Tilsyneladende havde jeg placeret mig i den halvtomme (uforståeligt) udstillingssal og sat mit kamera til at optage værket, som har titlen ’More Sweetly Play The Dance’ og som er et burlesk scenarium med en tilsyneladende endeløs række af personer, der spiller adskillige symbolske roller på de otte skærme, hvormed installationen eksponeres.
Jeg havde faktisk glemt optagelsen, men den dukkede op på en hjemmeside, som jeg fandt, da jeg søgte på raderinger af Kentridge i forbindelse med en bog, som jeg er ved at forfatte med titlen ’Sort er ikke blot sort’, og som tema har den sort-hvide radering som billedkunstnerisk metode.
