Massiv kritik af museumsbyggeri i Berlin

"Berlinerne er hurtige til at finde på øgenavne, og det her museum vil formentligt være kendt som "Aldi- eller Lidl-museet" i lang tid, fordi arkitekternes tegninger ligner de discountsupermarkeder, der ligger overalt i byen. Det er mærkeligt, og jeg ved ikke, hvad der er gået galt i Berlin"

Ordene er fremsat af lektor i Kulturvidenskab ved Syddansk Universitet, Hans Christian Post i et interview med Erik Jensen, der i Politiken har beskrevet processen omkring et nyt museum, Museum der Moderne, som er planlagt opført i Berlin i umiddelbar nærhed af Neue Nationalgalerie (som er under renovering) og Matthäuskirche. 

Hele området er kendt som Kulturforum og rummer blandt andet Gemäldegalerie, og det var netop her, jeg blev opmærksom på det nye projekt, som jeg mildest talt blev ganske forundret over, da den planlagte bygning - tegnet af arkitekterne Herzon & de Meuron - skal placeres klods op af netop Mies van der Rohes ikoniske museumsbygning, Neue Nationalgalerie. 

Arkitekturkritikerne i Berlin og Tyskland i det hele taget har da heller ikke udtrykt synderlig begejstring over det planlagte museums udtryk. 

I Berliner Zeitung konkluderer arkitekturanmelder Nikolaus Bernau, at "det skal ganske enkelt ikke opføres på dette forkerte sted med denne ignorante holdning til sine værdifulde nabobygninger". 

Efter min ydmyge mening burde man måske prioritere en færdiggørelse af renoveringen af Neue Nationalgalerie frem for at poste 3,4 mia. kroner i et nyt museum, som oven i købet er malplaceret.

Breugel den ældre og Breughel den yngre

Som tidligere nævnt på blog'en her besøgte jeg forleden dag Gemäldegalerie i Berlin, og her har man en stor samling af helt klassisk kunst, som ofte indeholder religiøse motiver.

Heldigvis indeholder denne samling et par væsentlige værker af Pieter Breugel den Ældre og en af hans sønner Pieter Breughel den Yngre. 

Det er unge Breughel, der optræder øverst på gengivelserne herover, og det er den ældre - med grundig tekst - som man kan se nederst.

Der er en årsag til, at de to kunstnere staver deres efternavn forskelligt. Den gamle valgte af en for mig ukendt grund ganske enkelt at slette h'et i sit efternavn på et tidspunkt.

Den sidste domsafsigelse

I perioden fra 1995 til 1999 konstruerede den engelske billedhugger Sir Anthony Caro 25 monumentale skulpturer, der tilsammen skulle ses som en kommentar til de krigshandlinger, der fandt sted i Europa i 1990'erne. 

Dermed fjernede Caro sig ganske markant fra sit normale udtryk, der havde sit afsæt i stramme geometriske principper. 

Ofte kunne man opleve Caros værker som industriel minimalisme, da han ofte brugte elementer fra sværindustrien i sine værker, som alligevel på én eller anden måde fik noget let over sig. 

Jeg har netop set udstillingen 'The Last Judgement Sculpture', som i en samlet installation nu kan ses i Gemäldegalerie i Berlin. 

Værkerne blev først vist på Venedig Biennalen i 1999 og ejes i dag af The Würth Collection. 

Sir Anthony Caro blev født i 1924 og døde i 2013. Udstillingen i Berlin kan ses frem til d. 12. juli 2020.