 'Passages'. Installationsfoto. 2017 (Pressefoto: ARoS)

Dårligt har dønningerne lagt sig på ARoS efter efterårets nye udstillingslanceringer, før museet endnu en gang inviterer til pressemøde. 

Denne gang drejer det sig om den koreanske kunstner Do Ho Suh, der ifølge museets pressemeddelelse viser "poetiske korridorer fra sine hjem i Seoul, Berlin og London". 

Jeg har allerede tilmeldt mig pressemødet til udstillingen, så mon ikke der kommer mere fra denne udstilling på siden her senere?