Der er dog glimrende værker af især Ortwed, men i helheden er udstillingen svær at forholde sig til i sin gråmelerede syntese.
Jeg vil dog anbefale den til de, der måske har lyst til at opleve noget stilfærdigt og let, og det er der mulighed for frem til d. 14. august.
»Flydende mexicansk onyx, digitalt manipulerede fotomontager og sætninger, hvor subjekter er erstattet af handlinger sammenfiltres i denne udstilling med tre berømte og internationalt anerkendte kunstnere - Kirsten Ortwed, Rosemarie Trockel og Lawrence Weiner - som på hver sin måde har medvirket til at definere, hvad vi forstår ved samtidskunst«
Udstillingen med titlen 'Gogo' viser på Den Frie Udstillings bygning i København tre ret forskellige kunstnere, og især Weiner var der ganske meget fokus på for ikke så længe siden, da Holstebro Kunstmuseum viste en udstilling med netop hans værker - eller rettere ord.
Hvad udstillingen på Den Frie dybere drejer sig om, vil jeg vende tilbage med senere, da jeg har planlagt et besøg på udstillingsstedet en af de nærmeste dage.
Teksten herover er et uddrag fra Den Fries formidling af udstillingen, som kan ses frem til d. 14. august.
Det gjorde en af mine venner, men vedkommende er ikke afbilledet på de aktuelle tegninger, der er foretaget på den sidste dag i juni 2022.
At dagbladet Politiken bringer en anmeldelse af en aktuel udstilling, er der sådan set ikke noget nyt i, og at jeg bringer et citat fra anmeldelsen, der aktuelt handler om en udstilling på Louisiana med værker af den amerikanske kunstner Dorothy Iannone, er heller ikke usædvanligt.
Når jeg ikke desto mindre fremhæver netop denne anmeldelse af en udstilling, som jeg ikke selv har oplevet, er det fordi, den er forfattet af Nanna Friis, som dermed indskriver sig i korpset af kunstanmeldere på Politiken.
Hun er ifølge dagbladets oplysninger født i 1990 og uddannet cand.mag. i kunsthistorie fra Københavns Universitet og ansat i kunsthallen Overgaden i København.
Jeg glæder mig til fremover at læse Nanna Friis' anmeldelser i dagbladet.
Udstillingen med Iannones værker på papir på Louisiana kan ses frem til d. 11. september.
»Udstillingen hedder slet og ret: Grafik. Og ordet grafik kommer af græsk for at skrive, eller sætte sit tegn. med denne store udstilling i Hjørring sætter Cathrine Raben Davidsen sit helt eget store mærke og tegn og viser en kunstner, der med sikker hånd, kan folde en hel verden ud ved at sætte en streg«
Det er langt fra en naturlov, at alle kunstanmeldere skal være enige i vurderingerne af de mange kunstudstillinger, der finder sted i Danmark.
Ikke desto mindre er det faktisk lykkedes Nordjyskes anmelder Troels Laursen at ramme nøjagtigt samme antal stjerner som undertegnede i forbindelse med Cathrine Raben Davidsens udstilling med grafiske arbejder på Vendsyssel Kunstmuseum i Hjørring.
Antallet af stjerner, som vi er enige om er fem ud af seks mulige, og citatet herover stammer naturligvis fra Laursens anmeldelse.
»Min inspiration tager afsæt i den iagttagelse, at meget af det, vi mister, det være sig goder eller natur, genopstår som retorik og kitch. Et eksempel er storken. I dag kan Danmark ikke huse en bestand af den en gang så ikoniske fugl, fordi vores enge er ødelagte. Til gengæld kan vi købe plasticstorke i naturlig størrelse til opstilling i haven, og det er måske en særegen måde at behandle tabet på«
Citatet stammer fra teksten til udstillingen 'Ikke en fugle, ikke en fisk, ikke en frø' og er forfattet af kunstneren Peter Carlsen.
Udstillingen finder sted på Galerie Moderne i Silkeborg og viser - i hvert fald for mig - en ny side af Carlsens kunstneriske produktion.
I en serie keramiske værker i stentøj beskæftiger Carlsen sig med naturens enheder og samtidigt illustrerer han på gribende vis, hvad vi er i færd med at miste.
Normalt forbinder man Peter Carlsen med værker, der åbenbarer kunstnerens alter ego Villy i diverse situationer, og sådanne findes også på galleriet i Silkeborg, som i øvrigt for nyligt kunne fejre 60 års jubilæum.
Udstillingen med Carlsen kan ses frem til d. 27. august 2022.
