Jeg har på mange måder tabt mit hjerte til stranden ved Kysing Næs, og de to tegninger herover, som er de eneste af en række, jeg har fået affotograferet, er netop lavet ved stranden på en umanerlig varm sommerdag, hvor temperaturerne – modsat første gang, jeg befandt mig på lokaliteten i år – tangerede 30 grader.
Der var samtidig rigtig mange mennesker på det strandafsnit, som jeg foretrækker, så derfor mange modeller til disciplinen strandcroquis.


