André Breton, der hælder vand ud af ørerne

 

Peter Laugesen her i et snapshot foran et maleri på ARoS af den belgiske surrealist René Magritte (foto: Martin Thomas Ford)

»Et konventionelt billede af surrealismen kunne være en kæmpestor statue af André Breton, der hælder vand ud af ørerne, og alle de mindre ånder, der plasker rundt i dråberne«

Når forfatteren Peter Laugesen i avisen Information anmelder udstillingen ’A Surreal Shock’ på ARoS, bør man ikke forvente en flad omgang smagsdommerarbejde, men derimod en indførelse i surrealismen mere handlende om den litterære del af genren, end den billedkunstneriske, som han dog også, i marginal forstand ganske vist, tager under behandling. 

André Breton er naturligvis forfatteren bag det surrealistiske manifest fra 1924, og Laugesens anmeldelse er ren poesi.

Totalinstallation med klassiske elementer i Kunsthal Aarhus

 

Det er muligt, at narrativerne ofte er svære at tilgå i samtidskunstens installationsprojekter; men i nogle tilfælde kan man iagttage en udstilling og blot lade sig opsluge af de visuelle virkemidler som hos Diana Policarpo (f. 1986), der for tiden er aktuel med udstillingen ’Nets of Hyphae’ i Kunsthal Aarhus. 

Det er dog svært ikke at lade sig betage af et bestemt værk, som er en nutidig skildring af Hieronymos Boschs triptykon ’St. Anthonys fristelse’ fra ca. 1501, som kan ses i uddrag herover. 

Henover de levende billeder læser kunstneren en fortolkende tekst af maleriets ikonologi, som blandt andet indbefatter hendes fascination af Boschs måde at bruge haven på i sine ofte voldsomme skildringer. 

Udstillingen i Kunsthal Aarhus kan ses frem til d. 3. marts 2024.

Sommeren varer evigt

 

Tegninger uden titel. Kul og spritopløst tusch på papir. 22 x 29 cm. 

Naturligvis er det noget vrøvl at skrive, at sommeren nærmest er en permanent meteorologisk tilstand - især nu, hvor vinden rusker og regnen trommer ubønhørligt på ruderne. 

Ikke desto mindre har jeg i en symbolsk forstand ladet sommeren være et permanent fænomen i kraft af, at jeg stadig bearbejder nogle af de skitser, jeg lavede ved stranden i sommer til lidt større arbejder på papir, og det er blandt andet nogle af dem, der kan ses herover. 

Keramik, keramik - og så lidt keramik

 

’Alkymistisk træf - Et keramisk møde mellem fortid og nutid’: Skulptur af Lise Seier Petersen (foto: Dorthe Krogh)

Keramik er blevet helvedes hot  i kunstverdenen, og lige for tiden sidder jeg og skriver en anmeldelse af udstillingen ’Menneskedyret’ med keramiske værker af den spanske billedkunstner Miquel Barceló på Museum Jorn i Silkeborg, og ganske snart besøger jeg Vejen Kunstmuseum, der frem til d. 5. maj 2024 viser udstillingen ’Alkymistisk træf - Et keramisk møde mellem fortid og nutid’. 

Det synes naturligt, at udgangspunktet blandt de mange samtidige keramikere, der udstiller, er Niels Hansen Jacobsens (1861-1941) keramiske skulpturer. 

Hansen Jacobsen er som bekendt rigt repræsenteret på Vejen Kunstmuseum.

Apolonia Sokol på Arken og på dr.dk

 

Apolonia Sokol: ’La Guerre – Hae Na as Nemesis’, 2022. Olie på lærred. 200 x 270 cm. (foto: Kayhan Kaygusuz)

»Hun maler med olie på lærred, en traditionel kunstnerisk disciplin, som hun tager med ind i nutidens flygtige billedverden. Hun knytter bånd til fortidens kunstnere – især kvindelige – der også malede i protest mod overgreb, ulighed og fordomme«

Kunstneren, der her er tale om, er Apolonia Sokol (f. 1988), og teksten er et uddrag fra kunstmuseet Arkens pressemateriale i forbindelse med en stor udstilling med kunstneren på museet i Hundige. 

Hvis man gerne vil vide meget mere om Apolnia Sokol, kan jeg anbefale, at man klikker ind på DR’s hjemmeside og finder dokumentarfilmen ’Apolonia, Apolonia’, som er skabt af instruktøren Lea Glob, og som i handling strækker sig over 13 år - eller rettere flere år, da både Apolonias undfangelse og fødsel er dokumenteret. 

Filmen kan i høj grad anbefales, da den belyser rollen fra ung og spirende billedkunstner til moden maler. Den rummer samtidig eksistentielle dramaer.

Stillbillede fra filmen ’Apolonia, Apolonia’.

Jack Fridthjof i Egypten på Moesgaard Museum

 

Med vanlig sans for drama og glidende overgange har Jack Fridthjof lavet et levende stemningsbillede fra udstillingen 'Egypten - Besat af livet', der nu kan ses og opleves på Moesgaard Museum.

Min seks-stjernede anmeldelse af udstillingen er netop publiceret i Jyllands-Posten, og Fridthjofs videoklip kan naturligvis ses herover. 

Museumsdirektør engagerer sig i debatten om nyt kunstmuseum

 

Der er udstillinger nok, man kunne foreslå i et nyt kunstmuseum i Silkeborg. Billedet her er fra en udstilling med den tyske kunstner Georg Baselitz i de nuværende rammer. Udstillingen fandt så vidt jeg husker sted i 2016.

»Meningerne er og har været mange i processen omkring at udvikle et nyt Museum Jorn ved Søfronten i Silkeborg. Sådan er det, når drømme er store, og jeg ser på det med taknemmelighed, fordi det betyder, at museet og byen betyder noget for borgerne«

Direktør for Museum Jorn i Silkeborg, Julie Rokkjær Birch er ikke bange for at deltage i debatten vedrørende et potentielt nyt kunstmuseum i Silkeborg. 

Det synes jeg godt om, og især er jeg glad for hendes engagement, fordi det inspirerer et efterhånden aldrende segment af borgere i byen til at fare i tasterne og på mere eller mindre kvalificerede måder at give deres mening til kende. 

En af disse ronkedorer er en tidligere journalist ved Midtjyllands Avis, der i en kommentar på Facebook skriver: »… mon ikke den unge ambitiøse museumsdirektør kan skaffe de 700-800 mio. kr. et nyt museum ved Søfronten koster, så hun kan få nogle store udstillinger - af HVEM, for resten?« 

En sådan nedladende kommentar siger vel mere om afsenderen, end den siger om museumsdirektøren.